JK Racing Team

Her kommer det tidligere JK Racing Team's nyhedsarkiv.




det tidligere JK Racing Team

Ønsker alle sponsorer, familie, venner og motorsports-venner en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vi ses ude på de forskellige rallyprøver i 2012.




24. oktober

Årets sidste løb for
Venning Motorsport (JK Racing Team)

 
Det var de to gamle (Karsten og John) som deltog i årets sidste afdeling af Yokohama Mesterskabet. Løbet blev kørt på Roskilde Dyreskue, på en flot efterårsdag med en kold morgen og ellers sol hele dagen.
Da vi ikke kunne gøre os gældende i det samlede mesterskab, så drejede det sig udelukkende om at køre et godt løb, og presse Escorten til det yderste. Prøve 1 var dog ikke nogen succes, de ellers gode dæk vi brugte sidste gang, og som var rigtige gode der, de var simpelthen alt for kolde og det var først på den sidste af 4 omgange at de fik bare lidt bid i asfalten. Til prøve 2 blev der justeret lidt på dæktrykket, og det gav bonus, vi kørte en del hurtigere. Faktisk 1 sek. fra vores evige rival Palle Nielsen. På prøve 3 går det også godt, her kører vi 3. hurtigste tid i klassen. På 4. og sidste prøve ligger vi bag en BMW på flere omgange, men kan ikke presse os forbi. Frustrationen over ikke at kunne komme forbi bevirker, at jeg laver 2-3 kørefejl som koster lidt tid, og vi forbedrer kun vores tid fra 3. prøve med 4 sek.
 
Vi slutter dagen med at blive nr. 5 ud af 13 deltagere i klassen, og 25 generelt ud af 63 tilmeldte. Ikke godt nok, men med et bedre greb på prøve 1, så havde vi ligget i top 3 i klassen. I det samlede mesterskab bliver vi nr. 5 ud af 26 deltagere, uden at have stillet op i 2. afdeling.
 
Nu er sæsonen slut for begge biler. Det gør dog ikke, at Teamet vil holde ferie, for allerede på onsdag begynder vi renoveringen af bilerne forud for næste sæson.
Escort Mk2'eren skal have renoveret bagtøj og gearkasse, og motoren skal ses efter. Der skal en ny forskærm til samt lidt maling. Escort Mk6'eren skal have en noget større omgang, for ud over at renovere gearkasse og motor, så skal hele bilen rettes op, males og så bygges om til Rally.
 
Jeg vil på hele teamets vegne takke alle for den flotte opbakning i sæsonen, både i Rally og Rallycross. Især skal der lyde en meget stor tak til alle vores trofaste sponsorere som år efter år bakker os op. Uden jer var der ikke noget racerteam i Herluflille. For økonomien er den største udfordring i denne sportsgren. Endnu en gang tak. Og selvfølgelig også en stor tak til vores trofaste mekanikere, familie og venner.
 
Der vil om nogen tid komme nyt om den kommende sæson.
 
Med venlig hilsen
John Venning
Teamchef
Venning Motorsport



20. oktober

Karsten og John i aktion i deres gode gamle Escort

 
Efter sidste weekends succes for Chris ved KM i Rallycross, så er det nu de to gamle som skal i aktion. På lørdag d. 22. oktober køres 4. og sidste afdeling af Yokohama Mesterskabet i Rally. Løbet bliver kørt på dyreskuepladsen i Roskilde, og der er 66 biler til start. Løbet forventes at starte omkring kl. 10.00 som det plejer. Vi har desværre ikke i de store chancer i mesterskabet, da vi udgik af 1. afdeling med knækket trækaksel, og til 2. afd. var de nye stumper endnu ikke kommet hjem fra england. Derfor har vi kun scorret point i en enkelt afdeling. Dette skal dog ikke forhindre os i at give max gas. Vores gode gamle Escort er klar, og det samme er vi. Da det er årets sidste løb for vores vedkomne, så vil vi gerne slutte sæsonnen med maner.
 
Mvh
John Venning
Teamchef
Venning Motorsport


9. oktober

Rallyteamet har igen været i aktion.

 
Denne gang var det 3. afd. af Yokohama Mesterskabet som blev kørt i Nykøbing Falster. Da Karsten ikke kunne deltage, så havde Michael (vores faste mekaniker) lovet at passe noterne. Dette blev gjort til UG, han havde endda overskud til presse mig yderligere når der var mulighed for det. Der var 77 biler tilmeldt løbet, hvoraf en del udgik. Bilen kørte igen perfekt, uden nogen problemer. Det lykkedes os, at køre nogle rigtig gode prøver, hvor vi dog på den tredje satte omkring 8 sek. på grund af to konkurrenter som satte deres biler på tværs foran os så vi måtte bremse kraftigt op. Dagens anstrengelser resulterede i en 4. plads i klassen, og en 2. plads i gruppen af historiske biler. I det samlede generelklassement blev vi nr. 17, hvilket er i den bedste tredjedel. Vi havde til løbet anskaffet os nogle dæk fra Yokohama, som skulle vise sig at være væsentlig bedre end dem vi plejer at køre på. Så vi vil fremover nok arbejde på at køre på denne type dæk. Der skal lyde en stor tak til Michael for at træde til. En stor tak til Kristian som pådrog sig opgaven som servicechef, samt Chris og Casper for at hjælpe. Også en stor tak til alle venner og familie som dukkede op. Ligeledes en tak til Brian Juel for de mange flotte billeder. Det er fedt med denne opbakning.
 
John Venning
Teamchef
Venning Motorsport

 



25. Sep.

Teamet der ikke ville give op!

 

Lørdag var Karsten og jeg i Tønder for at deltage i årets eneste grus rally på dansk grund. Det skal med samme siges, at det ikke gik efter planen.

Efter overnatning på et vandrehjem, så var vi kl. 7.00 klar til at køre noter til dagens løb. Selve løbet startede med første bil kl. 11.00, og vi startede kl. 11.34. Løbet bestod af 5 prøver som alle skulle køres 2 gange. Dette gjorde, at løbet var på ca. 40 km hastighedsprøver og 100 km transport.

Vel fremme ved prøve 1, og klar til at køre, der gav Karsten og jeg hinanden håndslag på at køre et godt løb, og ikke oversatse men alligevel give den gas. Starten går og første note lyder på 200m venstre 2 over bro til højre 2. Allerede på den første venstre 2 går det galt. For meget fart, og en for sen nedbremsning gør, at jeg ikke får bilen lagt rigtig til ind i svinget. Det får katastrofale følger, for da det er ind over en bro, og jeg ikke får drejet, så pløjer vi lige ind i hegnet som går over broen. Hegnet er heldigvis så tilpas stærkt at det stopper bilen, så vi ikke ryger ned i åen. Jeg får hurtigt bilen bakket fri at hegnet og kørt den ind til siden, da højre forhjul stort set ikke reagere på rattet. Det viser sig, at der er knækket to bolte til styretøjet og dette er umuligt at køre med. Men vi vil ikke bare give op efter 200m hastighedsprøver, når vi nu er kørt så langt. Vi får bilen løftet op, og på 11min får vi ved hjælp at en bolt fra den ene kofanger, og en stor strips samlet det så meget, at vi kan liste bilen i mål. Der er desværre to prøver endnu før service, så det skal den helst også holde til. Imellem prøve 1 og 2 bliver skaden tilset og efterspændt samt en enkelt strips mere blev monteret for at holde sammen på det. Vi kommer også igennem prøve 2, og på prøve 3 køre vi faktisk en pæn tid trods skaden, har 28. hurtigste tid ud af 40 med et styretøj sat sammen af strips og en for lille bolt.

Chris i service får over telefonen besked på, at finde dele frem så vi kan få udbedret skaden. Dette bliver gjort og vi er stadig med i løbet. Vi kan godt nok ikke gøre os gældende nogen steder, for med et tab på sammenlagt 15 min så er man sat af. Men vi kan dog få kørt nogle kilometer på grus. Ved de sidste 4 prøver efter den store pause, er der ved at komme den ro i bilen (dvs. hos Karsten og mig) som gør, at vi kan give noget mere gas. Vi får kørt disse prøver med nogle væsentligt bedre tider, og havde et godt flow i bilen. Vi kørte endda 16. hurtigste tid på prøve 9, så farten var ved at komme.

Vi må sige, at der var mange som ikke havde troet det muligt for os at gennemføre. For med et styretøj som var flået fra hinanden og lappet med strips, og en forskærm, frontspoiler og kofanger som strittede til alle sider, så det ikke for godt ud. Men det lykkedes at komme i mål.

Simon fra SG Karrosseriteknik har været og besigtiget skaden søndag, og torsdag får han bilen ned til sig selv, og så har han en lille uge til at få rettet skaden, så vi kan blive klar igen til d. 9. oktober hvor vi skal til Nykøbing F for at køre rallysprint. Ved de næste to onsdage skal bilen gås 100 % efter, og især omkring styretøjet skal der bruges en del tid. For med den medfart det fik, kan der sagtens være flere skader som skal udbedres. CBJ Auto har lovet, at vi kan låne deres 4-hjuls udmålingsudstyr, så vi kan få indstillet alle hjulene i den rigtige retning.

 

 

Med venlig hilsen
John Venning
Teamchef


16. Juli

Stor succes til Karsten og John
i Gammelrand

Se onboard video her

 
I dag skulle der så køres rallysprint i Gammelrand ved Svebølle. Der var tilmeldt ca. 75 biler til løbet, og det blev en større succes for Karsten og mig, end vi havde turde håbe på. Den gode gamle Escort havde fået monteret nogle Atlas grp. 1  trækaksler fra England, som forhåbentlig ville holde bedre end alle dem som har været prøvet end til nu. Løbet skulle især bruges til at teste disse af, og de levede fuldt ud op til det lovede. De knark da i hvert fald ikke.
 
Forventningerne til løbet var at fuldføre, og prøve at komme i mål blandt den bedste halvdel af feltet, og gerne en top tre placering i klassen. Den prøve som der køres på i Gammelrand er utroligt krævende med et ekstremt smalt og ujævnt stykke asfalt, et meget hullet grusstykke, et par voldsomme nedbremsninger lige efter et hop osv.
 
Under gennemkørslen kunne vi mærke, at det var længe siden at vi havde været ude og køre, der var lidt rust under fødderne, men det skulle snart blive trådt af.
På 1. prøve indhentede vi en konkurrent, og måtte køre en kvart omgang bag ham før der var plads til at overhale, vi kom i mål med en tid på 3,21, vi havde sat ca. 4 sek. til ved overhalingen, men tiden var egentlig okay. Vi lå nu nr. 3 i klassen.
I 2. heat skruede vi bissen på, og kørte 7 sek. hurtigere, og kom nu op på en 2. plads i klassen.
Også i 3. heat øgede vi tempoet, og forbedrede tiden med endnu 1. sek.
Før finalen lå vi nr. 2 i klassen, og nr. 21 generelt. Vi planlagde derfor, at der ikke skulle ændres på kørestilen, men alligevel køres sikkert. Jeg må indrømme, at jeg aldrig tidligere har kørt så hurtigt i Gammelrand, vi kørte igen 1 sek. hurtigere, og var nu nede og køre tider på 3min og 12 sek. Da det endelige resultat var gjort op, så endte vi med at blive nr. 2 i klassen for historiske biler op til og med 1981. Men endnu bedre var, at vi blev nr. 18 generelt, ud af 68 biler som fuldførte. Og sikke et felt af biler vi satte til vægs, det var alt fra Subaru Impreza, BMW M3, Opel Kadett GSi osv. Så vi mener selv at kunne kalde det for en succes.
 
Nu skal bilen så gås 100% efter for at se om alt har holdt, og om der er skader på nogle dele. Vi vender tilbage efter sommerferien med mere nyt fra teamet.
 
God sommer til jer alle
 
Mvh
John Venning (Madsen)
Teamchef
Venning Motorsport
&
JK Racing Team
 
 

14. juli

Endelig klar igen

På lørdag deltager Karsten og John i NCC RallySprint i Nyrand Grusgrav ved Svebølle. Det er nogle år siden at teamet sidst har deltaget i løbet. Da sæsonen 2011 startede med to knækkede trækaksler, og der er desværre gået meget lang tid med at skaffe nogle nye, som er kraftige nok til det høje moment bilen har. Så vi har valgt at deltage i dette løb, simpelt hen for at få testet dem af, for kan de holde her, så kan de holde alle vegne.
 
Vi glæder os til endelig igen, at vise vores gamle Escort frem for et stort publikum. Løbet er normalt et meget stort tilløbsstykke for publikum, så vi er klar til at give gas fra første meter.
 
Vi har fået en meget højt start nr. (68), dette hænger sammen med at vi ikke har kørt noget videre i år, og at jeg har skiftet efternavn så de åbenbart ikke kender mig. På deltagerlisten står Chris på som 2. kører, men det bliver Karsten som sidder ved siden af. Karsten var ikke sikker på, om han var nået at komme hjem fra ferie, så derfor blev Chris skrevet på tilmeldingen. 
 
Vi ses der oppe
 
Teamchef
John Venning
Venning Motorsport
&
JK Racing Team

 

6. Juni 2011

Nedtur igen

Ordet nedtur, er nok det rigtige ord og bruge om teamets forsøg på at komme til start i weekendens rallysprint i Tåstrup. Et løb som teamet har kørt et utal af gange.

Vi har ikke kørt en meter siden april måned, hvor vi ødelagde to trækaksler. Siden da har vi knoklet for at finde en løsning på et tilbagevendende problem. Det er lykkedes at finde et firma i England som laver de såkaldte Atlas trækaksler som passer i vores bagtøj. Vi brugte en måned på at komme i kontakt med firmaet for at bestille reservedelene. Dette lykkedes ikke, og vi overdrog opgaven til Søren fra Bruno Hansen.

Det lykkedes Søren at få bestilt delene, og efter en del ringen og skriven til England, så kom akslerne i tirsdags til Fyn. Bruno kom til sjælland med dem om aftenen, men kunne så meddele at nogle af delene manglede. De ville rykke for dem onsdag morgen. Søren ringer onsdag middag, at nu havde han de sidste dele. Så fredag tog jeg fri fra arbejde og kørte til Fyn for at hente de sidste dele. Tilbage til værkstedet og i gang med at samle bagtøj.

Da jeg skulle samle selve spæret, så viste det sig at de dele som var forsinkede desværre var forkerte. De var til en anden type spær. Der blev ringet rundt, men ingen andre køre med den type aksler i den type bagtøj, så selvfølgelig var der ingen som kunne hjælpe. Øv, nu har vi knoklet for at få anskaffet de rigtige dele, og så skulle det alligevel ikke lykkedes at komme til start.

Hvor fejlen er opstået vides ikke endnu, men det positive er, at de aksler som er kommet hjem, de ser væsentlig kraftigere ud end dem vi tidligere kørte med. Vi regner med at få de rigtige dele snart, så vi kan komme ud og køre bare lidt i år.
 

Venning Motorsport

2. pinsedag skal Chris på Nisseringen for at køre 3. afd. af DM i Rallycross. Venning Motorsport har inviteret alle sponsorere ud for at bakke Chris op. Der er 24 biler til start i klassen, og teamet er meget opsat på at vise hvor langt vi er nået med udviklingen af bilen, og hvor stabil en kører Chris er blevet. Han har kun tidligere deltaget i et enkelt DM i 2010, så det er ikke den store DM erfaring han har. Til gengæld har han deltaget i to lokale løb, hvor han kørte de hurtigste tider ved begge løb. Bilen er under klargøring til løbet, og forventes at være klar sidst på ugen.


John Venning
JK Racing Team &
Venning Motorsport


4. april

RallyTeamet satte søndag d.3. april en rekord. Dog en lidt kedelig en af slagsen. Det blev nemlig teamets korteste motorløb nogen sinde. Der var ellers lagt op til en god og spændene sæsonstart for John og Karsten i Ford Escort RS 2000, da de stillede op i første afdeling af YOKOHAMA mesterskabet, som blev afviklet på Avedøre Holme. Som det altid er ved YOKOHAMA-løb foregår alt stille og roligt i en hyggelig atmosfære, og efter den obligatoriske gennemkørsel af prøven, blev der skiftet til nogle blødere dæk. Teamet var klar til det første af 4 heat, i øvrigt Karstens første løb i godt et år, efter hans tur til Afghanistan. Der køres frem til start og hjelmene spændes, der gives håndslag på et godt løb og så frem til startlinjen. Starteren giver signal 5 sekunder, lidt efter løftes armen og starten går. Der lægges godt fra start hen mod et lille hop godt 25 meter fremme, men i det øjeblik det er passeret og bilen lander, lyder der et brag fra bagtøjet og trækkraften forsvinder. ”Der røg en trækaksel igen” siger John, der trækker ind til siden, og teamet er ude af første heat. Efter at havde stået ved siden af bilen og set de andre deltagere drøne forbi, lykkedes det at komme ud fra prøven, og da heatet var overstået fik teamet lov til at skubbe bilen ud fra prøven og ned i serviceområdet.

Der kom hurtigt gang i skruearbejdet, for som sædvanligt er det teamets energiske servicemand Michael, der går i gang. Han vil ikke sådan bare give op, der skal prøves, hvad prøves kan. I dag hjalp det dog ikke. For det viste sig at den ene trækaksen var knækket, og den anden var vredet ret meget. Så der skulle to nye til, og det havde teamet ikke lige med. Håndklædet måtte kastes i ringen.

Nu er der jo ikke noget skidt uden det er godt andet, for nu blev der rigelig tid til de gode grillede pølser, og trods regnvejr senere på dagen fik vi også set lidt motorløb.

Løbet blev i øvrigt vundet af Sten Andersen i Mitsubishi Lancer Evo 7. med Dennis Pleidrup i Mitsubishi Evo 6 på andenpladsen. Som nr. 11 og som nr. 1 i vores klasse kom Robert Rydendahl i Opel Manta i200.

Næste gang Rally Teamet skal i aktion er d.5. juni.

 

John & Karsten
JK Racing Team


Motorsport sæsonen 2011 er så småt gået i gang.


Karten er klar, den har fået hovedrenoveret motoren, der er indkøbt ekstra fælge og lidt reservedele. Casper var i torsdags d.17. marts ude at træne for første gang i år. Træningen, hvor han var den eneste som dukkede op, foregik i silende regn. Lørdag var han også ude og træne, denne gang i solskinsvejr. Der blev prøvet lidt småting af, men mest af alt drejede det sig om at få nogle omgange i kroppen. For allerede d.26. marts skal han til Korsør for at køre første afdeling af KM, så det er bare med at komme i træning.
 

Rallycrosseren er ikke helt klar endnu, der arbejdes på højtryk for at blive klar til det første løb d.9. april på Nisseringen. Der er til denne sæson blevet bygget en ny gearkasse med Dog-box kit, lav gearing og spær. Der er også blevet bygget en ny motor som vi forventer os meget af. I den kommende uge skulle arbejdet med at bygge udstødning og lave lednings gerne være færdigt, så motoren kan startes op. Derefter skal bilen til Fyn for at blive justeret. Denne del kan gå hen og blive et problem, for hos Bruno Hansen som skal forestå dette arbejde har de meget travlt i øjeblikket. Men de har lovet, at gøre alt hvad de kan for at hjælpe os. Bilen skal også lige en tur omkring Gittes Skiltecenter for at få lavet et par nye skilte.
 

Rallybilen er næsten klar, mangler kun at skal rally synes og have to nye sæder. Første løb er d.3. april i Avedøre.
 

Sponsorerne er også på plads. Næsten alle vores sponsorer fra 2010 er også med i år, så det viser en utrolig stor opbakning, hvilket vi er meget stolte over. Vi kunne dog godt bruge et par ekstra, for med en så tæt pakket racer kalender, og tre køretøjer så skal der bruges mange penge. Casper skal køre KM og SM i Karting, Chris skal køre KM og DM i Rallycross, John og Karsten stiller op i Yokohama Mesterskabet i rallysprint som tæller 4 afdelinger samt et finale løb på Fyn.
 

Følgende firmaer støtter stærkt op om Venning Motorsport og JK Racing Team, og vi skylder dem en stor tak:
 

Bilsyn Sydsjælland
Ringsted Dækcenter
Munkbøl Transportservice
DIBA
Duponts Autogenbrug
Herlufmagle Auto
Lavprislaase.dk
Gittes Skiltecenter
EL HUSET
SG Karrosseriteknik
Profilbutikken
Lindemann Performance
Ford reservedele i Næstved
Dansk Elektroværk

Kender du nogen der gerne vil støtte et aktivt team, så er alle velkomne.

 


31. Januar 2011

Et forsinket og godt nytår til alle besøgende på hjemmesiden, samt hele vores bagland.

Forberedelserne til 2011 sæsonen er i fuld gang, men det er mest omkring junior teamet at der arbejdes. Dog skal vores gode gamle Escort lige en tur ind på værkstedet for at få skiftet den bolt til ventil løfteren som knækkede i årets sidste løb.
Følgende firmaer har meddelt at de gerne vil fortsætte samarbejdet i 2011, og meget gerne vil støtte op om junior teamet hvor alle kræfterne vil blive i den kommende sæson.
 

Junioeteamet: På værkstedet arbejdes der på klargøring af Escorten til DM i Rallycross, samt på Karten.
På Escorten skal der lidt forbedringer til, hele bilen har været totalt adskilt for at få rettet de småting der var med karossen, samt rettet den bagskærm som Chris trykkede lidt kraftigt i årets sidste løb. Vi skal have anskaffet en ny gearkasse, og fundet lidt mere effekt til motoren.
Kartens motor er i øjeblikket sendt til renovering, og Casper er så småt ved at klargøre selve karten. Der skal lidt nye lejer mv til og så er den ellers klar til sæsonen. Vi skal dog lige have anskaffet et sæt fælge samt en del reservedele før at Casper er klar til sæsonen.

Hvis du kunne tænke dig at hjælpe drengene fra Venning Motorsport med at komme videre inde for deres sport, så er du mere ind velkommen til at kontakte os for et fremtidigt samarbejde. kontakt teamchefen på john (x) jkracingteam.dk


Dec. 2010


Motorsport sæsonen 2010 er slut, og vi gør her status.

Ved receptionen i marts, som igen blev afholdt i John’s værksted i Herluflille, var der vanen tro flot opbakning om vores lille rallyteam, som til i år er udvidet med et junior  team. De to nyrenoverede biler, samt karten blev vist frem, og der blev kigget og snakket lige så meget som der plejer. Altid en fornøjelse at afholde dette arrangement, når der er så stor opbakning.

Vi fortalte lidt om planerne for denne sæson, bl.a. at Chris i sin første sæson i rallycross, ville deltage i samtlige KM løb i Næstved, samt et enkelt DM løb for at lære bil og gamet i rallycross at kende. Planen er så, at deltage i hele DM serien i 2011. I denne sæson havde vi ikke tunet på motoren, og valgte, at køre med en ren standard gearkasse, hvilket desværre gav problemer stort set hele sæsonen. Chris endte med at blive nr. 4 i KM, og i det ene DM løb han deltog i, lykkedes det ham at køre sig helt op i en B-finale, hvilket var noget bedre end det, vi havde troet muligt. Og i forbindelse med at TV2 sport viste en hel times udsendelse fra løbet, så lykkedes det faktisk at få vist bilen på landsdækkende TV.

 Casper skulle bruge året i karten til, at lære sporten at kende, samt få trænet så meget som det var muligt. Casper deltog i et par løb, bl.a. et enkelt SM hvor han blev nr. 12 ud af 17. Igennem sæsonen har Casper lært meget om linier på en gokartbane, og er konstant igennem sæsonen blevet hurtigere og hurtigere.

Det blev også fortalt, at Karsten kun ville være med i de første par løb i rallybilen, grundet at han skulle udsendes til Afghanistan. Det blev så Chris der overtog sædet efter Karsten, dette kan ikke siges at have været en succes, for vi har haft problemer af en eller anden karakter ved hvert eneste løb vi har deltaget i. Derfor er det med stor ærgrelse, at vi ser tilbage på denne sæson. Vi er derfor nået frem til den konklusion, at køre rally selv, samtidig med vi prøver at stable et junior team på benene, det kræver for meget tid. Derfor vil Escorten i 2011 nok kun komme ud køre et par enkelte rallysprint, og så vil vi bruge al energien på junior teamet, for bl.a. at hjælpe Chris så langt frem i Dansk Rallycross som muligt.

Vi er nu i fuld gang med at planlægge næste sæson. Hvad det ender med, afhænger helt af økonomien. Men som det ser ud til i øjeblikket, så tror vi at en fuld DM sæson i Rallycross bliver mulig.

TAK

Vi vil gerne rette en utrolig stor tak til alle vore sponsorer, uden jer intet race. Ligeledes en stor tak til vore utrættelige servicefolk, Kristian og Michael, i gør et kanon stykke arbejde.

Teamchef
John Venning Madsen


26. Sept.

Heldet der igen udeblev.

I dag søndag var vi så i Nykøbing Falster for at deltage i fjerde og sidste afdeling af Yokohama Mesterskabet.
 
Jeg kan kort fortælle, at det blev en møgdag, og at det held vi havde håbet på snart skulle ramme os, igen udeblev. Inde dagens løb lå vi nr. 4 i mesterskabet ud af ialt ca. 20 biler, og med lidt held kunne det måske være forbedret til en 3. plads.
 
Dagens første heat blev kørt på en våd bane, og derfor blev der passet lidt ekstra på i nedbremsningerne og i svingene. Da vi var halvejs på prøven, fik vi efterhånden så meget greb i banen, at tempoet kunne hæves. Da vi kom i mål rakte det dog kun til en placering som nr. 5 i klassen. Ikke godkendt. Så i andet heat gav vi noget mere gas, og kørte noget mere aggresivt, desværre satte vores ellers meget stabile gearkasse sig fast i 4. gear efter første omgang. Vi fik bilen listet ind til service, og her blev jeg overbevist om at det er et par skrappe servicefolk vi har i teamet. På omkring en time fik de gearkassen pillet af, og fik tilsyneladende løst problemet, så vi var klar til tredie heat. Starten gik uden problemer, og vi kom godt afsted. Da vi så et lille stykke inde på prøven skal skifte fra tredie til andet gear, så sidder den dæleme fast i tredie gear. Vi vælger dog at fortsætte, til trods for, at kun et gear ikke er optimalt. Vi kan ikke accelerere, og har ikke særlig høj fart på langsiderne. Det lykkedes at komme i mål. Der var dog lige et stort fjols i en Volvo, som mente, at han lige skulle trykke vores forskærm, selvom vi havde trukket ind til siden for at give plads til ham. Michael og Kristian fik igen frigjort gearkassen til det sidste heat, sådan at vi kunne starte i første gear. Nøjagtig som tidligere, så satte den sig fast første gang den kom i tredie gear, så endnu et heat blev kørt med kun et gear.
 
Dagens resultat er kedeligt, vi blev nr. 11 ud af 13-14 biler. Og værre er, vi røg fra en samlet fjerde plads i mesterskabet til en sjette plads. Ikke lige hvad vi havde sat næserne op efter ved sæson start. Nu skal gearkassen så skilles og renoveres før næste løb, som er finalen i Yokohama Mesterskabet, og som køres i Nyborg d. 31. oktober.
 
Der skal lyde en meget stor tak til Michael og Kristian, for det kæmpe arbejde de udførte for at holde os inde i løbet.
 
Med venlig hilsen
John Venning Madsen
Teamchef
JK Racing Team
 

Ps: Til dig i Volvoen med start nr. 29. Hvis vi nogensinde kommer ud for at blive indhentet af dig igen, så skal du ikke forvente nogen som helst fairplay fra vores side. Vi havde gearkasse problemer, og trækker helt ud i rabatten før svinget ved rundkørslen for ikke at sænke dig i selve svinget. Og så vælger du at presse os så meget, at du rammer vores forskærm med det resultat at vi skal have rettet og malet den. Du har fået et meget stort minus i vores sorte bog. Tænk dig om næste gang du er ude at køre, det er ikke stockcar.


22. Sept.

På søndag d. 26. sep. deltager JK Racing Team i fjerde og sidste afdeling af Yokohama Mesterskabet i Rally. 
 
Løbet køres i Nykøbing Falster, og starter kl. 10.00. Jeg har igen Chris med i 2. kører sædet, da Karsten ikke kommer hjem fra Afganistan før til februar/marts 2011. Vi ligger i øjeblikket nr. 4 i klassen ud af ca. 20 biler. Denne placering er vi absolut ikke tilfredse med, men med tidsstraffe i de sidste to afdelinger, så er det ikke gået helt som forventet. Hvis vi skal blande os i den samlede top 3, så skal der held, og måske et enkelt mirakel til. Dette er jo før set ske i motorsport, så intet er afgjort før sidste bil er over målstregen. Derfor vil vi give max gas fra første meter, og så håbe, at det er vores dag. Hvis jeres vej skulle falde forbi, så har vi med garanti kaffe på kanden. Vi ses der nede.
 
Med venlig hilsen
John Venning Madsen
Teamchef
JK Racing Team


6. Sept.

Flot debut af Chris ved 7. afd. af DM i Rallycross.

Læs mere her:


21. August

En dyr omgang!

3. afdeling af Yokohama mesterskabet øst blev kørt i Tåstrup. Vi havde sat næsen op efter en top 3 placering, men allerede efter 1. heat skulle det vise sig ikke at være muligt.
Vejret var meget omskifteligt, det ene øjeblik var solen fremme og prøven blev tør, det næste så stod vandet ned i stænger. Det var dog ikke vejret der var den direkte årsag til at vi fik en meget dårlig tid i første heat. Der sker det, at Chris, teamet's reserve 2. kører, simpelt hen får talt en omgang for lidt, hvilket gør at vi får en straf der hedder langsomste tid i klassen + 30 sek. Denne fejl kom til at koste os ca. 3min i straf, fordi den langsomste bil i klassen var ude på prøven i silende regn, og kørte derfor meget langsomt. Resten af dagen var det så kun et spørgsmål om, at kæmpe os så langt op ad resultatlisten som muligt. Vi kørte nogle fornuftige tider resten af dagen, som dog lå lige uden for top 3. Dagens resultat blev en 6. plads i gruppen, og tilsyneladende den 2. hurtigste historiske bil. Som det ser ud lige nu, så ligger vi stadig på en samlet 4. plads i mesterskabet, hvilket vi selvfølgelig ikke er tilfredse med da vi fra sæson start havde sat et mål der hed top 3.

Næste løb er 4. og sidste afd. af Yokohama Mesterskabet d. 26. sept. og som køres i Nykøbing F.

John



19. August
 

Hej allesammen.

Her lidt nyt fra Venning Motorsport og JK Racing Team

Lørdag skal Casper deltage i sit første rigtige løb i sin kart.
Løbet som er 3. og sidste afd. af SM køres på Barmosen gokartbane ved Vordingborg.Mosegårdsvej 20B, 4760 Vordingborg, Gps koordinat :55.04861 - 11.91408

Casper er meget spændt, for vi ved ikke helt hvor tæt han er på de øvrige ca. 14 deltagere i hans klasse. Klassen som Casper stiller op i, er Rotax Senior, en klasse hvor kører og kart
tilsammen skal veje 165kg og være over 16år. Da Casper jo ikke er voldsom stor, så har vi måttet fabrikere en del blyklodser til at hænge på karten, omkring 12kg. Sidste træning Casper havde i tørrevejr, der kørte nogle omgangs tider omkring 40,6 -41 sek. pr. omgang. Vi ved at de bedste kører omkring 39,2-39,6, så der mangler lidt endnu. Vi håber at weekenden vil give en hel del lærdom, samt en god oplevelse og masser af ny viden.
Tidsskema:

Banen åbner                                      07.30
Tilmelding licens- og maskinkontrol 07.30 – 08.30
Førermøde                                        08.40
Interval træning                                09.00 - 11.00
Tidtagning                                        11.05
Heat afviklingen starter                     13.00
Præmieoverrækkelse efter sidste heat.

På søndag skal undertegnede og min største søn Chris til Tåstrup for at deltage i 3. afd. af Yokohama mesterskabet i Rally. Vi satser meget stærkt på denne serie, og håber og tror på, at en top 3. placering er mulig. Flere af vores skrappe konkurenter er også til start, så der skal gives fuld gas fra start, og ikke oversatses men alligevel presse bilen til dens yderste.

Med venlig hilsen
John Venning Madsen
Teamchef
www.venning-motorsport.dk
&
www.jkracingteam.dk
 


 


5. Juli

Se video fra Hvidovre her

7. Juni

Lige ved og næsten

 

 

I går søndag var vi i JK Racing Team i Hvidovre for at deltage i 2. afd. af Yokohama Mesterskabet øst. Vi lå nr. 5 i det samlede mesterskab før søndagen. Der blev kørt på samme prøve sidste år, hvor vi dog ikke var til start, da mekanikken ikke var klar. Flere af vores konkurrenter kendte prøven bedre end os. Det skulle dog ikke hindre os i at give fuld gas fra første meter. Chris, som måtte træde til da Karsten var fraværende pga. arbejde, skulle komme til at opleve en Escort der bare gik som en drøm. 

Der var tilmeldt over 70 biler til løbet, i vores klasse alene var vi 15 tilmeldte.

Inde på 1. prøve da vi går ud på anden omgang skruer vi op for gassen, for nu virkede det som om dækkene var ved at have greb i asfalten. Dette var desværre ikke tilfældet, for i det næste lange venstre sving hvor vi kører igennem i tredje gear med næsten fuld gas, der slipper bagenden grebet, og spinder rundt. Jeg kæmper alt hvad jeg kan for at redde den, men bilen rutscher baglæns ind i og op over en stor beton klods (Hofmann) som stod for at beskytte en lygte pæl som vi endte med at ramme oppe i 1,5 m højde. Bilen bliver hængende oppe på klodsen, og vi kan ikke få den ned ved egen kraft. Prøven bliver stoppet, og bilen må løftes ned. Det lykkedes at få bilen startet, så vi kørte videre for at se om den stadig virkede efter den hårde medfart, og det gjorde den.

Prøven bliver startet op igen, og de biler der var på prøven samtidig med os for lov at køre prøven om. Vi får også chancen, og kører faktisk en kanon tid, og ligger nr. 3 i klassen efter prøven. På prøve 2 forbedrer vi vores tid en del, og kører dagens hurtigste tid i klassen, to af vores konkurrenter udgår med defekte motorer, og vi ligger pludselig når to. Da de første 2 prøver er overstået, kan vi konstatere, at der er lagt protest på os for at have kørt prøve 1 om. Vi får en straf der hedder langsomste tid i klassen + 30 sek. Dette gør at vi pludselig ligger nr. 10 og ikke 2. Resten af dagen var det kamp op ad bakke. Vi kørte nogle af de hurtigste tider i klassen og tider i top 12 generelt, og endte med at få kæmpet os op på en samlet 5. plads i klassen og nr. 21 generelt. Når vi regner på dagens tider, så havde vi uden straf hjemkørt en 2. plads i klassen, og en 11. plads generelt ud af 70 biler. Vi er utroligt ærgerlige over vores afkørsel, men til gengæld meget stolte over at kunne placere en 35år gl. rallybil så højt oppe blandt alle de mange nye og moderne biler.

I det samlede mesterskab hvor der er ca. 25 biler på resultatlisten, der ligger vi nu nr. 3.

Nu skal bilen lige have rettet bagenden, og så er vi klar igen.  (Den del af bilen der er skadet, er faktisk det eneste der ikke blev udskiftet i vinter da bilen blev renoveret).

 

mvh

John

Teamchef

www.jkracingteam.dk

&

www.venning-motorsport.dk



3. Juni


Nyt fra Venning-Motorsport og JK Racing Team.

 
Ved det sidste løb for Rallycrosseren, der brød motoren sammen efter at den have skudt en olie slange af.
Nu er der lagt en anden motor i, gearkassen har været adskilt og alle gearene er nu fundet. Vi var en tur på
Nisseringen i går for lige og teste bilen af. Det var dog ikke de bedste omstændigheder at gøre det under, det
regnede og banen var utroligt fedtet. Men det ser ud til at gearkassen igen virker, og motoren trak fornuftigt,
der skal dog lige foretages nogle justeringer i aften.
 
Sidst Rallybilen var i Sverige for at køre, der knak den en trækaksel, og ødelagde den anden. Der er nu kommet
nye hjem, og bilen er igen klar til kamp. 
 
Karten har været ude og træne en del gange, og Casper er begyndt at finde farten. Mangler ca, 1½ sek. pr omg,
før at tiderne er konkurrence dygtige. Han har selvfølgelig kun trænet 5-6 gange, så det skal nok komme.
 
I weekenden d. 5-6 Juni.
 
Lørdag er der PR-dag på Nisseringen, hvor det bliver muligt at købe en prøvetur med en Folkeracer eller en
Rallycross bil. Vi har sat et ekstra sæde i Rallycrosseren, så Chris vil også være til stede for at køre ture med interesserede. Så dette er en mulighed for sponsore, venner, familie og andre at prøve en tur med Chris i Escorten, eller sammen med nogle af de andre biler der stiller op. Arrengementet starter kl. 11.00 og slutter kl. 15.00. Prisen for at køre med en Folkeracer er vist nok 100,- og for en Rallycrosser 200,-. Den ene halvdel går til klubben, og den til køreren til benzin og dæk.
 
Søndag skal Rallybilen en tur til Avedøre for at deltage i 2. afd. af Yokohama Mesterskabet i Rally. Da Karsten er forhindret pga. arbejde, så er det Chris som har fået opgaven at læse noter op for John. Løbet starter kl. 10.00.
 
Med venlig hilsen
John Venning Madsen
Teamchef
 
 


3. Maj

I går søndag var vi i JK Racing Team en tur i sverige for at deltage i rallysprintrt "Lille Mats" som var 2. afdeling af det danske historiske mesterskab.
 
Vi havde i ugerne op til løbet total renoveret vores bremser, men jeg syntes dog ikke at de var optimale.
Så derfor måtte Michael kæmpe videre søndag morgen før løbet, for at få dem til at virke 100%.
 
Derfor var det med noget nervøsitet at den første prøve blev kørt. Med bremser man ikke er 100% sikker på om virker, køres der noget mere forsigtigt end normalt. I løbet af denne prøve viste det sig dog heldigvis at bremserne var begyndt at virke igen.
 
Så da anden prøve skulle køres, så var vi klar fra start, og der blev givet noget mere gas, tiden viste også at det hjalp, vi forbedrede vores tid med 3 sek. til trods for en snurertur i det ene sving hvor jeg fik bremset for sent. Vi lå før denne prøve på en 4. plads i klassen.
 
Da tredie og sidste prøve skulle køres, der havde Kim som lå nr. 2 valgt at udgå da hans motor havde givet op. Så nu lå vi nr. 3 med kun 4 sek. op til Per som nr. 2. De 4 sek. ville jeg gøre alt for at indhente, og starter derfor nok en anelse mere aggresivt end jeg plejer. Vi kommer rigtig godt fra start, dvs. ca. 50 m, for så sker katastrofen, en trækaksel knækker, og løbet er slut for os. Vi er utoligt ærgelige, men det havde dog været et godt løb, med et rigtig flot vejr.
 
Hjemme på værkstedet blev bagtøjet skilt ad, for vi ville se hvor stor skaden var. En knækket trækaksel i højre side, og en trækaksel i venstre side der er vredet rundt, og som er lige ved at knække. Bilen fik ellers en helt ny type aksler sidste år, men de er tilsyneladende heller ikke stærke nok. Vi må i tænkeboks, men nye aksler bliver bestilt i dag.
 
Mvh
John
Teamchef
 
 
 




Så er sæsonen for alvor gået i gang.
 

18. April 2010

I den forgangne uge har der hersket stor travlhed hos de 2 racerteams, JK Racing Team og i særdeleshed hos Venning Motorsport.


Mandag
skulle de sidste ting på Rallycrosseren gøres færdig, gokarten skulle lige have en gang nye bremser, samt lidt andre små ting, så som at rydde værkstedet til det årlige ”åbent værksted” for sponsorer og nære venner. 
 

Tirsdag var Chris og undertegnede en tur på Nisseringen. Det var eneste chance for lige og prøve bilen af før det første KM som skulle køres lørdagen efter. Det var en god træning / test, bilen kørte perfekt, og Chris fandt hurtigt rytmen i bilen. Chris kunne efter træningen konstatere at dette var en rigtig racerbil, den var utrolig præcis og kontant i undervognen, hvilket gjorde at vi kunne tage hjem fra træningen med en god fornemmelse i maven. Det vi har bygget på hele vinteren virker.
 

Onsdag havde vi det årlige ”åbent værksted” for sponsorer og nære venner, vi var knap 30 mennesker. Der var desværre et par af hovedsponsorerne, samt et par af de øvrige sponsorer der ikke havde mulighed for at deltage. Alle de fremmødte fik lejlighed til at se begge biler og karten før, at en rigtig god buffet blev serveret. Snakken gik lystigt som den plejer, og folk så ud til, at hygge sig rigtig godt. Karsten brugte pausen imellem fisken og hovedretten til at takke alle vores sponsorer for den store støtte, vores service folk for deres store arbejde, samt vores hustruer for deres opbakning. Karsten fortalte også lidt om planerne for den nye sæson. 


 

Torsdag kørte Casper og undertegnede så lige en tur til Barmosen ved Vordingborg for at træne lidt i Karten. Casper har valgt at melde sig ind i SAK motorklub, da træningsmulighederne her er rigtig gode. Det var en god træning hvor det lykkedes Casper at kappe 1½ sek. at hans hidtidige bedste omgangstid. I løbet at træningen var der lige pludselig tre kørere som lå lige efter hinanden, deriblandt Casper. De lå længe og kæmpede indbyrdes, byttede lidt pladser og fik en rigtig god træning ud af dette. Efterfølgende havde vi en god snak med et par andre kørere som kunne give os lidt gode råd. Vi havde til dagens træning sat helt nye bremse klodser på. Af en eller anden årsag blev de slidt totalt ned på denne træning, vi kender ikke grunden endnu, men finder forhåbentlig årsagen, for ellers bliver det en dyr sæson i klodser.


Fredag
skulle servicebilen så lige pakkes, da Chris om lørdagen skulle ud og køre sit første KM løb i år. Dette er også det første rigtige løb i over to år, derfor var der forståeligt nok lidt sommerfugle i maven. Jeg ved ikke om det var værst hos Chris eller om det var min mave der havde det værst.
 
 

Lørdag skulle det så ske, Chris skulle til start i sin nye bil i det første løb i over to år. Det var med nogen nervøsitet at Chris kørte frem til den første af tre kvalifikations heat. De var 4 biler til start. Da starten gik skete noget ganske uventet, det lykkedes Chris at komme først fra start, og ved det første sving for enden af langsiden, der førte han med flere bil længder. Dette havde vi ikke troet var muligt, da Chris i år kører med sin gamle motor fra sidste år, og dette er en ren standard motor med kun 150 HK mod de andres, som ligger fra 175 og op til 220. Chris kørte dette heat sikkert hjem med en kvart omgang ned til nummer to. Nu er det så desværre ikke placeringerne som tæller i kvalen, det er tiderne. Men det føles rigtig godt. I den anden kval, der er Chris oppe imod nogen af de rigtig tunge drenge i klassen. De er fem biler til start, og det lykkedes at komme ind på en tredje plads her. I den sidste kval gik det igen godt, endnu en gang kom Chris først over stregen. Til finalen skulle startplaceringerne findes ved at se på deres bedste tider under kvalen. Her viste det sig, at chris havde tredje hurtigste tid ud af de 6 biler som stiller op i denne klasse. Derfor skulle Chris starte i forreste række på ydersiden. Da starten går er det en folkevogn bobbel med en meget kraftig motor som lægger sig klart i spidsen, derefter ligger der tre biler side om side, hvor Chris nok er en anelse foran. Desværre kan Chris ikke få presset sin bil ind til indersiden før det første sving, og må derfor tage til takke med at komme rundt i det første sving på en fjerde plads. Der bliver kæmpet godt heatet igennem, og ved løbets afslutning er Chris oppe på siden af ham der ligger nummer tre, men kan ikke nå og komme forbi før det ternede flag. At vi kan køre hjem med en fjerde plads ud af seks deltagere er vi rigtig godt tilfredse med. Bilen har ikke fået nogen skader ud over lidt stenslag, så den er snart klar igen til det næste løb. Planen er at vi i år vil arbejde på at finde det rigtige setup til bilen, og så bygge en helt ny motor til vinter med noget mere power i.


Finalen, Chris ligger nr. 2 da starten er gået, men kan desværre ikke holde den, da han ligger på ydersiden til det første sving.
 

 En rigtig travl uge for JK Racing Team og Venning Motorsport.
 

John Venning
Teamchef


1. April

Vi er i gang.

Efter en lang vinter med renovering af Escorten, og opbygning af et junior team, så blev det endelig tid til årets første løb..

Skærtorsdag var i år i motorsportens tegn, idet 1. afdeling af Yokohama Mesterskabet øst for Storebælt blev afviklet i Frederikssund.

J.K. Racing Team var til start og for teamet var det deres første løb i år. Løbet var samtidig tællende som 1. Afdeling af Midland Historic Rally Cup, som teamet også deltager i.

Ja faktisk var det første rigtige løb for teamet efter at Escort´en i vinter havde gennemgået en total renovering fra A-Z, og samtidig havde bilen fået et lidt nyt udseende.

Nerverne sad lidt uden på tøjet inden starten, og lidt rust var der vel også efter en lang vinterpause, men som dagen skred frem forsvandt nerverne og rusten. og det stod klart, at de mange timer, som der vinteren igennem var brugt på bil og motor, havde hjulpet. Som det blev nævnt af servicechefen Michael: ”Den lyder sund og John kører den nu, som en Escort skal køres”. Så det hele var slet ikke er så dårligt endda.

 Ca. 25 biler var tilmeldt i samme klasse som J.K. Racing Team, så der skulle kæmpes hårdt om sekunderne allerede fra første heat. Der blev dog lagt lidt for roligt ud, og tiden var da desværre. 6 sekunder langsommere end Per Sørensen i Opel Kadett GTE, 6 sek. som det skulle vise sig ikke kunne hentes. I pausen blev alt tjekket, og dæktrykket sænket lidt for at få lidt mere varme i dækkene, til løbet blev der i øvrigt prøvet med et sæt af de nye TOYO R888 soft, for på den måde at optimere vejgrebet.

I 2. og 3. heat gik det meget bedre. Der blev kørt på tider som var væsentligt bedre end tidligere, men også bedre end Per i Kadett GTE og Palle Nielsen i Ford Escort RS 2000. Desværre rakte de forbedrede tider ikke til, at teamet gik forbi Per, men vi holdt os foran Palle. Helt præcis rakte det til en 18. plads generelt af de i alt 63 der gennemførte. I klassen for Historiske biler blev det til en 2. plads efter Per Sørensen.

Det 4. heat blev tilsyneladende annulleret og talte ikke med i det samlede resultat. Dette blev ellers en oplevelse for både publikum og deltagere. Det begyndte nemlig at regne ret kraftigt, og det sætter alle kørerne på lidt af en opgave. Det resulterede i nogle afkørsler, og for John betød det da også, at der et par gange blev drejet lidt sent og håndbremsen måtte også i brug. Retfærdigvis skal det nævnes, at Escort`en fik et lille problem med forbremserne, helt præcis hvad vides endnu ikke.

Alt i alt havde teamet en rigtig god dag i Frederikssund. Der var mange besøgende og mange rosende ord til bilen og dens kørere.

Næste gang der skal køres Rally er det på svensk grund, nemlig ved Lille Mats Rallysprint ved Hässleholm den 2. Maj 2010.

 

Karsten

J.K. Racing Team



 


31. Marts

Ny sponsor

Det er lykkedes at få endnu en sponsor aftale på plads.
Lavpris-Laase.dk
er et låsefirma fra Næstved, som blev etableret i 2007 af Leif Frøsig og Thomas Duus Jürgensen i fællesskab. De driver danmarks største online butik inde for Låse og Sikring. De har også 3 montører som kører rundt til både store og små opgaver. Vi er rigtig glade for denne aftale, og håber at begge parter vil få stor gavn af dette samarbejde.

Teamchef
John Venning

26. Marts

Travlhed


Der har været utroligt travlt på værkstedet den sidste måned. Derfor har der ikke været tid til at opdatere hjemmesiden i et stykke tid.

Travlheden skyldes at der har været knoklet på John og Karstens Rally bil og Rallycross bilen som Chris i junior teamet skal køre i. Vi er i dag nået så langt med bilerne, at rallycross bilen i morgen lørdag skal på nisseringen til teknisk kontrol, og rallybilen skal over til Peter D for at blive finjusteret.

Skærtorsdag, om under en uge skal vi med rallybilen til Frederikssund for at deltage i 1. afdeling af Yokohama mesterskabet. Vi håber og tror på at vi har fået lavet de sidste småting, sådan at vi kan kæmpe med om placeringerne fra start. I øjeblikket mangler vi kun at få synet bilen, justeret undervognen, samt en tur omkring Gitte's Skiltecenter for at blive dekoreret.


Escort MK2, RS2000: (Rally)

Bilen har i vinterens løb været totalt adskilt, har fået nye paneler, forskærme, skærmkanter mv. Den har fået en ny lakering, nyt ledningsnet. Gearkasse og bagtøj er set efter, og vores motor har fået den helt store tur efter at den opgav i september 09.

Escort MK6, RS2000: (Rallycross)
Bilen blev indkøbt i efteråret 09, og har også fået den helt store tur. Bilen har tidligere kørt Advan cup, og havde stået stlle et par år da vi købte den. Derfor var der en del arbejde i den, før at vi kunne sende den i malekabinen. Den havde haft en rulletur på jyllandsringen, så døre, bagskærm og tag måtte udskiftes. Motoren som Chris skal køre med, bliver i første omgang hans reservemotor, da der simpelthen ikke har været tid eller økonomi til at bygge en ny. Bilen mangler også lige at få justeret undervognen, samt en tur op til Gitte's Skiltecenter.


21. Februar


Vi har fået ny kalender som gælder for begge teams,
se den her.


 


28. Jan

I dag torsdag blev sponsor aftalen med



Bilsyn sydsjælland forlænget. Lars Kilholm, som er firmaets indehaver var hurtig til at tilkendegive at han selvfølgelig ville bakke op om både JK Racing Team og Venning Motorsport. Ud over at støtte os, så er han også sponsor for Michel Nykjæer som i år skal deltage i WTCC, for et af de bedste privat teams i serien. Her kan du læse Bilsyn sydsjællands profil:

Din lokale synsvirksomhed
Bilsyn Sydsjælland er en lokal synsvirksomhed, der sætter en ære i at være i god kontakt med nærmiljøet – både private, værksteder og forhandlere og firmaer. Vi bestræber os på en venlig og professionel betjening med stor fleksibilitet.
25 års erfaring
Vi har mere end 25 års erfaring med bilsyn.

Service og rådgivning

Vi fokuserer på kunderådgivning og service, som vi mener, er alfa og omega i en kontrolvirksomhed, som tit kan fremstå meget autoritær. Derfor er det netop disse emner, der bærer vores koncept og vision:

Vi forstår os på både biler og bilister - for færdselssikkerheden og miljøet.

 



20. Jan


I dag onsdag er der indgået/fornyet sponsoraftale med



Peter Larsen, som driver sit dækcenter i Ringsted, beskæftiger ud over ham selv, også en dækmontør. Peter har et utroligt godt ry som dækleverandør, og det er jo nok også derfor, at der altid er utroligt travlt hos Ringsted Dækcenter. Dette går dog absolut ikke ud over servicen, for der bliver altid ydet en god og hurtig service. Hos Ringsted Dækcenter leveres der dæk både til private og erhvervsdrivende. Peter er også leveringsdygtig i alle slags alu fælge, så skal bilen gejles lidt op til foråret, så kig ind til Peter, og få et godt tilbud.
Da jeg i sommeren 2009 fortalte Peter, at vores daværende hovedsponsor var løbet fra sin aftale, så tilbød Peter med det samme, at træde til for at hjælpe os. Derfor er vi rigtige glade for, at Peter har sagt ja til at fortsætte dttet samarbejde.

Aftalen gælder både for JK Racing Team og vores junior team Venning Motorsport


Team chef
John Venning 



12. Jan

Endnu en sponsor aftale er fornyet,
denne gang gælder det


Tirsdag d. 12. Januar blev hovedsponsor aftalen med Michael Munkbøl fornyet. Michael har med sin vognmands forretning været hovedsponsor for JK Racing Team de sidste 2 år. Munkbøl's Transportservice beskæftiger ca. 10 mand, og har 8 lastbiler kørende. Michael arbejder endda på at skaffe et par sponsorer mere til teamet, så det er en rigtig god aftale, som vi er meget tilfredse med at have indgået. Hovedsponsoratet fra Munkbøl's Transportservice gælder også for Junior Teamet Venning Motorsport. Under forhandlingerne kom det frem, at Michael godt kunne tænke sig en tur i Rally bilen, så det blev en del af aftalen. Så ved et rallysprint sidst på sæsonen, der vil Michael tage plads i 2. kørersædet. Om oplevelsen så bliver så stor, at sponsoratets størelse vokser i 2011, eller at han siger aldrig mere. Det vil tiden så vise. Derfor vil vi gøre vores til at han får en god oplevelse.


Team chef
John Venning 
 


7. Jan

Samarbejdsaftale med
 
 

på plads.


I dag torsdag, der har teamchef John Venning og Karsten Pedersen fra Jk Racing Team sammen med afdelingsleder Henrik Skovly fra DI-BA i Fensmark, underskrevet en 2 årig samarbejdsaftale. DI-BA er et lokalt pengeinstitut med hovedsæde i Næstved, og som dækker alt inde for den finansielle sektor, det være sig almindelig bankforretning, forsikring, pension, realkredit, ejendomsmægler og meget andet.
Aftalen gælder både for senior teamet JK Racing Team og junior teamet Venning Motorsport. John og Karsten er stolte over, at DI-BA efter 14 års samarbejde stadig ser nogle muligheder i dette samarbejde, og endda har valgt at udvide det, så det også gælder for de unge mennesker i Venning Motorsport.
Vi er afdelingsleder Henrik Skovly meget taknemmelige, da vi ved han har gjort et stort stykke arbejde for at denne aftale skulle falde på plads.


Team chef
John Venning

 

6. Jan

Escorten er hjemkommet fra vores pladesmed Simon. Den har fået nye skærme, paneler, rettet lidt buler, og fjernet en smule rust. Nu er arbejdet med at klargøre bilen til maler så gået i gang. Vi håber at den er klar til dette om ca. 14 dage. Men lad os nu se, der er stadig meget der skal gøres. Vi takker Simon for det store stykke arbejde han har gjort på bilen.



Karsten og John
 ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår, og tak for alt i det gamle år.

Der skal især lyde en rigtig stor tak til vores servicefolk Michael og Kristian, som utrætteligt gør alt hvad de kan for at holde Escorten kørende, og troligt møder op på værkstedet hver onsdag for at skrue.

Til alle vores sponsorer, skal der lyde en meget stor og speciel tak. For trods krise, så har de bakket flot op omkring teamet i 2009, og det ser ud til, at de fleste er med igen i 2010. For uden den utroligt flotte opbakning, så ville den blå og hvide Escort ikke være at se ude på rallyprøverne. Vi vil virkelig ønske, at de alle må komme godt igennem krisen, for vi ved hvor hårdt den har ramt flere steder.

Teamchef
John Venning

11. Dec.

JK Racing Team
Den
blå og hvide Escort er totalt adskilt, og er i øjeblikket hos vores skrappe pladesmed Simon fra SG Karrosseri Teknik, for at få udskiftet en del materiale og blive rettet op før den skal sendes til maler lige efter jul.

Venning Motorsport
Den Escort RS2000, som Chris i junior teamet skal køre rally cross
i. Den er også adskilt, og bliver klar til maler omkring juletid.

Venning Motorsport
Zanardi gokarten som junior teamets yngste medlem Casper, skal køre i næste år, er også adskilt. Vi er dog igang med at samle den, men venter på stumper fra italien.

Teamchef
John Venning Madsen

www.jkracingteam.dk & www.venning-motorsport.dk

 

19. Nov.

JK Racing Team nr. 3 i Midland Historic Rally Cup

Ja, det lyder underligt at vi kan blive nr. 3, når bilen er skilt ad, og er ved at blive gjort klar til næste sæson.

 
I weekenden blev DM finalen i Rally kørt på Møn, og løbet var sidste afdeling af mesterskabet i det historiske mesterskab. Før løbet lå vi på en 3. plads i klassen op til 2000cm2, og denne plads kunne kun trues af Kurt Meier fra det jyske. Hele teamet var selvfølgelig at finde blandt de rigtig mange tilskurere, som havde valgt at følge det sidste rally i år. Vores værste konkurrent Kurt Meier, valgte ikke at stille op, og så var vores 3. plads en kendsgerning. Det var dog en underlig fornemmelse at stå på sidelinien, og se alle vores konkurrenter kæmpe om placeringerne, og så vide at vi ville blive nr. 3 uanset hvad der ville ske. Vinder af klassen blev Kim Madsen og Kasper Sørensen fra Sorø. Den samlede vinder af det historiske mesterskab blev Per G. Hansen og Karsten Svensson fra Ringsted i deres meget hurtige Porsche 911.
 
Vi er i øjeblikket igang med at aflevere plakater, samt informationsfolder til alle vores sponsorer. Samtidig bliver der snakket om muligheden for et fortsat samarbejde til næste sæson. Dette ser ud til at gå rigtig godt, alle som vi har talt med indtil nu, har meddelt at vi godt kan regne med dem. Flere har også lovet at give lidt ekstra for at støtte op om vores junior team Venning Motorsport. Vores tekniske chef og mekaniker Michael har endda fået skabt en kontakt til en autolakere som vil sørge for at bilen bliver malet rigtig flot til den kommende sæson.
 
Med venlig hilsen
John



18. Oktober

En tung beslutning er taget.

Vi har i JK Racing Team taget den tunge beslutning, at stoppe sæsonen før det var planlagt. Der restere 2-3 løb som vi havde regnet med at skulle deltage i. Ved DM i Faarborg ødelagde vi vores motor så meget, at vi endnu ikke har kunne skaffe stumper. Motoren skal have ny krumtap, nye plejlstænger, nye lejer, ny oliepumpe, og helst også en ny motorblok da den gamle har været repareret et par gange. Da vi deltager i den historiske klasse, ja, så skal stumperne jo være tidstypiske og de hænger ikke på træerne.

Placeringerne i de to mesterskaber vi deltager i, afspejler jo også det uheld vi har haft i år. Vi ligger nr. 3 i det historiske mesterskab, og nr. 6 i Yokohama mesterskabet, hvilket ikke lever op til vores målsætning for sæsonen.

 Vi har derfor valgt at starte klargøring af bilen til næste sæson allerede nu. Hele bilen bliver totalt skilt ad og sendt op til vores pladesmed Simon fra SG Karosseri Teknik for at få skiftet lidt skærme, rettet nogle buler og ellers for at få en tur af strygejernet. Derefter skal bilen så males og samles. Imens at Simon retter bilen op, så vil teamet bruge tiden på at bygge en ny motor, renovere gearkasse, efterse bagtøj, skifte alle slidte bøsninger mv. og ellers sørge for at alt er top trimmet til næste sæson.

 Det bliver en travl vinter, for sideløbende med at vi i JK Racing Team skal renovere vores Rally bil. Så har John og hans sønner Chris og Casper, startet et team op under navnet Venning Motorsport. Chris der er Johns ældste søn på 20, har i en årrække kørt folkerace, men satser nu på at skulle køre Rallycross, som er bane løb på blandet underlag af grus og asfalt . Bilen er købt, og den store renovering / opbygning af denne bil er i fuld sving. Bilen som Chris skal køre i, er en Escort mk5 RS2000 fra 94 som tidligere har kørt asfalt bane løb. Den første sæson i denne klasse forventes det, at der bliver deltagelse i alle de lokale løb i Næstved motorklub, samt et enkelt eller to DM løb. Derefter må vi så se, hvad der skal ske.

Casper, som er Johns den mellemste på 16, har købt en Zanardi gokart, samt et par motorer, og vil nu prøve kræfter med denne sportsgren. Casper skal bruge den første sæson på at lære den rigtige teknik, og håber så derefter på at deltage i nogle forskellige løb rundt om i Danmark. 

Der skal lyde en rigtig stor tak til alle vores sponsorer for hjælpen i år. Vi er kede af, at det ikke lykkedes at få en bedre sæson ud af alle anstrengelserne, men det var åbenbart ikke vores sæson i år. Til sæsonen 2010 stiller vi så op med 2 biler i rigtig fin form, samt en kart af den hurtige slags. Vi glæder os allerede til næste sæson, og de to unge kan slet ikke vente.  

På vegne af
JK Racing Team & Venning Motorsport
John Venning

6. September

Sur dag for JK Racing Team, igen uheldige.

Lørdag skulle så være dagen, hvor drengene fra JK Racing Team skulle forsøge at forbedre deres placering i det historiske mesterskab. De skulle deltage i 3 afd. af det Danske Mesterskab i Rally, som samtidig var tællende som 5. afd. af det historiske mesterskab.

Resultatet af lang tids forberedelse kan siges kort. Øv. Teamet syntes selv at de havde forberedt sig godt, men måske ikke godt nok. For da John var ude og varme bilen op på vejene omkring Fåborg, inde de skulle til støj / teknisk kontrol. Da faldt olietrykket i motoren en anelse, egentlig ikke alarmerende. Men efter kort tid begyndte motoren at lyde forkert, og den gik hurtigt i stå. John måtte holde ind til siden, og tilkalde hjælp fra servicefolkene, de fik hurtigt trukket bilen ind til service, hvor det blev konstateret, at motoren havde sat sig fast.
Den var overhovedet ikke til at rokke, og teamet måtte surt indrømme, at de var ude før løbet overhovedet var kommet igang.

John: Jeg er utroligt ærgelig, det skal åbenbart ikke være vores sæson i år. Ud over at vi mistede vigtige point i mesterskabet, så er vi bange for at det er en dyr omgang at renovere motoren. Vi ved dog endnu ikke hvor stor skadens omfang er. Men på onsdag bliver motoren skilt ad, og vi bliver meget klogere. Der er næsten en måned til næste planlagte løb. Så vi vil kæmpe alt hvad vi kan, for at blive klar igen. Vi må op på hesten igen, som man siger.

Karsten: Det er bare så surt, vi havde glædet os rigtig meget til at prøve kræfter med de sydfynske bakker. Og så er vi ude på sådan en kedelig måde.

Hele teamet fik dog set en lille smule rally, for da løbsledelsen blev informeret om at teamet var ude. Så var de hurtige til at pørge drengene om at hjælpe som officials, de manglede nemlig 4 mand på på prøve 1+7. Og selvfølgelig valgte teamet at hjælpe den arrangerende klub, selvom det godt nok var surt at stå og se de andre køre.

4. Sept.


Igen motorløb for JK Racing Team 

Lørdag d. 5. september køres 3. afd. af det danske mesterskab i rally.  Dette løb er også tællende som 5. afdeling af mesterskabet for de historiske biler.  

I søndags blev der kørt noter på prøverne, som ligger omkring Faaborg på Fyn. Nogle af Danmarks bedste rallyprøver. Det er et område med utrolig mange bakker, sving, hop, toppe, træer og meget andet. Et rigtig spændende område at køre rally i.

John: Vi har ikke tidligere kørt rally i dette område. Så derfor er vi  noget spændte på hvordan det vil gå. Og vi er i hvert fald utroligt opsatte på at hjemkøre et godt resultat. Vi ligger i øjeblikket nr. 2 i klassen, og nr. 4 generelt. Det vil vi meget gerne have ændret lidt på. At det bliver svært, er der ingen tvivl om. Alle vores konkurrenter er selvfølgelig også klar til kamp. 

Karsten: Jeg får travlt under dette løb. Sving, hop, toppe og hvad der ellers er af udfordringer på prøverne omkring Faaborg. De  ligger så tætte, at noterne til John skal komme meget hurtigt og utroligt præcist, for ellers er der ikke langt fra succes til en fatal afkørsel. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med de syd fynske bakker. 

John


Foto: Kim Hansen



2. August

JK Racing Team i Tåstrup

Søndag var JK Racing Team i Tåstrup for at deltage i 3. afdeling af Yokohama Mesterskabet. Efter de første 2 afdelinger lå vi desværre kun nr. 8, bla. grundet at vi udgik af 2. afdeling i Næstved. Vi ville hovedsaligt bruge løbet til at teste bilen af. Vi har i lang tid haft problemer med motoren, som ikke vil som vi gerne vil. Vi havde også monteret et nyt spær som skulle testes. Der ud over havde vi fået stillet nogle dæk til rådighed af FirstStop Ringsted Dækcenter, som vi ville bruge dagen til at prøve. Der er 3 uger til at 3. afd. af DM afvikles på fyn, så bilen skulle gerne være i topform inde da. Ud over at teste bilen, så ville vi selvfølgelig gøre alt hvad vi kunne for at forbedre vores placering i Yokohama Mesterskabet.
 
Til løbet i Tåstrup var der tilmeldt ikke færre end 101 biler. Desværre udgik næsten 30 biler med diverse defekter og skrammer.
 
Vi var noget spændte på hvordan bilen ville køre, da vi som tidligere skrevet, har haft en del problemer med motoren. Den gik ikke godt fra morgenstunden af, men efterhånden som dagen gik, blev det bedre og bedre. Vi startede første heat med at være næsten 25 sek. langsommere end vores værste konkurrent, dette blev dog mindre og mindre for hvert heat der blev kørt. I det sidste heat tabte vi "kun" 2. sek. At bilen gik bedre og bedre, samtidig med at jeg begyndte at køre den mere aggresivt, var nok grunden til dette. Dagens resultat blev en 4. plads ud af 15 i klassen, og nr. 26 generelt ud af dette store felt. I den samlede stilling i mesterskabet rykkede vi nu op på en delt 5. plads.
 
Nu er der 3 uger til at forberede bilen til DM på Fyn. Vi har fundet nogle ting i forbindelse med vores motorproblemer, som vi skal have kontrolleret og testet af, for at se om vi der kan finde fejlen. Vi er optimistiske, og tror på et godt DM ved Fåborg på Fyn.
 
Mvh Karsten & John
 
 


Foto: Chris V. Madsen


2. August

JK Racing Team nr. 3 på Kalk.


 

Efter en lang sommerferie var det igen tid til at Teamet skulle i aktion. Denne gang med John’s søn Chris, i 2. kører sædet, da Karsten var på sommerferie.

 

Løbet i Boesdal kalkbrud har vi deltaget i et utal af gange, og de fleste gange med gode resultater. Løbet køres udelukkende på kalk, som er et krævende underlag at køre på, da det er meget uforudsigeligt hvordan bilen vil reagere i de enkelte sving. Dagen skulle dog hovedsaligt bruges til at teste motoren af, da der har været skruet og justeret rigtig meget på den i sommerpausen. Dette fordi, den af en eller anden årsag ikke har kunne trække ordentlig i de sidste 2-3 løb. Det skal dog siges, at det på prøverne 1-3 hurtigt viste sig, at fejlen ikke var helt væk endnu. Så inde prøve 4 skulle starte, var vores motor troldmand Peter D. Nielsen lige forbi for at foretage lidt flere justeringer. Dette samtidig med en mere aggressiv kørestil gjorde, at vi fik et bedre flow i bilen, og det virkede som om at de sidste justeringer hjalp lidt på problemet. Men helt væk er de desværre ikke.

 

 Der var ca. 40 biler til start, og alene i vores klasse som er biler op til 2000ccm, var der tilmeldt 13 biler. Et meget stort og flot felt. At vi kunne hjemkøre en 3. plads i klassen og en 6. plads generelt, er vi godt tilfredse med. Ud over at motoren ikke vil, som vi gerne vil have den til, så var det en dag uden nogen problemer overhovedet. Der blev kun hældt brændstof på, og pudset ruder. Så det blev en dag hvor vores servicefolk sammen med deres kærester, kunne hygge sig med at se lidt race og indtage div. pølser, kager, kaffe mv. Der skal lyde en tak til Chris for hjælpen, som var til ug. Ingen fejl fra hans side overhovedet.

 

Nu er der et meget stort stykke rengørings arbejde forude, det tager det meste af en dag, at rengøre bilen for al den kalk, som er alle steder.

 

Næste løb er om 14 dage, og det er 3. afdeling af Yokohama mesterskabet som køres på Tåstrup Raceway d. 16. august, og der er Karsten tilbage i 2. kører sædet.

 

John

 

 

28. Juni

JK Racing Team på grus.

 

JK Racing Team var i weekenden i Sønderjylland og deltog i Schackenborg Grusrally. Der var meget stort tilslutning til rallyet og næsten 70 biler til start. Frafaldet var dog også stort; hele 21 biler udgik og dermed var der kun 50, som kom hele vejen til mål der iblandt JK Racing Team’s blå og hvide Ford Escort.

 

Det var første gang, at vi var deltagere i et rigtigt grusrally, så bare det at  komme igennem og i mål er en lille sejr i sig selv. Sejr blev det dog ikke til, men indsatsen rakte til en 5. plads blandt de historiske biler og en 21. plads generelt. Et resultat som burde have været bedre, men der blev kørt sikkert. Det var jo det første rigtige grusrally, og der skulle læres en masse. Undervognen var nyindstillet til grus. Var den nu indstillet rigtigt? Nye grusdæk: Var dæktrykket det optimale? Og sidst men ikke mindst: Var noterne bedømt rigtigt,  så farten kunne blive optimal? Det gik godt, og der blev virkelig kørt noget erfaring ind på kontoen.

 

Selve prøverne var super fede! Det var nogle korte, men fantastiske prøver. Der blev budt på lidt af hvert; en masse både fast og løst grus, en del dybe spor, smalle, snoede og bakkede veje samt et par enkelte hop, og så var der også lige ca. 15 % med asfalt.

 

Lidt over middag gik starten for Teamet. Den første prøve blev brugt som en lille føler, men på de efterfølgende blev der langsomt skruet op for tempoet, og vi syntes det gik rigtigt fint. Der var godt flow i bilen, og alt virkede godt. Ved service efter de første 5 prøver var der ingen problemer, men det viste sig senere, at tiderne kun rakte til en 6. plads. Efter pausen skulle de samme 5 prøver køres igen, og det viste sig da også, at der nu var kommet mere skub i bilen. På den første prøve blev der kappet hele 10 sek. af tiden, så den blev 2 min og 19 sek. for de 3,5 km. Det giver en snitfart på knap 100 km/t. ret stærkt på små snoede grusveje.

 

Når der nu nævnes fart, så var der på en af prøverne et par passager af jernbanespor, og den ene var en rigtig stejl top, som nærmest virkede som en affyringsrampe. Første gang vi passerede var farten moderat. Det resulterede i et hop med en ret hård landing, men anden gang var der mere fart og bedre balance i bilen, hvilket medførte en noget bedre landing. Efter mål på prøven lød det fra John:  ”Jeg syntes du ryster”, hvortil Karsten svarede: ”Det var vist også et lidt langt hop”. Resten af prøverne i anden gennemkørsel blev også kørt i et højere tempo og tiderne forbedret.

 

Alt i alt et rigtigt godt løb, som dog blev lidt skæmmet af problemer med at få resultaterne frem. Der var edb-problemer.

 

Det er nu blevet tid til, at Teamet holder sommerferie, og efter ferien går det løs igen; første gang i Tåstrup ved 3. afdeling af Yokohama mesterskabet.

 

John og Karsten ønsker alle en god sommer.


Foto: Brian Juel

7. Juni

Lørdag var JK Racing Team i Hammel ved Randers, for at deltage i 3. Afdeling af Midland Historisk Rally Cup 2009. Det blev afviklet som et Mini Rally, en mindre del af DM 2 i Rally.

Indsatsen rakte til desværre kun til en 4. plads i klassen for 2 liters historiske biler, og nr. 4 generelt blandt de historiske biler. I det samlede resultat blev det til en god placering omkring nr. 11 af 56 startende. Resultatet er ikke i sig selv tilfredsstillende, men det var et godt og lærerigt løb.

 

Fredag aften gik turen mod Jylland, og ved Silkeborg var der overnatning for hele teamet. Efter en hyggelig aften og en nats søvn, startede John og Karsten op fra morgenstunden med notekørsel. Det viste sig, at 6 af de 7 prøver som skulle køres, var nogle meget snoede, bakkede og snævre prøver, og med 50% grus, hvoraf den ene var 100 % grus. Den sidste var en industriprøve på plastrørs fabrikken Wavin, hvor der skulle køres en 7 km prøve rundt imellem stakke af plastrør. I den tid hvor John og Karsten kørte rundt for at lave noter til dagens løb. Der sørgede teamets undværlige service folk ”Michael og Kristian” for, at service området var rigget til, og Escorten gjort klar til kamp .

 

I middagspausen kom der overraskende besøg. Jørgen, som repræsentere en af teamets sponsorer DIBA, dukkede op. Han var i Jylland på ferie og ville så lige kikke forbi. Udover lidt mad, fik Jørgen også set lidt Rally og som han sagde ” de køre rigtig nok stærkt”.  

 

Efter middag gik starten, og til dette løb skulle der i samarbejde med den nye sponsor, FIRST STOP RINGSTED DÆKCENTER, prøves nogle nye dæk af. På første prøve var der ikke kommet varme nok i de nye dæk, og det resulterede i blokerede hjul ved de første par nedbremsninger, det blev dog væsentlig bedre der efter. Noterne, som Karsten gir til John, så han ved hvordan vejforløbet er forud, kom en lille smule for sent, og de ting tilsammen gjorde, at tiden ikke blev den bedste. Det gik bedre på anden prøve. På den tredje, som var ren grus, gik det faktisk godt. Der var dog noget som ikke var helt som det burde være, det gamle problem med at Escortens motor ikke rigtigt vil trække, var dukket op igen. Det viste sig for alvor på Wavin prøven, da der her var en masse skarpe sving, og derfor også rigtig mange accelerationer væk fra svinget.

Efter pausen skulle de 3 første prøver køres igen og det gik da også meget bedre, men den manglende acceleration gjorde, at tiderne var for langsomme og vi måtte som nævnt nøjes med en 4. plads. Den samlede vinder blev Kim Madsen, nr. 2 Kurt Mejer, og nr. 3 Per Sørensen.

 

Dette resultat gør desværre, at vi i det samlede mesterskab rykker fra en 2. plads ned på en 3. plads i klassen. Og fra en 3. plads ned på en 5. plads i det samlede mesterskab. Da der restere tre afdelinger af mesterskabet, så er intet afgjort endnu.

 

Som nævnt et godt løb, med nogle korte, men fede prøver og med en masse grus. Næste løb i den Historiske Cup, er Schackenborg Grus Rally som afvikles i området omkring Schackenborg i Sønderjylland. Vi glæder os allerede til dette løb, da det er et rent grus rally.


Der skal også lige lyde et stort tillykke til vores sponsor Søren Lindemann, han er blevet far. Hans hustru Jenel, fødte dem en datter lørdag.


Med venlig hilsen

Karsten og John

www.jkracingteam.dk


 

 

 

 

1. Juni

Siden sidste nyt for 14 dage siden, hvor vi var udgået med store skader på vores bagtøj, og samtidig måtte sige farvel til vores største sponsor i forbindelse med 2. afd. af Yokohama Mesterskabet som blev kørt i Næstved. Der har der hersket stor travlhed i teamet. For ud over at skulle gå bilen efter, og havde klarhed over skadernes omfang på bagtøjet, så skulle der ledes efter en ny hovedsponsor. Alt sammen meget hurtigt, for på fredag d.6/6 tager hele teamet afsted til Silkeborg/Randers området for at deltage i tredie afdeling af det uoficielle DM for de historiske rallybiler. Vi ligger i øjeblikket nr. 2 i klassen op til 2000ccm, og nr. 3 generelt. Så der skal gives max gas fra start af, da konkurencen er hård i år.
 
Allerede 3 dage efter lykkedes det at få en ny hovedsponsor aftale på plads.

 

 
 
I sidste uge kom så endnu en sponsor til teamet. JK Racing Team og Peter Larsen fra Ringsted Dækcenter har indgået en aftale, der gør, at Ringsted Dækcenter, som er med i forhandlerkæden First Stop, bliver en af hovedsponsorerne i JK Racing Team. 1. kører John Madsen udtaler, at han er meget stolt over denne aftale, og at han har store forventninger til dette nye samarbejde. Peter Larsen fortæller, at han efter 16 år i dækbranchen, åbnende han 1. april 2005 et nyt dækcenter i Ringsted – Ringsted dækcenter. ”Hos Ringsted dækcenter har vi dæk til alle typer køretøjer, uanset om det er person- eller lastvogn, trucks eller landbruget. Så nu efter 4 år som selvstændig, så syntes jeg at tiden var til at støtte lidt op omkring bilsporten, som jeg har fulgt lidt på sidelinien siden starten, da John er kommet som kunde hos mig i alle 4 år”.

 

JK Racing Team har ved flere lejligheder haft stor hjælp af Peter. Vi har 2-3 gange fået lov til at benytte hans store firehjuls målings udstyr. Sådan at vi har fået justeret undervognen ind som vi gerne vil have den.

 

 

 tv. Peter Larsen, Ringsted Dækcenter - th. John Madsen, JK Racing Team


Bilen:

Der er blevet arbejdet på højtryk for at skaffe de stumper hjem der skulle bruges for at få bilen køreklar igen. Vi har nu valgt at anskaffe os nogle trækaksler som er betydelig stærkere end dem vi har brugt hidtil. Vi har også måtte skaffe reservedele til selve det spær der gør, at det ene hjul ikke fedter imens det andet står stille. Vores gearing i bagtøjet havde også taget skade, så der har vi også måtte til lommerne, og bestille et nyt. I sidste uge kom akslerne hjem fra england, søndag blev den nye gearing leveret via importøren. Så i øjeblikket venter vi kun på reservedelene til selve spæret. De kommer forhåbentlig tirsdag eller onsdag. Vi har dog efterlyst stumper på nettet, i tilfælde af at de ikke ville nå frem. Det har desværre ikke givet pote endnu. Til gengæld har en af vores venner, og iøvrigt også vores faste fotograf Kim Hansen, forsøgt sammen med hans arbejdsgiver, Peter's Specialproduktion, at reparere skaden, det ser rigtig godt ud det de har lavet. Så hvis ikke stumperne fra england er her senest onsdag, så bliver bagtøjet samlet med det der er repareret, og vi må så krydse finger for at det kan holde.

 

Vi vil gerne takke alle der gør en stor, som lille indsats for at hjælpe os. Uden alle vores trofaste sponsorer kunne det overhovedet ikke lade sig gøre. Og også en stor tak til alle vores venner / familie som støtter op om vores sport.

  

 

Med venlig hilsen

Karsten & John

www.jkracingteam.dk


21. Maj

Sidste nyt:

Escorten
Der er stor travlhed på værkstedet efter vores kedelig exit ved 2. afd. af Yokohama Mesterskabet i Næstved.
Vi ødelagde 2 trækaksler, den ene bristede ved starten på prøve to. Og den i modsatte side blev splittet ad, da vi i en højre 2 ramte en kantsten. Det kostede en del skader i bagtøjet.
Så i skrivende stund venter vi på nye trækaksler, dele til spærret mv. som er bestilt. Vi håber og beder til at det snart dukker op, for vi skal til Randers d. 6. juni for at deltage i tredje afdeling af Midland Historic Rally cup.

Hovedsponsor (den gamle)
Dagen før løbet i Næstved, hvor vi fik alle de skrammer på bagtøjet. Der måtte vores Hovedsponsor trække sig, da krisen desværre har ramt ham også. Vi takker Steen fra SKH service & teknik for de to år han nåde at være med i teamet, og håber på at der snart kommer gang i hjulene igen.

Hovedsponsor (den nye)
Dagen efter løbet i Næstved lykkedes det at skaffe en ny hovedsponsor. John var hos vedkomne i anden anledning, og snakken kom naturligt ind på hvordan det var gået i weekenden. Og John havde ikke meget positivt at fortælle. Meget hurtigt i løbet af snakken, faldt det pludseligt helt naturligt, at denne virksomhed tilbød at gå ind som hovedsponsor. Vi glæder os til at kunne fortælle hvem det er. Dette sker ugen før vores deltagelse i Randers d. 6. juni.
Hele teamet ser frem til dette nye samarbejde, og tror på at begge parter kan få en hel del ud af dette nye amarbejde.

Tillykke til Kaj Werner
Vores sponsor igennem flere år, Kaj Werner fra Herlufmagle Auto fylder 50 år søndag d. 24. maj. Vi håber at han denne dag forlader værkstedet, og hygger sig med hans familie. Endnu en gang tillykke, og tak for hjælpen igennem flere år.

Tilykke til Kim
Teamets ven og fotograf igennem flere år har endelig fået sig en hjemmeside. Så nu kan flere få glæde af hans flotte billeder. Læg især mærke til at hjulene på de biler han tager billeder af, altid er i bevægelse. Siden kan ses på
http://kim.rass.dk/


9. Maj

Storbededag blev en katastrofedag for JKRT.

 

JK Racing Team deltog fredag i 2. afdeling af Yokohama Mesterskabet, som blev kørt i Næstved ved og omkring Bilsyn Sydsjælland; men lad det være sagt med det samme, resultatet blev ikke noget, der skal tales om, da vi udgik i 3. heat. Men hvad der ellers skete er nok en historie værd.

Når det var hjemmebane, der skulle køres på, så var alle sponsere og venner inviteret til området, for derved at kunne få en oplevelse af stemningen, og få set lidt race. Dem, der var på banen fra morgenstunden, fik race, for 1. heat gik lige efter bogen, alt fungerede, og vores tid rakte til en 2. plads i klassen for ældre rallybiler og en 18. plads generelt af de ca. 55 startende. I pausen mellem 1. og 2. heat var der fred og ingen fare, dog var der lige det med den skarpe kuling fra syd. Blæsten gjorde, at serviceteltene måtte forstærkes og ekstra tøjres for ikke at vælte, men lidt senere gik det for alvor galt. De brød sammen, og alle måtte hjælpe med at få dem taget ned. Det var det mindste problem, vi fik denne dag. Ved starten på 2. heat var alt normalt, men i det øjeblik John gav gas og slap koblingen, lød der et stort smæld, og bilen kom kun et par meter. Der var knækket en trækaksel. Karsten røg ud af bilen, og med hjælp fra tililende tilskuere, fik vi bilen skubbet tilbage til servicepladsen, som heldigvis kun var 50 meter derfra.

Nu gik det stærkt. Servicefolkene Michael og Kristian var næsten i gang, inden vi holdt stille. Bilen op, bukke under, hjul af, akslerne ud, olie af, hvilken aksel var knækket og hvor. Det gik bare stærkt, og alle gav en hånd med. Det var højre trækaksel, som var knækket helt inde i klumpen. Så efter at de defekte dele var ude, skulle en ny aksel i, og det hele sættes sammen igen. Når der er en sådan hektisk aktivitet omkring en rallybil, virker det som en magnet på publikum, og der var da også en stor tilstrømning og interesse. Endnu mens bilen hang oppe i luften, og de sidste ting blev lavet, røg John og Karsten ind i bilen, men lige inden bilen igen kom ned på jorden klar til at køre, blev starten til 2. heat lukket øv øv!. Alle og især, Michael og Kristian havde arbejdet hurtigt og effektivt, men trods det fik vi ingen ny start i 2 heat.

Nu var det så 3. og 4. heat det gjaldt, og efter en gennemkørsel af den ændrede bane, var vi klar til start. Starten gik, og der blev gået til den. På den første omgang gik det fint, der var drev i bilen, dog var der et mindre bremsesvigt på det baghjul, med den nye aksel. Det viste sig senere at være lidt olie på bremseskiven, som var årsagen.

I slutningen af anden omgang gik det galt. Der blev satset hårdt, og bagenden af bilen kom tilsyneladende lidt for langt ud i et højre sving, og venstre baghjul ramte en kantsten. Inde i bilen hørtes et gonk, og venstre baghjørne af bilen kørte helt nede på selve bagtøjet. Vi kom ind til siden, og konstaterede, at endnu en trækaksel var knækket, denne gang så hele baghjulet med bremseskive, nav og det hele, forlod bilen. Det løbske baghjul var faktisk løbet næsten helt op til, hvor vi nu holdte, men  øv øv øv og øv.

Vi var nu definitivt ude af løbet. I pausen inden 4. heat fik vi lov at hente bilen ud, den blev skubbet op på traileren, og i serviceområdet var den igen genstand for megen interesse.

Dagen endte her, der havde været mange oplevelser, ikke alle lige gode, men publikum havde da haft noget at se på trods alt.

Nu skal skaderne gøres op, og der skal så ses på, hvad der kan gøres, så vi kan blive klar til næste løb, som er 3. afdeling af Midland Historic Rally Cup, og som køres som et rally i området ved Randers d.6. juni.


Ikke nok med, at der er store, og omkostningskrævende udgifter på bilen efter sådan en weekend. Så har finanskrisen også indhentet os. Vores Vip Hovedsponsor igennem de sidste to år, har desværre valgt at trække sig, netop grundet den berygtede krise. Vi leder nu med lys og lygte for at finde en ny, hvilket vi desværre må indrømme ikke bliver nemt. Så hvis nogen af jer har et godt emne, eller selv vil overtage fronten af bilen som reklameplads, så sig endelig til. Vi har stærkt brug for hjælpen.

 

Med venlig hilsen

John & Karsten

www.jkracingteam.dk



2. Maj

Nu begynder det at virke.

Lørdag deltog vi rallysprintet i Lille Mats oppe i Sverige. Løbet var 2. afdeling af Midland historisk rallycup. Der var 118 biler til start totalt og 12 biler i den historiske klasse.
 
Vi var meget spændte på om ændringerne på undervognen ville virke, eller om det ville være en fiasko. Og fordi vi ikke har haft mulighed for at teste bilen, så var det med nogen nervøsitet at vi startede ud på første heat. Vi lagde lidt forsigtigt ud, for hvordan ville bilen reagere i svingene, men allerede efter de første sving så det rigtig godt ud, og tempoet blev sat en del i vejret. Heatet blev kørt på en tid der hed 5min og 13 sek. hvilket var 14 sek. hurtigere end sidste år. Til andet heat sænkede vi dæktrykket lidt for at se om det ville give lidt mere varme i dækkene, og dermed lidt mere vejgreb. Der kørte vi en tid på 5 min og 10 sek. hvilket gjorde at vi endtog 2 pladsen i klassen, med 7/10 sek foran Michael Lund, men efter Kim Madsen i en tilsvarende bil som vores.. Til tredje og sidste heat blev der talt en del om mulighederne for at øge farten ved at justere på vores fjedertryk bag i bilen. Vi valgte at justere lidt på de nye fjeder for at se hvordan bilen så ville reagere, det var positivt, for vi kørte en tid på 5 min og 8 sek. Det var desværre 2/10 sek. langsommere end Michael Lund, men nok til at holde 2. pladsen i klassen med 5/10 sek. foran Michael Lund og Michael Koldsø og med Kim Madsen og Kasper Sørensen som en sikker vinder af klassen for biler op til 2000 ccm. Per Hansen og Karsten Svensson fra Ringsted i Porsche, blev den samlede vinder i den historiske gruppe.

Dagens indsats udmøntede sig i en 26. plads generelt ud af de 118 biler der var til start. Et resultat som vi er godt tilfredse med. I det samlede mesterskab ligger vi efter 2 af 6 afdelinger på en 2. plads i klassen efter Kim Madsen og Kasper Sørensen. I det generelle mesterskab ligger vi nr. 4, kun et halvt point efter nr. 3.

 
Nu skal bilen lige ses efter, og så er vi klar til at deltage i 2. afdeling af Yokohama mesterskabet som køres i Næstved fredag d. 8. maj.


14. april

Ingen succes ved årets første løb.

Skærtorsdag var JK Racing Team i Frederikssund for at deltage i første afdeling af det historiske mesterskab i rally, som også var første afdeling af Yokohama cuppen øst.
 
Jeg kan starte med at fortælle at vi blev nr. 4 i klassen, og nr. 25 generelt ud af ca. 70 tilmeldte biler. Egentlig et fornuftigt resultat, bare ikke når vi havde satset på en top tre placering i klassen og blandt de 20 hurtigste generelt.
 
Vi syntes at vi havde forberedt os optimalt til løbet, vi havde en motor som bare kørte rigtig godt, og en undervogn som vi mente var justeret optimalt. samt at vi var utroligt opsatte på at der skulle køres for en sejr.
Vi havde egentlig en okay dag, hvor bilen kørte godt. Det skulle dog hurtigt vise sig at vi ikke havde fart nok i bilen. For efter første heat havde vi kun 4. hurtigste tid. Vi talte en del om det i pausen, og måtte erkende at en af årsagerne måske var, at jeg ikke var på toppen (havde været syg et par dage, og var ikke frisk endnu), en anden vigtig faktor var, at vores undervogn slet ikke var optimal. For i alle de lange sving havde vi slet ikke fart nok på, simpelthen fordi vores undervogns opsætning ikke var så optimal som vi regnede med. Bilen ville heller lige ud, dvs den kørte ud over fordækkene, og derfor kunne svingene ikke angribes som jeg gerne ville
 
Det positive ved dagen er dog, at flere af teamets venner og sponsorer var forbi vores telt. Der blev drukket en del kaffe, spist pølser, kage mv og snakket motorløb og meget andet. Det er utrolig dejligt når så mange mennesker bakker op omkring os.
 
Det var planen at vi skulle havde været til Kongens bro vest for Århus om fredagen for at deltage i et rallysprint. Men da vi i løbet af torsdagen fik ødelagt en pakdåse i gearkassen, sådan at vi spildte gearolie på udstødningen, så valgte vi at blive hjemme. Vi havde ikke stumper så det var muligt at få bilen klar torsdag aften.
 
Næste løb for teamet er d. 2. maj i Sverige, hvor vi håber at have fået styr på undervognen, mere om det senere.

John

Se video fra Frederikssund her:
Se billeder fra Frederikssund her:


Foto: Brian Juel



16. marts

God testdag for JK Racing Team

 
Søndag var vi så på Sturup Raceway i Sverige for at teste bilen af. Dette var i forbindelse med, at der blev kørt første afdeling af den sydsvenske asfaltcup. Vi deltog kun i løbet for at se om bilen virker som den skal, efter alle de ændringer og forbedringer der er udført på den. Jeg kan sige det kort, "bilen gik s.. godt". Vi har aldrig haft en motor som trækker så godt som den gør nu, og under løbet var der overhovedet intet som gav problemer. Kristian lavede ikke andet end at hælde benzin på, tilpasse vores dæktryk til den kolde og i starten våde asfalt, og så grille pølser. Vi havde en forrygende dag, og resultatet som egentlig er sekundært, men det giver et lille fingerpeg om, hvor vi er henne rent styrkemæssigt. Vi blev nr. 5 af 8 i klassen, nr. 13 af 55 generelt.
Nu skal bilen lige ses efter, og så er vi klar til den næste store opgave. Den bliver første afdeling af Yokohama Cuppen og Midland Historic Rally Cup. Løbet skal køres d. 9. april i Frederikssund, og dagen efter deltager vi i Designa Rallysprint i Kongens Bro ved Århus.
 
Se video klip fra Sturup her:
 
Karsten og John


JKRT har lige foretaget endnu en overhaling under testløbet.

 



21. marts

Foråret er på vej,

 og JK Racing Team er klar til at starte rally sæsonen 2009 op.

 
Motoren har været adskilt, og er nu samlet og justeret  Gearkassen er blevet renoveret. Undervognen har fået skiftet de slidte dele. Og den fejl som drillede os i sidste del af 2008 ser nu ud til at være fundet.

Vi håber at kunne få bilen på rulle felt i næste uge, så vi kan se hvor meget den yder med de sidste modifikationer.

Udvendig er der ikke sket nogle ændringer, bortset fra at have fået rettet lidt hist og her, samt brugt lidt maling et par steder. Og vores sponsor, Simon fraSG Karosseriteknik har lappet den glasfiberskærm sammmen vi fik ødelagt under DM i Slagelse.  Så vi tager en sæson mere med samme udseende.

 
På søndag morgen kl. 5.30 drager vi til Sturup Raceway i Sverige, for at teste bilen af under løb. Det er kun for testens skyld at vi tager der over, og for at se hvordan den opfører sig under race.
 
Endnu en gang vil vi takke alle vores sponsorer for den flotte opbakning til den nye sæson. Alle fra sidste år er med i år også, og dette til trods for at krisen har været hård ved nogle af virksomhederne.

Også i år har vores skrappe servicefolk Michael og Kristian valgt at være en del af teamet. Desværre for teamet, så har Michael fået plads som 2. kører hos en kollega ved flere løb i år, de skal dog ikke køre i samme klasse som os. Vi ønsker Michael held og lykke, og er naturligvis glade for den store hjælp han alligevel finder tid til at yde os. Så i år får Kristian ekstra travlt, når han en del af tiden er alene om at servicere vores bil. Så tak til Kristian for at han vil gøre hvad han kan for at holde Escorten kørende.

 
Mvh Karsten og John



12. feb.

Endelig er stumperne kommet.

Stumperne til Escorten er endelig kommet fra england, så nu kan vi komme videre med klargøringen af bilen. Vores topstykke er også komme retur, så nu mangler vi bare at karburatorene, som er i byen for at blive renoveret, at de også kommer tilbage. Gearkassen er færdigsamlet og klar til montering, og den nye kobling er også klar. Så de næste 3 uger bliver der travlt, for det første løb er den 9. april, og inde da skulle vi gerne have testet bilen.
Vores løbskalender er opdateret med de sidste endelige datoer.
I weekenden var Søren Lindemann fra Lindemann performance forbi med sit hus appotek, så nu er lagret fyldt op med alle de fantastiske smøremidler til motor, gearkasse og bagtøj som firmaet i flere år har leveret til teamet, og som vi ikke tør køre uden. I al den tid vi har brugt Lindemann's produkter, har vi ikke haft nogle nedbrud med mekanikken, som kan skyldes manglende smøring. Der ud over er der stort set ikke noget slid at spore, hverken i bagtøj, gearkasse eller motor.

John
 

26. jan.

Klargøring af Escorten er i fuld gang.

Som overskriften siger, så er klargøringen af bilen i fuld gang. Desværre er alle de reservedele som blev bestilt i england før jul endnu ikke dukket op. Så vi går hver dag og kigger efter fragtmanden, for uden de bestilte dele så kan vi ikke blive færdige med bilen. Der bliver gjordt rigtig meget ud af og finde den fejl som drillede os i den sidste del af sæsonen sidste år. Topstykke og karburatorer er sendt ud i byen for at blive efterset, vores tænding bliver også tjekket på alle leder og kanter. Når sæsonen starter i april, så skulle Escorten gerne gå perfekt. Teamets første løb i år bliver 1. afd. af mesterskabet, så uden at kunne teste bilen under race, så skal vi være endnu mere sikre på at det hele virker.
Vores løbskalender er også opdateret, der kan dog være et par løb der flytter dato, det vides ikke endnu.

John
 

8. Januar
 

Stor opbakning til teamet fra sponsorerne.

Det er med stolthed og stor tilfredsstillelse, at vi kan fortælle, at samtlige sponsorer fra 2008, alle er med igen i 2009.
John, som står for teamets sponsoraftaler, var meget spændt på hvordan det ville gå, da han var på tur rundt til alle vores trofaste sponsorer i December. Alle snakker om finanskrise og nedgangstider. Dette er ikke noget JK Racing Team har mærket noget til, alle de 15 virksomheder som stod bag teamet i 2008, udtalte alle til John, at de selvfølgelig fortsat er med i 2009. Fedt med så stor opbakning.


Nu venter vi bare på at foråret kommer, og bilen bliver klar. Den endelige løbskalender for teamet er heller ikke på plads endnu. Vi venter på at se hvilke løb der kommer til at indgå i det historiske mesterskab.



Værkstedet:


Så er jul og nytår overstået, og drengene i JK Racing Team har genoptaget arbejdet, med at klargøre bilen til den kommende sæson.

Motoren er skilt ad, for nu skal den fejl, som ødelage flere løb for teamet sidste år findes. Det er endnu ikke klart hvad problemet er, men der gættes på et sammenfald af flere ting efter at motoren brød sammen lige før DM i Slagelse, og i stor hast blev renoveret. Teamet har allieret sig med et par eksperter som burde kunne løse problemet, samt optimere topstykke og tænding.

Gearkassen er skilt ad, da den skal have udskiftet flere dele. Koblingen er sendt til renovering.

Nye dele til undervognen er bestilt.




Hvordan gik 2008 for JK Racing Team.
 

Planer og målsætning for 2008:

 D. 12. marts 2008 havde JK Racing Team inviteret til reception for alle sponsorer og de nærmeste venner af teamet.

Efter at alle havde fået lidt at spise og drikke, så fortalte Karsten lidt om hvem vi, og vores uundværlige service folk er. John præsenterede sponsorerne, sådan at de nye der var kommet med i teamet vidste hvem de andre var. Karsten fortsatte så med at fortælle lidt om de forbedringer der var gjort ved bilen i vinterens løb, og sluttede med at fortælle lidt om planerne for rallysæsonen 2008.

Deltagelse i First Stop Historic Rally Cup (uofficielt DM for de historiske rallybiler).

Deltagelse i Yokohama mesterskabet øst i rallysprint.

Samt lidt andre enkelt løb. 

Med de resultater der var opnået de forgangne sæsoner, så var målsætningen klar. En top 3 placering i begge mesterskaber var det klare mål. 

Lykkedes målsætningen så?

 Ja, men kun lige.

I FSHRC udgik vi af anden afdeling i Horsens, og kunne ikke stille op i tredie på grund af ferie. Dette gjorde at vi valgte at skrue ned for blusset i denne serie, og kun at deltage i få afdelinger. Det skulle dog vise sig at den der kæmper, også opnår resultater. For ved sidste afdeling, som samtidig var sidste afdeling af DM i Rally og som blev kørt ved Slagelse. Der lykkedes det efter 183 km hastighedsprøver, en dårlig motor, en knækket bærekugle på sidste prøve, at hjemkøre en 4. plads i klassen. Hvilket i det samlede mesterskab rakte til netop en 3. plads i klassen og en 4. plads i det generelle mesterskab. 

I Yokohama mesterskabet øst. Der førte vi mesterskabet efter de første to afdelinger. Til tredje afdeling, der valgte vores ellers stabile motor at opgive, en sprunget toppakning som medførte ødelagt topstykke og motorblok satte os ud af kampen. Det lykkedes dog at gennemføre løbet så vi ”kun” røg ned på en 3. plads i mesterskabet. Det lykkedes ikke at få motoren til at yde 100% mere i denne sæson, så ved sidste og fjerde afdeling som blev kørt i Næstved, lykkedes det igen, kun at hjemkøre en tredje plads, og vi kunne så slutte sæsonen af med en samlet 3. plads i dette mesterskab.

I Yokohama cuppen bliver der også kæmpet om mesterskabet for klubhold, og der var vi med til at sikre at det for 4. år i træk gik til Slagelse Motorklub. 

Som noget nyt, så havde Brøndby motorklub, som står for Yokohama mesterskabet, valgt at afholde en finale i mesterskabet, sådan at dem der havde kvalificeret sig i de østlige og vestlige mesterskaber, skulle mødes i Nyborg for at kæmpe om at blive Dansk Yokohama Cup mester 2008.

Det var en rigtig spændende prøve der var fundet til lejligheden, og som egentlig passede godt til Escorten. Desværre havde vi stadig ikke fundet alle fejlene ved motoren, så med en ydelse på kun 90-95% af det normale, så skulle der kæmpes meget for at opnå et fornuftigt resultat. Efter en spændende dag, så lykkedes det med hård kamp og lidt held at vinde sølv ved Dansk Yokohama mesterskab 2008.  

Så den målsætning der blev sat ved sæson start betragter vi som opfyldt.

Bilen er nu kørt i garage, og i starten af december begynder så forberedelserne til 2009 så småt at gå i gang.

Der er flere ting på bilen der skal renoveres, hvor både motor og gearkasse skal have den helt store tur. Løbs kalenderen for 2009 er ikke endelig på plads endnu, men på vores hjemmeside kan den følges, da den løbende bliver opdateret.


3. Nov
 

Sølv til JK Racing Team i årets sidste løb.

Søndag lykkedes det JK Racing Team at vinde sølv ved rallysprint finalen i Dansk Yokohama mesterskab som blev kørt i Nyborg. De deltog i klasse 5, som er klassen for de ældste rallybiler.

Brøndby motorklub havde fundet en rigtig spændende prøve, som skulle køres 4 gange. Da dette var finalen, så var det samtidig et opgør imellem sjællænderne og jyderne. Her trak sjællænderne det længste strå, og rendte med flest medaljer.

Det blandede underlag af asfalt og SF-sten var meget glat, bl.a. på grund af nattens dug, så derfor blev der lagt forsigtigt ud i første heat. Ud over at motoren desværre stadig manglede trækkraft i svingene, så følte John, at han havde kørt som en gammel mand med blød hat.

I andet heat blev der forsøgt en anderledes kørestil, hvilket gjorde, at tiden blev forbedret en del. Før tredje heat forsøgte servicefolkene igen, om de kunne finde fejlen på motoren, men uden held. Dog blev tændingen justeret en anelse. Dette så ud til at give en smule mere trækkraft. I hvert fald blev svingene angrebet mere aggressivt i de sidste to heat, og motoren blev kørt med flere omdrejninger end normalt, endda så meget at Karsten tydelig kunne mærke forskellen. 

Efter første heat var det svært at tro på, at en top 3 placering var mulig, så at blive nr. 2 er vi rigtig godt tilfreds med, og vi ønsker PG og Karsten fra Ringsted i Porsche tillykke med mesterskabet. 

Set tilbage på Yokohama turneringen 2008, så ligger det opnåede resultat inden for målsætningen. En 3. plads i øst mesterskabet og en 2. plads i Dansk Yokohama mesterskab – en mulighed der ikke var kendt ved sæsonstart. Et resultat vi godt kan være tilfredse med, når man tager i betragtning, at vi ikke altid havde heldet på vores side. Mere om hele sæsonen senere.

Teamet holder nu vinterpause, bilen skal have det store eftersyn, og der skal laves forbedringer så alt er klart til den kommende sæson.

John og Karsten.


Foto: Brian Juel
    



30. Okt.

Årets sidste løb for JK Racing Team

 
På søndag deltager vi i årets sidste løb. Løbet er finalen i Yokohama mesterskabet, og køres i Nyborg.
Vi blev nr. 3 i det østlige mesterskab, som blev kørt over 4 afdelinger. Til finalen vil vi gøre alt for at slutte med et godt resultat. 
Som racerkører er der kun en placering der tæller, og det er selvfølgelig første pladsen, så den går vi efter.
Vi har desværre haft problemer med motoren i de sidste to løb, men har nu haft karburatorene skilt helt ad for at rense dem.
Det virkede ved den sidste test som om det hjalp. 
 
Planerne for den kommende sæson er ikke på plads endnu, da løbskalenderen ikke kommer før sidst på året.
Der er dog i vinterens løb en del på bilen der skal forbedres. Så vinteren bliver ikke kedelig.
Vi skal også snart ud og hilse på alle vores uundværlige sponsorere, som vi håber alle vil være med igen i 2009.
 
Med venlig hilsen
Karsten & John
 

 
Foto: Kim Hansen (DM6 Slagelse)

 



19. Okt.

Samlet nr. 3 i Yokohama Mesterskabet øst.

Søndag var så dagen, hvor det endelige opgør i Yokohama Rallysprintet skulle afgøres. Inden dagens løb lå vi på en 3. plads i klassen, i et meget tæt opgør med PG i Porsche og Per Sørensen i Opel. Det var så tæt, at dagens resultat / placering ville blive sådan mesterskabet ville slutte.
Vi havde fået udbedret de skader bilen pådrog sig ved DM i Slagelse for en uge siden. Det eneste vi ikke helt havde fået løst, var problemet med, at motoren ikke kunne trække fra efter sving. Vi havde gået alt efter og renset alle dysserne i karburatorene, og havde en fornemmelse af at det hjalp. Derfor var vi meget opsatte på at give al den gas vi kunne for at forbedre vores placering i mesterskabet. Det skulle dog vise sig ikke at være nok. Vi havde stadig problemer med at få motoren til at trække, og lå langt nede i feltet efter de to første heat.
I pausen kom Peter D over for at se på problemet. Han fandt et problem i vores dysser, der sad simpelthen noget snavs i dem. De blev renset, og det hjalp på tiden i det næste heat. Dysserne blev renset igen før sidste heat, og vi endte med at hjemkøre en 3. plads i klassen. Vi havde godt nok håbet på en bedre placering end det. Men når materiellet ikke arbejder 100% så kan man ikke følge med i dette stærke felt.

Vi ønsker PG og Karsten tillykke med Yokohama mesterskabet.

Vi takker også de mange sponsorer, familie, venner, og andre der kiggede forbi vores telt i dagens løb. Der blev mange hyggelige snakke, og endda måske også en ny sponsor til teamet.

Om 14 dage deltager vi i Finalen på Fyn om at blive Dansk Yokohama mester. Inde da skal motoren gås efter, og alle filtre og dysser skal renses. Vi vil have en bil til finalen der dur.


13. Okt.

Rigtig god dag for JK Racing Team

 Så lykkedes det! John og Karsten fra JK Racing Team gennemførte DM Finalen i Rally d. 10. – 11. oktober på og omkring Antvorskov Kaserne i Slagelse 

Efter en hektisk uge, hvor det tegnede til, at det ikke skulle lykkes teamet at komme til start, så blev de klar i løbet af torsdagen. Teknisk kontrol fredag aften gik fint, men støjmålingen lå lige i overkanten. Det problem løste de gode servicefolk, Michael og Kristian. Så sent fredag var alt klar. 

Lørdag blev der så taget hul på de 183 km hastighedsprøver, der var fordelt på 5 prøver, der hver skulle køres 2 gange. Det skulle vise sig at blive en stor udfordring med et par rigtige herreprøver i blandt.

Der blev lagt lidt forsigtigt ud, da målet var at gennemføre hele DM Rallyet. I de øvrige prøver blev der dog gået mere til stålet, og tiderne kunne bedre matche de øvrige i klassen. Johns oplevelse var dog, at bilen gik rigtig godt lige ud, men ved acceleration efter start og sving havde motoren problemer. Det kostede på tiderne i dagens løb.

Inden sidste prøve havde kun et møde med en bigballe, samt en mindre afkørsel givet lidt problemer. På sidste prøve gik alt godt – der blev ikke oversatset, men på sidste omgang ved en nedbremsning kom der et brag. Bilen blev svær at styre, og ved nærmere eftersyn viste det sig, at styrekuglen i venstre bærearm var knækket – øv! Hvad nu? John var meget ærgerlig og klar til at opgive, men Karsten ville ikke give op så tæt på mål. Noget måtte gøres! Så med spændebånd og strips blev det hele bundet sammen, og bilen blev meget forsigtigt trillet i mål. Dog ikke over målrampen, men speakeren bød dem velkommen i mål og forklarede, hvorfor bilen ikke kunne forcere rampen. I mål ventede servicefolkene med øllet, så gennemførelsen kunne fejres. 

Vinder af selve løbet blev Karl Aage Jensen og Hans Marx i Subaru Impreza WRX Sti.
Nr. 19 i løbet, vinder af den Historiske klasse og Danmarksmester for de Historiske biler, blev Kim Madsen og Kasper Sørensen i Ford Escort RS 2000. For start nr. 69, John og Karsten, blev det kun til en placering som nr. 35, men bare det at gennemføre var en præstation, da 30 af de 70 startende udgik.

Det blev dog for teamet et hæderligt resultat i First Stop Historisk Rally Cup, da det i klassen for 1600 – 2000 ccm blev til en 3. plads. 

Teamet sender en stor tak til Søren Lindemann, Jens Peter Olsen (Holbæk Motor Service), Peter D. og Kim for al deres hjælp. Uden dem var teamet aldrig kommet til start. 

Næste gang teamet skal i aktion er på søndag d. 19. oktober, hvor de stiller op i 4. og sidste afdeling af Yokohama Mesterskabet, som køres på Regnbue Ringen i Næstved.Teamet skal forsøge at forbedre dets nuværende 3. plads.

 JK Racing Team



10. Okt.
                       Vi er klar til DM i Slagelse.

Motoren er samlet og klar. Nu håber vi bare at den holder.


7. Okt.

Kedeligt syn 3 dage før DM i Slagelse.

Ja, 3 dage før DM i Slagelse, så er det ikke en udsigt til et tomt motorrum man har lyst til.

Ved det sidste løb vi kørte, der ødelagde vi motoren. Det har taget noget tid at få udbedret skaderne på bl.a topstykket. Men i torsdags havde vi alle stumperne, og samling af motoren kunne begynde. Lørdag aften var bilen køreklar igen, og søndag blev den kørt over til Peter D, så han lige kunne foretage den sidste finjustering. Søndag til aften ringede han og fortalte, at han var færdig med justeringen, men at motoren desværre under en lille testtur var brudt sammen igen. Jeg hentede bilen hjem igen, og kl. 20.30 søndag blev motoren igen pillet ud og kl. 22.30 var hang den på motorbukken og var skilt ad. Det var samme fejl igen, men dog kun på motorblokken.

Mandag morgen blev der ringet rundt til de forskellige cylinderværksteder for at høre hvem der kunne tage den med det samme. Holbæk motorservice var klar, og fik lyn hurtigt bestilt dele i Tyskland. De landede her i eftermiddags, så nu kunne de gå igang med at udbedre skaderne som var kommet i blokken. Onsdag forventes det at blokken er klar. Lige så snart at meldingen lyder fra Holbæk motorservice, så bliver delene hentet og samlingen af motoren kan begynde. Hvis tidsplanen holder, så startes motoren op enten onsdag nat eller torsdag.

Hvis der ikke er mere der driller, og guderne samt lidt held er med os,  så er vi klar fredag, når der er teknisk kontrol i Slagelse.

Vi har fået utrolig stor hjælp med motoren af bl.a Søren Lindemann fra Lindemann Performance, og Kim Hansen som er en af teamets venner. Vi skylder alle vores sponsere og venner at gøre alt hvad der står i vore magt for at komme til Slagelse.

Karsten & John


24. aug.

JKRT kæmper for at blive klar til DM 6 i Slagelse

Teamet fik ødelagt motoren ved det sidste løb. Vi regnede med at det bare var en ødelagt ventil, men det skulle vise sig at være en væsentlig større skade. Toppakningen var røget, og det havde desværre ødelagt både motorblokken og topstykket. Så vores første tanke var at nu var sæsonen slut, men da en af vores sponsorer, Søren Lindemann, fra Lindemann Performance hørte om skaden, så kørte han fluks fra Allerød til Herluflille for at se om han ikke kunne hjælpe. Han er nu i fuld sving med opgaven, og alle beder til at han når det.
Teamet har et DM løb, samt to rallysprint tilbage af sæsonen, og det vil være brand ærgeligt, hvis sæsonen slutter med en defekt motor. En af problemerne er at skaffe en ny blok, da den skal være tidssvarende for at kunne køre i den historiske klasse, det næste er om topstykket kan reddes...


Søren Lindemann ved at se på skadens omfang.


31. Aug.

Sort dag for JKRT

Søndag var dagen, hvor første pladsen i Yokohama mesterskabet skulle forsvares. Teamet lå nr. 1, tæt forfuglt af PG i Porsche og derefter Per Sørensen i Opel.
Alle i teamet var rigtig opsatte på, at der skulle gives fuld gas fra første meter. Det starter dog også godt, for da starten går til heat 1, der bliver vi sendt ud lige efter PG, og kan dermed bruge ham som hare. Det ser ud til at vi trækker lidt ind på ham, hvilket jo tegner rigtig godt. Men ak, efter en halv omgang, så vælger vores ellers utroligt stabile motor at volde problemer, den begynder at gå på 3 cylinder. Vi vælger så at køre direkte i mål, og modtage den tidsstraf som det indebærer. Teamets service folk, samt flere andre, gør alt hvad de kan for at finde fejlen. Det viser sig dog at motoren har brændt en eller to ventiler, og det kan ikke lade sig gøre at udbedre skaden. Efter en kort samtale i teamet, vælger vi at prøve, om det er muligt at fuldføre løbet alligevel, dog med meget nedsat fart. Da motoren dårligt kan trække sig selv, så er det et spørgsmål om, kun at køre en omgang i hvert heat, og så køre ud for at få max tid. Det lykkedes, vi fuldførte alle 4 heat, dog med max tider i alle. Men vigtigst af alt, vi fik 8 point ud af det. Det bedste, der ellers kunne ske for os, det var hvis Per S kunne slå PG. Hvilket lykkedes i sidste heat, så nu er stillingen i mesterskabet som følger:

PG            45
Per S        42
JKRT        38
Peter D     20
Jan A        19
Michael L  12
Lars P        12
Palle H       9
Rene K       9
Hans F        8
John K       8
Børge         7
Troels L     6

Mesterskabet er så åbent som det kan blive, alle de første tre biler kan vinde mesterskabet. Det er kun et spørgsmål om hvordan det sidste løb udvikler sig. Men en ting er helt sikkert, JKRT vil kæmpe til det sidste for at vinde mesterskabet.


Billede af Brian Juel


 


 
 


22.. Aug.

God dag i Nordborg for JK Racing Team
 
 
Søndag var JK Racing Team i Nordborg på Als, for at deltage i det eneste regional rally i år. Vi måtte af sted tidligt hjemmefra, søndag morgen ( 03.30 ) drog vi af sted mod Als, med 3-4 timers kørsel foran os.
Løbet bestod af 9 små snævre, og meget spændende prøver med blandet asfalt og grus, nok de mest fede prøver i Danmark.
Teamet havde en god dag, vi blev nr. 1 i klassen, men der var desværre ikke mange historiske biler til start i løbet. I gruppen af historiske biler blev vi nr. 2, kun overgået af PG i Porsche, selv samme som vi deler 1. pladsen i Yokohama mesterskabet med. Den generelle placering i feltet blev nr. 17 ud af et felt på 33 biler.
Bilen kørte godt, og det eneste service folkene gjorde ved bilen til service, det var at tanke den, og så lige efterfylde bagtøjet med olie en enkelt gang. Vores starter valgte dog at give problemer, når bilen var varm. Dette gjorde at vi en 3-4 gange måtte skubbe bilen i gang, hvilket ikke var noget problem, da den starter nemt.
 
Nu er der 14 dage til næste løb. Søndag d. 31. August skal vi deltage i 3. afd. af Yokohama mesterskabet i øst. Et mesterskab, hvor vi ligger nr. 1 tæt forfulgt af PG i Porsche.
 
Vi vil gerne takke alle vores sponsorer for den store hjælp, og opbakning som De har givet os i år.


Billede af www.rallysportfoto.dk
 

 

15. Aug.

Artikel fra www.rallyinfo.dk

Flere spændende DM Rally biler kommer til Nordborg Rally på søndag

 Søndag den 17. august afvikler Motor Sport Sønderjylland Nordborg Rally 2008 som er eneste afdeling af DASU Mesterskabet i Regional Rally og som samtidig tæller til både 3. afdeling af Syd-Cup.

 Til start i Historiske Klasser kommer bl.a. Per G. Hansen fra Ringsted med en spændende Porsche 911 3,0 RS fra 1976 og John V Madsen fra Herlufmagle i Ford Escort RS 2000 fra 1977.

I den store Rallyklasse kan vi nævne bl.a. Sten Johansen fra  Køge og Henning Fabricius fra Hillerød som begge kører Mitsubishi Evo racere og Max Christensen kommer i sin Subaru Impreza WRX– det er deltagerne i DM-Rally serien, som benytter Nordborg Rally 2008 til test af bilen imellem to DM-afdelinger. Vi får også set en Mercedes 190, en Volvo 242 og selvfølgelig kommer Ralf Bonde fra Tyskland med sin lynhurtige BMW M3. I de mindre klasser er blandt andet en hel stribe Peugeot’er, VW Golf, Toyota Corolla og Citroen biler tilmeldt.
I alt kommer 30 Rallybiler til start i Nordborg Rally 2008.

 Det er Kurt Christensen, fra Motor Sport Sønderjylland, som har tilrettelagt dette DASU Mesterskabsløb. Rallyet køres på 4 kendte prøver i omegnen af Nordborg, som tilsammen er ca. 43 km. hastighedsprøver og godt 100 km transport etaper mellem prøverne og service.
Rallycentrum er hos Nordborg Genbrug på Skolevej 53 i Nordborg hvor de første ankommer allerede kl. 7:00 om morgenen. De skal nå at gennemkøre alle hastighedsprøverne forud for selve rallyet for at lave sikkerheds noter.

Selve Rallyet starter kl. 12:00. Tilskuere kan få informationer om placeringen af de enkelte prøver i Rallycentrum. Først bil ventes i mål ved Rallycentrum lidt over kl. 17.
Ind imellem er der to gange servicepauser på Danfoss P-plads ved Lunden. Det bliver ca. kl. 13:30 – 14:30 og igen kl. 15:20 – 16:24. Ved Service bliver der rige muligheder for at se mekanikerne arbejde på de avancerede racere og gøre dem klar til de næste hastighedsprøver.

 Rallyet slutter ved Rallycentrum hvor første bil ventes ca. kl 17:10 og sidste bil skulle være i mål kl. 17:40. Derefter er der præmieoverrækkelse og kåring af DASU-mestrene omkring kl. 18:30.

 Kurt Christensen har lagt et kæmpe arbejde i dette Rally og glæder sig som et lille barn til at få det godt afviklet. Der er gode traditioner for et spændende Rally når han står som løbsleder, det er også rygtedes blandt kørerne som altså kommer fra hele landet for at deltage i Rally Nordborg 2008.

 


6. Aug.

Åbent hus hos sponsor.
bilsynsydsjælland indvier ny synshal.

Teamets trofaste sponsor bilsynsydsjælland har åbent hus Lørdag d. 9 aug. kl. 10-14. Kunder, forretningsforbindelser og venner er velkomne. Anledningen er at Lars Kilholm, som var en af de første private, som åbnede en synshal her hjemme, indvier en helt nybygget synshal i Næstved. I synshallen er der 2 person bils baner og en bane til lastbiler. Så nu er det slut for vognmænd i Næstved området at skulle køre langt, for at få synet deres store biler. bilsynsydsjælland beskæftiger i dag ud over Lars selv, to mand. Inde for kort tid forventes det at der skal ansættes to personer mere. Blandt de ansatte er den danske mester i DTC, Michel Nykjær.
JK Racing Team er selvfølgelig tilstede med Escorten ved indvielsen af synshallen.

JK Racing Team ønsker Lars tillykke med den nye synshal, og håber at bilsynsydsjælland får travlt i den nye hal.

Karsten & John
JK Racing Team
 

3. Aug.

Teamet deltog lørdag i Kalkprøverne i Boesdal ved Stevns. Løbet skulle bruges til at teste bilen af, samt til at have en sjov og hyggelig eftermiddag.
Jeg kan med samme sige, at en 1. plads blev det ikke til. Vi havde til dette løb været ude og anskaffe os nogle nye grusdæk, da de gamle ikke passede på bilen, efter at den er blevet monteret med større bremser. De nye dæk viste sig at stå rigtig godt fast, og vi kørte da også nogle rimelige tider. Jeg havde dog lidt svært ved at ramme de rigtige liner på denne teknisk meget svære bane. Underlaget var utroligt tørt, og med kalk som underlag, ja, så blev banen meget hurtigt kørt op. Så det var ligesom at køre i et tykt lag puder. Og da der var en kraftig vind ind over serviceområdet, så fik alle servicefolk, publikum mv. også fornøjelsen af at smage på kalken. Over hele området var der en tyk tåge af kalk støv.

Vi sluttede dagen på en 5. plads i klassen, og som nr. 7 generelt. Ikke godt nok, men vi havde det sjovt, og bilen led ikke nogen overlast. Heldigvis, da vi skal køre igen om 14 dage.

Vi takker Stevns motorklub for at de år efter år har mod på at stable dette løb på benene.

John

 

                                   Teamet i aktion.


Tyk tåge af kalk i luften.

 
Ren hygge før og under løbet. Der var selvfølgelig kaffe og kage.


27. Aug.

Sommerferien er forbi.

Ja, nu er sommerferien forbi for JK Racing Team.
På lørdag d. 2. aug. deltager teamet til Stevns Kalkprøver. Det er et løb som køres i Boesdal Kalkbrud.

Det er et løb som vi har deltaget i flere gange, og som regel med gode resultater. Løbet tæller ikke til noget mesterskab, så ud over at have en sjov dag, så drejer det sig også om at få set om bilen er klar igen efter at vi udgik ved DM i Horsens med knust bagtøj. Og så er det også et godt løb til lige at banke sommerrusten af kroppen.

Bilen er 100% klar, efter at have fået renoveret bagtøjet og rettet et par buler ud.

Ved løbet i Stevns Kalkbrud er der rigtig gode muligheder for at se noget race, så vi vil opfordre alle til af pakke kurven med eftermiddagskaffen, og så drage til Stevns. Løbet starter kl. 13.00 og der er tilmeldt flere spændende biler til løbet. Deltagerlisten kan ses ved at klikke ind på løbet under teamets næste løb.

24. Juni

JK Racing Team gør status. 

Nu er vi halvvejs i rally sæsonen 2008, og ser her tilbage på, hvordan det er gået, og frem til, hvad der skal ske. 

Vi startede vanen tro sæsonen med at holde en lille reception for sponsorer, og nære venner af teamet. Et arrangement som vi er rigtig glade for. Det er fedt at se, at så mange møder op. Der blev ved denne lejlighed bl.a. fortalt om målsætningen for denne sæson i de to mesterskaber: DM for historiske biler, og Yokohama Cup Rallysprint. Hvordan er det så gået indtil nu? 

Vi startede sæsonen med at køre til Kongens Bro ved Århus. Her deltog vi i et rallysprint, kun for træningens skyld. Vi kom dog hjem med en sejr. Vi fik testet bilen, og fandt den rigtig godt kørende. 

Vi har deltaget i de første to afdelinger af Yokohama Cup Rallysprintet. Den første i Frederikssund vandt vi efter en tæt kamp med Per i Porsche 911. Ved den anden afdeling i Tåstrup, der påkørte vi en stor beton klods og fik ødelagt styretøjet. Vores servicefolk fik dog rettet det så meget, at vi kunne fortsætte dagen. Vi fik efter hård kamp hjemkørt en fjerde plads. I det samlede mesterskab ligger vi nu nr. 1, men med samme antal point som Per i netop Porsche 911. Så der er dømt tæt kamp i de sidste to afdelinger, hvor den ene skal køres i nærheden af Næstved. Der er 14 biler med i kampen om pointene. 

I DM for de historiske biler går det knap så godt. Ved det første løb i Sverige var vi tæt på en afkørsel på prøve 1, og tabte en del tid, men fik i løbet af dagen kæmpet os op på en tredje plads i klassen, og en fjerde plads i gruppen. I anden afdeling som var DM2 i Horsens, havde vi absolut ikke heldet med os. To afkørsler på prøve 2 gjorde, at vi til sidst udgik midt på prøve 3 med knust bagtøj. Når man udgår i et løb i dette mesterskab, så får man 5 point for at have stillet op. Dette bevirker, at vi ligger nr. 4 i det samlede mesterskab, og nr. 3 i klassen.  

Målsætningen for DM for historiske rallybiler er næsten opfyldt indtil nu, men da vi ikke kan deltage i tredje afdeling på grund af ferie, så vil vi komme langt bagefter. Mesterskabet består i år af 5 DM løb og et enkelt rallysprint. Netop fordi der er så mange store og dyre løb med, så er deltagerlisten ikke ret stor. At deltage i 5 DM løb kræver utrolig meget tid, og rigtig mange penge. Vi må erkende, at vi har for lidt af begge dele. Derfor har vi valgt at trække os ud af selve mesterskabet. Til oktober køres dog sidste afdeling af DM i rally, og da dette løb køres omkring Slagelse, så vil vi arbejde stærkt på at deltage her. Det er et lokalt løb, og det er tæt på alle vores uundværlige sponsorer, så vi satser på at vise os fra vores aller stærkeste side. 

Vi kommer ikke til at ligge stille efter sommerferien af den grund. Der er flere løb på programmet. I skrivende stund er bilen igen ved at være klar efter skaderne ved DM løbet i Horsens. Første løb efter ferien bliver et lille rallysprint i Boesdal kalkbrud på Stevns som køres d. 2. august.  

Vi ønsker alle sponsorer, vores familie, servicefolk og venner af teamet en rigtig god sommerferie.

Vi ses derude igen efter ferien. 

Med venlig hilsen
Karsten og John


5. Juni
                           Se billeder og video fra DM2

Skaderne er gjort op.

Nu er skaderne på bilen efter DM2 gjort op. Ud over at det stadig ærgrer John voldsomt, at han oversatsede, og to gange på prøve 2 ryger af. Så er skaderne på bagtøjet knap så slemme som forventet. Der skal en ny gearing, renovering af spærret, samt nye lejer til før bagtøjet bliver klar igen. Der er et stort hul i bunden af bilen, som opstod da hegnstråden slog imod, og så er der et par buler, lidt bremserør, kabler og andre småting der lige skal udbedres før at vi er klar igen. Vi forventer ikke at være til start før efter sommerferien. Hvilket løb det bliver, det vil tiden vise. Men klar igen, det bliver vi. De største skader vi har fået, er nok på Johns stolthed, men dem må vi også se at få klaret. Det vil en sejr i næste løb nok hjælpe lidt på.

31. Maj

JKRT uheldig ved DM

Efter lang tids klargøring af bilen, var det endelig dagen hvor den skulle stå sin prøve ved DM i Horsens.
Alle i teamet, var rigtig opsatte på, at der skulle et godt resultat i hus, men sådan skulle det desværre ikke gå. Prøve 1 gik udmærket, dog med lidt nervøsitet at spore. Dette forsvandt dog hurtigt, og en god rytme blev fundet i bilen. På prøve 2 som var en ca. 24km lang prøve, der går galt. Efter et langt lige stykke, hvor vejen dykker og drejer samtidig, når vi ikke at få bremset, og det resultere i en tur rundt inde på rapsmark. Vi kom dog hurtigt tilbage på prøven igen, og fortsatte. Ca. 300m før mål går det galt igen, en afkørsel igennem et trådhegn og ind på en græsmark gør at bilens kardanaksel bliver viklet ind i flere meter ståltråd fra trådhegnet. Vi kommer igen ind på prøven med hjælp fra publikum og fortsætter. Men al den ståltråd omkring kardanakslen banker op i bunden af bilen og laver store skader på den. Efter denne prøve lykkedes det på 14 min. at fjerne al tråden og komme videre til næste prøve. Vi kommer frem til prøve 3 ca. 1 min. før at vi ville blive udelukket på grund af tiden. Vi starter på prøven og når et godt stykke, da der kommer en voldsom larm fra bagtøjet, og al fremdrift i bilen forsvinder. Vores helt nye gearing er desværre nok knækket, vi gætter på at det er sket, da en pakning er blevet ødelagt af ståltråden, og vi derved har mistet al olien i bagtøjet.
Nu er det så hjem på værkstedet for at se hvor store skaderne er. Der er heldigvis god tid til det næste løb, så det skulle være muligt at få Escorten klar igen.
Der udgik ca. 38 biler af et felt på 69. Så det har været et krævende løb.

John


Billede af Brian Juel  

29. Maj

JKRT er klar til DM

Teamet er klar til at kæmpe om pointene ved DM 2. Der har været travlt med at gøre bilen klar, da der dukkede flere fejl op, ved gennemgangen af den. Flere af dem opstod ved vores påkørsel af en Hoffman klods ved det sidste løb i Tåstrup. Vi har i længere tid haft problemer med bremserne, de var simpelthen ikke gode nok. Nu ser det ud til at grunden til problemet er fundet, og løst. Der er også blevet ændret på opsætning af undervogn og styretøj, så det skulle passe bedre til de noget længere prøver der køres under et DM. 

John:  Alle i teamet er enige om, at der skal køres efter et godt resultat i Horsens. Vi kommer til start med en stor optimisme, da vi har to sejre og et par tredje pladser i rygsækken. Vi glæder os rigtig meget til de mange spændende og udfordrerne prøver.

Resultater kan hele lørdagen følges løbende på http://www.rallyresult.dk/results.aspx?eventid=120
 


18. Maj

Klargøring til DM2 er i fuld gang.

Klargøringen af bilen til DM2 er i fuld gang. Der er dog mere arbejde med at gøre den klar, end forventet. Der er selvfølgelig de skader den fik ved YM2. Der ud over er der den almindelige klargøring, samt bilens opsætning som skal ændres. Samtidig er der fundet nogle andre fejl der skal udbedres. Vi venter i øjeblikket på reservedele fra England, men forventer at være 100% klar til DM i Horsens.

13. Maj

Det var et ødelagt dæk og fælg som blokerede for det gode resultat i Tåstrup. 

En knust fælg, et ødelagt dæk samt et bukket styretøj var resultatet af et møde med en ”Hoffman klods” ved 2. afdeling af Yokohama mesterskabet.

Dagen startede ellers godt; vejret og prøven var fin. Bilen kørte godt på de 2 første omgange, men på vej ud på 3. omg. skar John lidt for tidligt ind i en højrekurve. Det gav et ryk i bilen, da den ramte Hoffman klodsen med højre forhjul. Derefter kunne bilen stort set ikke dreje til venstre; det lykkedes dog at få den ind til service, men med max tid som resultat. Så snart vi landede i service, gik Michael og Kristian straks i gang med at se på skaderne; Udover smadret dæk og fælg, var stræberarmen til bærearmen bukket. Ved hjælp af en meget stor hammer, lånt af Suzuki Rally Team, blev den rettet så meget, at vi mente, den ville være forsvarligt at køre med. Efter sporing og en lille testkørsel var Escorten klar til de sidste tre heat.

2. heat var straks noget bedre, og tiden rakte til 4. hurtigste i klassen. Til 3. og 4. heat blev prøven vendt, så der blev kørt den anden vej, og det lå faktisk bedre til bilen. Der blev kørt rimelige tider, og det blev samtidig konstateret, at med det rette dæktryk, er det muligt at få et fornuftigt greb i underlaget.

Det totale resultat blev dog ikke som forventet; det rakte kun til en placering som nr. 4 i klassen, og nr. 28 generelt ud af 59 startende. Ikke godt nok, men med et skadet styretøj, er det godt bare at fuldføre, og alligevel score vigtige point. Hele 24 deltagere udgik med diverse skader, så det var en hård dag for materiellet.

Med en 4. plads holder vi den samlede føring i klassen for Historiske biler, men med samme antal point som nr. 2.

Nu ses der fremad mod DM 2. i Horsens den 30.-31. maj, som er anden afdeling af FSHRC. Der bliver travlt på værkstedet de næste 2½ uge, for ud over det planlagte eftersyn og ændringer af opsætningen til et DM løb, så er der nu også en skade, der skal udbedres.

Karsten
 


5. Maj

JKRT til Rallysprint i Sverige.

JK Racing Team var i søndags i Hässleholm, Sverige for at deltage i Lille Mats Rally Sprint, første afdeling af First Stop Historic Rally Cup. Et løb med godt 130 deltagere heraf 15 historiske biler, og i vores klasse var der alene 8 deltagere.

Det gik ikke helt som håbet, men dog ikke så dårligt endda. Dagens anstrengelser rakte til en 3. plads i klassen, en 4. plads blandt de historiske biler, og generelt rakte det til en 38. plads, ud af 109 biler der fuldførte, ikke helt skidt.

I dagene forud for løbet havde John haft travlt med de sidste justeringer, bl.a. blev der fundet lidt ekstra bremsekraft. Så det skulle nu vise sig om det ville give noget, når der skulle køres race.

Ved ankomst, efter godt 2½ times kørsel, kom vi hurtigt igennem kontrollen og der blev også tid til lidt kaffe og brød. Selve prøven var lidt anderledes end sidst, så John og Karsten tog en tur rundt (gående) på den 8 km lange rundbane, for at lave noter. Det er en varieret prøve, med skarpe sving, hop, høj fart kurver, smalle passager og varieret underlag, så når det kombineres, bliver det til en rigtig udfordrende prøve.

I første heat blev der gået til stålet fra start, for alle 3 heat var tællende, så der var ikke råd til at føle sig frem. Det blev dog lidt anderledes, for med de lidt ændrede bremser kunne der bremses senere, og det skulle John lige vende sig til. Det gik da også lidt for kvikt, for efter en venstre 3 over top var farten lidt for høj, og bilen kom for langt ud, med en udskridning til følge. Det kostede rigtig meget tid, da bilen endte med at holde den gale vej, og måtte vendes igen for at komme videre. Da der blev fartnedsættelse pga. en Volvos afkørsel, kostede det en del tid og vi var nu 15 sek. efter vores konkurrenter Michael Lund og Kim Madsen.

Inden 2. heat blev der justeret lidt på dæktrykket; de nye bremsepunkter var fundet, så nu skulle det vise sig, om Escorten kunne følge med.  Det kunne den! Tiden blev forbedret med 18 sek. og var kun 1 sek. efter Michael og Kim i dette heat.

I 3. og sidste heat gik det for alvor stærkt, og tiden var nu kun 0,1 sek. efter. Oven i købet var både Michael, Kim og John 1 sek. hurtigere end vinderen af de historiske klasser, Per G i Porsche.

Trods den lille snurrer tur i 1. heat var det et rigtigt godt løb, og Teamet var godt tilfreds med dagens præstation.

Nu ses der frem til 2. Pinsedag hvor 2. afd. af Yokohama Cup afvikles ved IKEA i Tåstrup.   

 

30. April

Udvidet samarbejdet med .

Teamet har indgået en ny aftale med DIBA. Den indebærer, at for hver kunde banken får via vores hjemmeside, der vil vi modtage et kontant beløb. JK Racing Team har samarbejdet med DIBA i mange år, og er rigtig glade for den nye aftale. Vi håber, at mange vil se alle de fordele, de vil få, ved at skifte til DIBA. Vi er selv kunder, og har været det i mange år, og har altid været yderst tilfredse med den service vi har fået i banken. Du kan læse meget mere om banken her, og også kontakte dem for en uformel samtale om netop din økonomi.
Vi håber, at det udvidet samarbejde med DIBA, vil være til stor gavn for begge parter, og ser frem til en spændende sæson, godt støttet af vore mange sponsorer.

John
 

29. April

Så nærmer tiden sig hvor vi skal i aktion igen. Vi har i de sidste 3 uger arbejdet med at forbedre vores undervogn, samt løse problemet med for varme bremser. Bilen er klar igen, og
Kr. Himmelfartsdag har Ford i Næstved lovet, at vi må bruge deres område til at teste bilen af, så vi lige kan få foretaget de sidste justeringer.
 
Søndag d. 4. maj, meget tidligt, drager vi til Sverige for at køre første afdeling af mesterskabet i FSHRC. Der er tilmeldt 16 historiske biler, og deraf alene 8 vores klasse, som er 1601-2000ccm. Så der bliver hård kamp om placeringerne.
 
Løbet skal køres på Garnisonen i Hässleholm, og der er tilmeldt i alt 132 biler.
 
Link til startlisten her.

John



15. April


Klargøring af bilen til 1. afd. FSHRC er i gang.


Efter at have kørt to løb, er bilen ved at blive gennemgået, før teamet d. 4. maj drager til Sverige for at deltage i 1. afdeling af First Stop Historic Rally Cup. Til det sidste løb vi kørte, var der problemer med bremserne, de blev simpelthen for varme. Årsagen er fundet, og løsningen er også fundet. En af teamets venner, Kim Hansen er i gang med at fremstille de dele der skal til for løse problemet. Der ud over har bilen har en tendens til understyring, der bliver også arbejdet på at finde en løsning på dette problem. Vi regner med at kunne komme ud og teste tingene af om 1-2 uger, så vi kan være klar til den 4. maj.


Se flere billeder og videoer i galleri.


6. April


2. sejr af to mulige i denne sæson,
ved første afdeling af Yokohama Mesterskabet Øst.
 

Se billeder og videoer i galleri.
 

Det blev en rigtig god dag i Frederikssund, hvor teamet stillede til start. Der var i alt 73 tilmeldte biler, og heraf 11 i vores klasse.

Vi havde ikke kørt prøven før, men havde hørt den omtalt som spændende, men snæver. Der var brugt en hel del Hoffman-klodser som afspærring, og de er kedelige at komme i kontakt med. Der er kontant afregning, og masser af arbejde på værkstedet, hvis uheldet skulle være ude. Efter at have set prøven an, så kunne vi godt se, at der ikke skulle oversatses. Ud over, at den var snæver flere steder, så var asfalten også fugtig.

I 1. heat lagde vi forsigtigt ud, da flere biler allerede var kørt ind i de berygtede Hoffman-klodser. Til trods for den lidt forsigtige start, så indhentede vi hurtigt en konkurrent, som heldigvis gav os plads til at køre forbi (god sportsånd). John var dog ikke helt tilfreds med bilen. For som heatet skred frem, blev bremserne meget dårlige. Det lykkedes dog at komme sikkert i mål med en tid på 5.03. Ikke en tid som John mente, var god nok. Havde hørt om tider sidste år, der var bedre. Det viste sig dog at række til en 1. plads i klassen og generelt nr. 18.

Vores to dygtige, og meget energiske servicefolk fik løst problemet i pausen, til trods for at bremserne næsten var rødglødende, da vi kom ind. Det er simpelthen guld værd med gode og rolige servicefolk, så vi kan koncentrere os 100 % om at køre bilen.

Til 2. heat var asfalten tørret meget op, så der blev trådt noget hårdere på speederen, da vi kunne mærke at bremserne igen virkede. Vi satte dog et par sekunder til, da vi igen indhentede en konkurrent, som dog gav plads så hurtigt han kunne. Flere publikummer mente, at det trods alt kostede 2-3 sekunder. Alligevel lykkedes det at køre hurtigere, en tid på 4.59 rakte til en 2. plads i klassen, kun slået af PG i Porsche 911.

Da bilen nu kørte som den skulle, så blev der tid til at nyde frokosten, som var sponseret af Herlufmagle Hallen’s Cafeteria, vor seneste sponsor.

I heat 3 blev der kørt den modsatte vej rundt på prøven, og der forbedrede vi igen tiden. Denne gang kørte vi den på 4.57, hurtigste tid i klassen. Vi havde en meget tæt kamp med Michael Lund på denne prøve. Vi kunne se op til ham, så han virkede som en hare for John.

Til det 4. heat ville John prøve, om det var muligt at forbedre tiden yderligere, ved at bremse en anelse senere. Det lykkedes, og tiden kom nu ned på 4.55. Nu var det så spændende at se, hvad PG kunne køre af tid. Han skulle ned på 4.48 for at slå os, men var det muligt. Nej, han kørte en tid på 4.53, og det gjorde, at vi vandt klassen med 4 sek. til PG i Porsche 911 og yderligere 15 sek. til Michael Lund i Opel Ascona. Sejren rakte til en 17. plads generelt ud af 50 biler som fuldførte. Et resultat vi er utroligt tilfredse med, og som Michael og Kristian, vores fremragende servicefolk har en stor andel i.

Næste gang teamet skal i kamp, er d. 4. maj, hvor første afdeling af First Stop Historic Rally Cup afvikles i Sverige.


Se artikel på motorsporten.dk her.

 

En stor tak til alle vores sponsorer:

 

SKH Service & teknik                                                            

Munkbøl’s Transportservice                                           

Ole Ingemann VVS                                

El Huset                                                                                      

Bilsyn Sydsjælland                                             

DIBA

Herlufmagle Auto

Gitte’s Skiltecenter

NDI-TOYO

SG Karosseri Teknik

Ford Selandia

Lindemann Performance

Profilbutikken

DEV

Herlufmagle Hallen’s Cafeteria

 

John & Karsten


 

 

 

3. April

Klar til kamp igen.

Søndag d. 6. april går det atter løs. Denne gang er det rallysprintet i Frederikssund som er 1. afdeling af Yokohama Cuppen. Der er tilmeldt 71 biler til løbet, og 11 i vores klasse. Det er et rigtig spændende felt, som er et DM værdigt. Rigtig mange fine og meget potente biler er tilmeldt, så det er et løb hvor man som tilskuer virkelig kan få en god oplevelse. Her kan linkes til startlisten, så det er muligt at se de mange tilmeldte teams. Vi er så klar til dette løb som vi kan blive, og glæder os til at tage kampen op mod de mange hurtige biler i vores klasse, som tæller alt fra Morris Clubmann, Opel Ascona, Ford Escort til Porsche 911.
Vi håber på godt vejr, da flere af vores venner har meddelt at de kommer op og hepper hvis det er tørrevejr.
Løbet køres omkring Pedersholmparken i Frederikssund, og starten forventes at være kl. 10.00.

John


22. Marts

Årets første sejr til  JK Racing Team kom i hus Langfredag.

Se billeder i galleriet.

Sæsonen 2008 startede lige så godt som sæsonen 2007 sluttede; nemlig med en sejr, og det skete ved teamets deltagelse i årets Designa Rally GP, som blev afviklet ved Kongensbro mellem Århus og Viborg. Det blev til en 1. plads i den historiske klasse, men ikke mindst en 22. plads generelt af 48 deltagere. Et resultat vi er meget godt tilfredse med. Ikke mindst når man ser på, hvem vi lægger bag os; der er nemlig både Subaru Impreza, BMW M3, Golf GTI, Opel Kadett GSI og mange andre meget potente biler.

Vejrudsigten forud for løbet havde lovet sne, så Michael havde skaffet nogle snedæk som var klargjort, men rigtigt snevejr blev det kun på vej til Jylland, så vi fik heldigvis ikke brug for snedækkene på Escorten.

Når løb foregår i Jylland, er det tidligt hjemmefra, så kl. 4 tog vi af sted og var fremme kl. 8. Mens John og jeg var til teknisk kontrol med bilen, sørgede vores to mekanikere, Michael og Kristian for, at vores telte på servicepladsen blev rejst, og at kaffen blev brygget. De havde god hjælp af Sanne og Chris som var med som support.

Inden ræset gik i gang, blev de sidste ting på bilen gået efter. Desuden måtte Michael lave nogle midlertidige justeringer på selve gearstangen, så den ikke ved en fejl skulle gå i bakgear. Der blev også tid til at John og jeg kunne gå prøven igennem for at lave noterne. Præsentationsrunden blev brugt til at justere noter, og løbets speaker fik lejlighed til at fortælle publikum om de enkelte teams og deres biler.

Selve løbet foregik under ikke helt nemme forhold, og i 1. heat var der da også meget vand og ret glat på banen, men med en tid på 3, 52.18 rakte det, blandt de 48 deltagende, til en placering generelt som nr. 14. Efter en pause, hvor tilskuerne viste stor interesse for vores 30 år gamle rallybil, var det 2. heat, det gjaldt. Her var underlaget, som var både asfalt, beton og grus, tørret lidt op, og vi var klar til at gi' den en skalle, men selv om vi syntes, vi gik til den, gjorde en forkert strategi med hensyn til gear valg, at tiden blev hele 3.56.00 og en placering som nr. 28. I 3. heat blev det vådt på første af tre omgange, så det så lidt sort ud, men denne gang gjorde et rigtigt gearvalg, at tiden trods alt var bedre, og den rakte til en 21. plads med tiden 3,53.65. John konstaterede derfor også: ”Jeg køre bedst i vådt føre”

Efter heatet var det tid til, at teamet måtte have et par af rallyets store kendte grillpølser, og derefter var det tid til at pakke sammen. Michael og Kristian blev for at se finalerne, og tog racer og servicebil med til Sjælland igen. John, Sanne, Chris og jeg fuldes hjem. Mekanikerne landede kl. 20 efter en lang tur hjem. Tak for hjælpen drenge!

Dagens race i det jyske blev alt i alt et godt løb. Bilen fungerede perfekt; service folkene havde heldigvis ikke så meget at se til; der var en god ånd i bilen, og resultatet var godt: Nr. 1 i klassen og Nr. 22  generelt.

Der kan ses mere fra løbet bla. on bord-videooptagelser i Galleriet hjemmesiden og nærmere om resultatet på www.rallyresult.dk.

Næste gang teamet skal køre, er den 6. april til Yokohama Cup 1, som afvikles ved Frederikssund.

Fortsat God Påske
John og Karsten.

12. Marts

Stor opbakning ved sponsoraften.

Traditionen tro havde JK Racing Team inviteret sponsorer, venner og familie til sponsoraften i teamets værksted. Det var tredje gang at det skete, og det var en rigtig hyggelig aften, hvor Escorten blev nærstuderet, og især de mange forbedringer til sæsonen blev der snakket meget om. Efter at alle havde sat sig til rette ved maden som var leveret af Herlufmagle Hallens Cafeteria, så benyttede Karsten lejligheden til at fortælle om planerne for sæsonen, og om hvad målsætningen for i år er. Alle sponsorer blev takket for deres store hjælp og støtte med at holde teamet kørende. Servicefolkene og deres kærester, samt vores familie blev også takket for deres store opbakning. Derefter blev der spist, drukket kaffe og snakket lystigt på kryds og tværs resten af aftenen.

Der er nu kun en uge, og en skrueaften tilbage før sæsonen starter. Første løb er langfredag, hvor teamet drager til Jylland for at deltage i Designa Rallysprint.

Det bliver spændende at se bilens formåen efter vinterens forbedringer. Selvom det er det første løb i år, så skal der satses, for vi vil se, om bilen kan holde, når den bliver presset hårdt.

Alle i teamet glæder sig til at komme i gang. Vi er klar.

John


6. Marts

           Endnu en sponsor til JK Racing Team

Vi har i dag fornøjelsen af, at kunne tilføje endnu en sponsor til Jk Racing Teams flotte liste over sponsorer. John var i dag nede i Herlufmagle Hallens Cafeteria for at bestille mad til teamets sponsoraften, som holdes i næste uge. Da menuen var forhandlet på plads, og John gerne ville høre hvad prisen ville blive, så var Tina, som er cafeteriets nye forpagter hurtig i replikken, og spurgte, hvad det ville koste at få deres navn på bilen. Så inden John så sig om, ja, så var der forhandlet endnu en sponsoraftale på plads. Aftalen indebærer bl.a. at Herlufmagle Hallens Cafeteria sørger for madpakker til teamet igennem sæsonen, udover at de sørger for en rigtig flot menu til teamets sponsoraften i den kommende uge.
Se på Herlufmagle Hallens hjemmeside under Cafeteria, hvad de kan tilbyde dig at spise, både til daglig, og ved selskaber. 


2. Marts

Jk Racing Team på Sørup Herregaard.

Lørdag d. 1/3 blev det tid til årets første tur, og den gik til Sørup Herregaard ved Ringsted. Årsagen hertil var, at Teamet  skulle deltage i en mindre udstilling, i forbindelse med at First Stop * havde deres årlige forhandler kongres.

First Stop er sponsor for First Stop Historiske Rally Cup, og derfor havde de ønsket, at der skulle være nogle af de ældre rally-biler tilstede. Det var lykkedes at samle hele 6 teams, alle deltagere fra First Stop Historisk Rally Cup, og deres flotte gamle rally-biler var alle linet op foran hovedbygningen på Sørup Herregaard.

Når de ca. 200 deltagere i kongressen skulle til og fra frokost, fik de så lejlighed til at se nærmere på de skønne gamle rally-biler. Der var da også enkelte som viste lidt større interesse bla. for vores bil. Det var en som tilbage i 1979 selv havde kørt rally i en Escort MKII, og som han sagde, ”Dengang var den jo noget nyere," Det blæste og regnede en del, så de fleste søgte dog hurtigt inden døre i varmen for at spise frokost.

Vi deltog også i en fin og overdådig frokost, og inden det hele løb af stablen var alle også indenfor og få varmen, over en kop kaffe.

Alle var enige om at frokosten, var det hele værd. 

*First Stop er et partnerskabskoncept, bestående af specialiserede dæk forhandlere, der tilbyder kunderne et meget højt niveau af service. 


21. Februar

Nu nærmer tiden sig, hvor JK Racing Team starter sæsonen. Både servicebilen og Escorten kom tilbage fra Gitte's Skiltecenter torsdag, hvor de er blevet flot dekoreret. Servicebilen mangler så kun at blive indrettet, dette arbejde er i fuld gang. Og så er der lidt småting på Escorten der mangler.


16. februar

Escorten har været startet, og også ude for at rulle en lille tur. De ændringer der er foretaget på bilen kan godt mærkes. Det er så spændende hvordan det virker under race.
Vi mangler dog stadig at få ordnet vores tænding, men det sker muligvis i løbet af 2-3 uger.

Vores løbskalender er opdateret, og det bliver en hård sæson, med hele 5 DM løb på den historiske kalender. Vi forventer også at køre hele Yokohama cuppen på sjælland, og der ud over et par enkelte andre løb.

10. februar

Så er Escorten snart køreklar igen. Der mangler dog lige lidt småting. Det meste skulle gerne blive klaret ved næste skrueaften, dog mangler vi så at få løst vores tændingsproblem. Det arbejder Peter D på at få løst. Og så skal motoren startes op, vi har ikke hørt den køre siden november, så det bliver fedt at høre den igen.
Vores servicebil er samlet og køreklar, den mangler dog at blive indrettet.
Begge biler skal op til Gitte's Skiltecenter i Ringsted i uge 8 for at blive dekoreret med alle teamets sponsorere. Og så skulle vi være tæt på klar.
Og der bliver endda tid til at få prøvet bilen af, før det går løs ved Designa Rallysprintet d. 21. marts.
I tirsdags var vi en tur i Profilbutikken for at bestille nyt tøj til teamet, og det skulle vi gerne have ved månedens udgang, så vi kan være klædt reglementeret på ved vores første optræden i den nye sæson.

20. januar

Vores nye gearkasse er kommet, og næsten alle de nye dele der er bestilt i England er også kommet, så nu skal der samles bil. Vi har lidt travlt, for d. 1/3 skal bilen udstilles ved First Stops årsmøde, det firma som er sponsor for den løbs serie som vi skal deltage i. Bilen skal også i meget nær fremtid udstilles hos en af vores egne sponsorer som flytter i nye lokaler.

Vores nye service bil er lige blevet malet, så nu skal den samles og derefter indrettes som vi gerne vil have den.




8. Januar

Nu er det nye år ved at være godt i gang. Og på værkstedet hos JK Racing Team er der igen stor travlhed, efter at der blev holdt lidt ferie imellem jul og nytår.

I øjeblikket ventes der på, at alle de dele der er bestilt til Escorten skal dukke op. Nogle af de ting der ventes på er bl.a. vores kobling, den nye gearkasse, køler, og flere andre dele.

Ventetiden bliver så brugt på at gøre den nye servicebil klar til maler. Den er lige kommet tilbage fra vores nye sponsor SG Karosseriteknik som har skiftet lidt pladedele, samt rettet lidt buler. Det skulle gerne være muligt midt i januar at få lidt maling på den.

Vi tror på at begge biler vil være klar sidst i februar, eller starten af marts. Vi er helt sikre på at Escorten er 100% til Designa Rallysprintet i Kongens Bro ved Randers d. 21. marts.

Vi glæder os allerede til at sæsonen starter.

11-12-07

Vinteren er over os, men der ligges ikke stille i teamet af den grund. Vores gode gamle Escort er ved at blive efterset. Der bliver ændret nogle væsentlige ting på en række punkter.
Ligeledes er vores nye servicebil ved at blive gjort klar til maler.

Vi har også indledt et samarbejde med endnu en sponsor, Simon fra SG Karrosseriteknik har valgt at støtte teamet, ved bl.a. at hjælpe med klargøring af servicebilen, samt at være med til at vedligeholde Escortens karrosseri. Det får jo af og til lidt knubs.

Vi har i øvrigt også fået et par sponsorere mere tilknyttet teamet. Vognmand Michael Munkbøl fra Glumsø, og Gittes Skiltecenter fra Ringsted. Vi byder dem rigtig hjertelig velkommen i teamet.

Vi kan også fortælle at samtlige sponsorer fra 2007, på nær en, er med igen i 2008. Det er fedt med den store opbakning.

Vi vil samtidig sige Claus Skilte og Reklame fra Næstved rigtig mange tak for de utrolig mange år han har hjulpet teamet. Det har været en uvurderlig hjælp.

Vores hjemmeside er også ved at gennemgå en mindre ændring, så der vil nok være lidt fejl på siden at spore den næste måneds tid. I må meget gerne sende en mail hvis i opdager nogle fejl, eller bare noget som kan eller burde være bedre. I kan sende beskeden på john@jkracingteam.dk

 


26-11-07

                                     Turbo til JK Racing Team. 

Til sæsonen 2008 syntes John og Karsten, at der skulle ske noget nyt. Så de har valgt at skifte deres gamle Blå / Hvide Ford ud med en Turbo bil. De håber så på, at kunne få det ekstra træk, som de manglede i den gamle. Bilen er samtidig 5 år nyere, så de er noget spændte på om bilen kan leve op til deres forventninger. Den gamle Ford har teamet været utrolig glade for, den har i flere år løst sin opgave perfekt, men tiden var ved at løbe fra den.

Nu forestår der så en del arbejde med at sætte den i stand, der er bl.a. en del af det der røde noget som biler ikke har godt af, som skal fjernes. Motoren skal også gås efter. Teamet håber at kunne sende bilen til maler lige efter jul. Og derefter forestår der så en del arbejde med at samle bilen, og indrette den som vi gerne vil have den.

Nu er der nok nogen der tror at vi har skiftet Escorten ud, det kunne vi aldrig finde på. Næh, det er vores service bil der er skiftet ud til en større og nyere.

Omkring Escorten, ja, så er det årlige vinter eftersyn af bilen gået i gang. Motor og gearkasse er taget ud, og eftersyn påbegyndt. I de næste måneder skal hele bilen gås efter, så den er helt klar til næste sæson.


27. Okt.

                                     Så lykkedes det.

                                      Endelig en sejr.

                 Se de første billeder. Håber at der kommer flere.

Efter at have knoklet med bilen siden vores uheld i Holeby for 14 dage siden, så var det nu tid til at deltage i 4 afd. i Yokohama cup vest som blev kørt fredag aften i forbindelse med den store biludstilling i Herning messecenter.
Vi var meget spændte, og glædede os enormt til at deltage i dette løb. Da det var et aften løb, så skulle der køres med ekstra meget lys på bilen, for at kunne se nok, og det er en fed oplevelse.
Løbet bestod af 4 heat på ca. 7 km, og der skulle køres 2 heat den ene vej rundt på prøven og 2 den anden vej rundt.

Heat 1. Starten går, og vi kommer godt af sted. Vi får hurtigt en god rytme i bilen, som bare kører perfekt. Vi får en tid på 7.03min og det er den hurtigste tid i klassen, og omkring den tyvende hurtigste tid generelt i et felt på ca. 65 biler.

Heat 2. Der kommer vi også godt afsted. John prøver at køre lidt andre linier, og vælger gearene lidt anderledes for at se om vi kan forbedre tiden. Men ca. halvvejs i heatet begynder bilen at lyde forkert, og det er næsten ikke til at skifte gear. Vi kommer i mål, og får en tid på 7.04min, dog stadig den hurtigste i klassen.
Vores servicefolk Kristian og Michael ryger over bilen med det samme, for hvad pokker er der galt. Det viser sig at koblingen har taget skade. Flere forskellige forsøg på at løse problemet ender med at drengene må justere koblingen så den tager fat, men så der næsten ikke kan kobles ud. Det samme som hvis man prøver at sætte en bil i gear uden at bruge kobling, det lyder ikke rart. Efter næsten en times hårdt arbejde af drengene skal 3. heat køres.

Heat 3. Da starten skal gå, er vi tvunget til at starte i 2. gear på grund af koblingen , det går dog godt med at komme af sted, og med lidt forsigtig kørsel lykkedes det at komme i mål på tiden 7.08, rimeligt godt uden kobling. Det viser sig at vi stadig er hurtigst i klassen, og nu fører med 11 sek. til nr. 2.

Heat 4. Med 11 sek. til nr. 2 skal der ikke oversatses, men køres sikkert, da bilen helst skal holde hele vejen. Vi kører igen en tid på 7.08, men denne gang kører Kurt Meier, som ligger nr. 2, en tid på 7.05. Så efter  dagens anstrengelser lykkedes det at vinde med 8 sek. til nr. 2.

Vi er utroligt glade for denne sejr, især efter alle de problemer vi har haft i år, og det lykkedes kun fordi vi har et par service folk der virkelig knokler for sagen. Tak til dem. De har heldigvis lovet, at de også er at finde i teamet næste år også.

Vi havde endda besøg af et par af vores sponsorer, vi vidste ikke at de kom. Så det var en dejlig stor overraskelse at se Kaj Werner og Morten fra Herlufmagle Auto komme og heppe på teamet, og de havde taget nogle venner med, som også plejer at følge med i hvordan det går.

Michael og Kristian knokler for at få bilen køreklar igen. Kaj Werner fra Herlufmagle Auto følger meget interesseret med i om det lykkedes.


24. Okt

                                     Så er vi klar igen.

Fredag d. 26. oktober drager teamet til Herning for at deltage i et rallysprint i forbindelse med Skandinaviens største biludstilling. Der har været travlt på værkstedet, siden vi d.14 okt. udgik med knækket trækaksel, og store skrammer i bilen ved løbet i Holeby. Bilen er nu 100% klar, og det kan vi med garanti også sige om teamet. Vi vil utroligt gerne slutte sæsonen af med et godt resultat, og vi vil også meget gerne vise hvad Escorten efterhånden kan præstere. Løbet starter Fredag kl. 18.00, så det bliver et rallysprint der skal køres i mørke, og det er muligvis første gang at det sker, så det bliver spændende. 
 

17. Okt.
                                             
Se galleri.

                               JK Racing Team på skovtur.
 
Vi har i de sidste 3 uger gået det meste af bilen efter, for vi ville meget gerne slutte sæsonens sidste 2 løb af med nogle gode resultater. Men uanset hvor godt man forbereder sig i motorsport, så er den vigtigste faktor heldet, uden det, så er det svært. Og det må vi sande efter søndagens løb i Holeby på Lolland.
 
Vi var tilmeldt sidste afdeling af Yokohama cup øst, et løb som skulle køres på en helt ny og krævende prøve som ingen havde prøvet før. Vi var utroligt opsatte, vores to servicefolk havde ellers regnet med at skulle til Jylland for at se DTC, men valgte at tage med os. Der blev også brug for deres hjælp.
 
Imens at Karsten og jeg gik prøven igennem for lige at danne os et indtryk, så ville vores servicefolk Michael og Kristian lige varme bilen op, og tjekke det sidste. Da vi kommer tilbage kan vi med det samme se der er noget galt. Der er kølevand under bilen. Servicefolkene får hurtigt løst problemet, og vi er klar til det første heat.
 
Heat 1, Vi starter og skal køre 4 omgange på prøven, allerede efter de 2 første, der indhenter vi en konkurrent, og da han ikke mener vi er tæt nok på, ja, så vil han ikke lukke os forbi. Men da en del af prøven er grus, så holder man jo lidt afstand, da han bremser tidligere ind os. Det resulterede i at vi kom ind på en plads som nr. 5 i klassen. Ikke særligt tilfredsstillende.
 
Heat 2, Der vælger vi at starte lidt længere oppe i feltet, så vi kan undgå de langsommere biler. Det går også rimeligt godt de første 2 omgange, men så for enden af et langt lige stykke, hvor vi kører omkring 140-150 km/t, der laver jeg en såkaldt fejl 40, jeg bremser simpelthen for sent, og skrider for fuld kraft sidelæns ind i skoven, og rammer noget hegn, en betonstolpe samt en hel del træer og grene. Det lykkedes dog hurtigt at få bilen ind på prøven igen, og da den stadig kunne styre og bremse, så var det bare af sted, for at køre prøven færdig. Til trods for denne store forsinkelse på prøven, så kørte vi faktisk hurtigere ind i første heat. Karsten kunne næste ikke åbne sin dør på grund af skaderne, som dog ikke var så omfattende, som de kunne havde været. Vi var meget heldige, for lidt til højre stod der et meget stort træ som vi undgik. Michael fik hurtigt fat i et brækjern så vi kunne få døren op. Skaderne blev rettet så meget op, at vi kunne fortsætte i tredje heat.
 
Heat 3, her blev prøven vendt om, sådan at vi skulle køre den modsatte vej. Da starten går, så når vi 30 m ind på prøven, og der rammer vi et hul i vejen med meget stor kraft, og dette resultere i en knækket trækaksel. Vi lister så en hel omgang for at kunne komme ind til service. Michael og Kristian skynder sig at skille en del af bagtøjet ad, for dernæst at konstatere, at det ikke ville kunne nås at få den køreklar igen, da akslen var knækket helt inde i spæret.
 
Vi måtte så kaste håndklædet i ringen, og indse at det bare ikke var vores dag.
 
Nu forestår der så en del arbejde for at få bilen klar igen til den 26. oktober, for der deltager vi i et løb i forbindelse med Skandinaviens største biludstilling i Herning Messecenter.
Bilen skal have skilt bagtøjet ad, og have en ny trækaksel. Sporingen af bilen skal lige tjekkes, for at se om der er sket noget der. De skader der er på højre side af bilen skal rettes op så godt det kan lade sig gøre. Vi kan nemlig ikke nå og skifte både forskærm og dør, samt at få malet og dekoreret bilen på godt en uge. Dette arbejde påbegyndes lige så snart sæsonen er slut.
 
Vi håber på bedre held næste gang.
 

Karsten & John

  JK Racing Team på skovtur.
 


30. Sept.

Det er snart længe siden teamet har været i kamp. Som tidligere skrevet blev det sidste løb vi havde planlagt aflyst.
Vi har nu tilmeldt os til 4. afdeling af Yokohama cup øst som køres d.14. okt. ved Nykøbing F.
Ligeledes har vi tilmeldt os 4. afdeling af Yokohama cup vest, som køres d.26. okt. ved Herning Messe-center. Løbet afvikles i forbindelse med Skandinaviens største bil udstilling. Så her kunne der godt tænkes at der ville være en hel del tilskuere.
Vi har hørt rygter om at Slagelse Motorklub måske afholder et klubmesterskabs løb. Vi ved dog endnu ikke hvor, eller hvornår, men hvis vi har muligheder tidsmæssigt, så vil vi selvfølgelig også køre dette løb.

Sæsonen 2007 er ikke slut endnu, men forberedelserne til 2008 er allerede i gang. Vi har i den forløbne uge talt med flere af teamets trofaste sponsorer, og de melder således at de selvfølgelig er med igen næste år. Vi mangler at tale med nogle få stykker, dette forventes gjort i den kommende uge. Vi har i øvrigt fået en ny hovedsponsor til, Vognmand Michael Munkbøl fra Glumsø/Tybjerg har valgt at støtte teamet økonomisk i 2008. Vi er utroligt glade for den støtte, og ser frem til et rigtig godt samarbejde. Michael har fulgt teamet tæt i 2007, og syntes, det er spændende at se den gamle Escort give mange af de nyere biler baghjul.


Karsten & John

Søndag d. 23. sept. skulle JK Racing Team have deltaget i et løb i og omkring Faxe kalkbrud.
 
Desværre har de arrangerende klubber måtte aflyse løbet, da der ikke var nok tilmeldinger.
 
Der er desværre nok mange som ikke vil ned og køre i kalken, bilen bliver jo beskidt. Vi mener dog at det opvejes mange gange af den fede oplevelse, det er at køre på netop dette underlag. 
 
Vi er utrolig ærgelige over dette, da vi havde glædet os til igen at komme ned og prøver kræfter med dette spændende underlag.  Det er synd for Køge, Faxe og Stevns motorklubber at der ikke er nok tilmeldinger, de har gjort et enormt stykke arbejde for at stable løbet på benene.
Vi håber ikke, at de mister lysten til at stable gode løb på benene af den grund.
 
Vi håber at I kommer stærkt igen i Køge, Faxe og Stevns motorklubber.
 
Med venlig hilsen
 
John & Karsten


3. September
 

                      Thürmer Køge Havn

                Nr. 3 i klassen og 5 generelt.

                           Billeder fra Køge her.

Med kun en uge siden vi sidst var i aktion, var det et rallysprint på havnen i Køge der skulle bides skeer med. Men inden havde vi i ugens løb, efter strabadserne i Tåstrup, fået gået bilen igennem så den var klar, på nær de små problemer vi stadig har med tændingen.

Ved løbet i Køge, som er tællende i serien FSHRC, gik det faktisk som vi havde forventet og måske lidt bedre. Idet vi fik en placering som nr. 3 i klassen Historiske Biler op til 2000 ccm. Og generelt blev det til en 5. plads ud af 34 deltagere.

I dag ved Rally Thÿrmer Rallysprint i Køge var det en 4000 m rundbane som skulle køre 4 gange. Efter en kort gennemkørsel valgte vi pga. småregn at satse på nye friske dæk, men det var som om at de ikke rigtigt greb fast, og tiden blev da også kun 2.56, men var trods alt den 4 hurtigste af alle deltagere og den 3. hurtigste i klassen.

Til det andet heat blev der så skiftet tilbage til lidt mere tilkørte dæk, justeret lidt på dæktryk og det gav pote. Vi fik en tid der sagde 2.52, 4 sekunder hurtige end 1. heat, så vi var glade. Desværre havde de øvrige også forbedret deres tider så det rakte kun til en 4/5 plads totalt og en 3 plads i klassen.

I de to sidste heat var tiden 2.53 i heat 3 og 2.51 i det sidste heat. John ændrede lidt på måden hvormed et par af svingene blev taget og det gav de sidste sekunders forbedring.

Det rakte som nævnet til en samlet 5 plads i tiden 11.32 og 3 sekunder efter Kim Madsen og yderlig 4 sekunder til Keld Seidler på 3 pladsen. Nr. 2 blev P.G. Hansen i tiden 11.16 og vinder Jesper Seehusen i 11.15.

Det er nok også på sin plads at nævne at blandt de 5 første var det kun nr. 1 som ikke var en historisk bil, og dem som blev sat til vægs er ikke nogle som ligefrem slækker på pedalen og der er faktisk også turbo biler mellem disse. Så de kan skam godt hænge på, dem med de gamle historiske biler.   

Teamet er godt tilfreds med dagens bedrift og ser nu frem til næste opgave som bliver den 23. september hvor det går løs ved et Rally Sprint i Faxe Kalkbrud, et løb vi ser frem til. Det er også et løb hvor det er muligt for publikum at komme ud og se lidt ræs

MVH

John og Karsten

J.K. Racing Team


27. August
                    Tåstrup Raceway, Yokohama cup3

                              Billeder fra Taastrup her.

Søndag d.26. august var så dagen hvor vi skule prøve vores motor af, efter at vi igen har foretaget en del ændringer på den. Det har vi gjort fordi den havde ikke fået den effektforøgelse som vi havde forventet, efter den store ombygning i vinter. Og i den historiske klasse er det efterhånden nødvendigt at have en meget potent bil, ellers kan man bare ikke følge med.

Vi vidste dog før løbet at vi ikke endnu havde fuldt udbytte af de sidste ændringer. Vores tænding er nemlig ikke optimal endnu, men der arbejdes på at få løst det problem hurtigst muligt.

Vi havde en rigtig god dag i Tåstrup, hvor vi var 78 tilmeldte, og i alt 10 biler i vores klasse. Det var et meget skrapt felt. Per G i Porsche 3.0, Peder D i en 8 cylindret Triumph, Keld S i en bil magen til vores, samt andre meget potente biler. Så der skulle gives gas fra start.

Da det første heat starter er jeg en anelse forsigtig på første omgang, skulle lige finde ud af hvordan motoren arbejder med de sidste ændringer. Det virker rigtigt godt, så derefter gives der fuld gas. Vi bliver dog sænket lidt af en langsommere kørende konkurrent der var meget længe om at give plads. Vi kørte en tid på 7:01 og det var ca. 20 sek. hurtigere end da vi kørte den samme prøve sidste år, så det ser jo godt ud. Det viste sig dog at der er 4 andre biler i klassen der kørte lidt hurtigere end os, så vi indtog femte pladsen i klassen, ikke lige hvad vi havde håbet på hjemmefra, men der blev kørt meget stærkt.

I andet heat havde vi igen en konkurrent der ikke var meget for at give plads, men vi kørte ellers et godt heat, og fik en tid på 6:55, det ændrede dog ikke ved den samlede stilling. 

I tredje heat kørte vi en tid på 6:54, og i det sidste heat kørte vi dagens bedste tid på 6:52. Vi vandt ikke dagens løb, men kørte dog nogle meget hurtige tider, som vi er meget tilfredse med.

Vi havde ingen problemer med bilen, den kørte bare. Det var også heldigt for vores servicefolk var optaget andetsteds. Det eneste vi lavede i pauserne var at hælde lidt benzin på.

Vi havde flere gæster, og min hustru Sanne havde sørget for at ingen manglede noget at spise eller og drikke. Det er en stor fornøjelse når familien har lyst til at tage med til race, det giver en følelse af en stor opbakning som er vigtig for de gode resultater.

Nu er der lidt småting der lige skal ordnes på bilen, og så skal vi til Køge næste weekend for at køre en afdeling af FSHRC. Helt nøjagtigt skal vi køre d. 2. september på Køge havn.

John


18. August

                          Hvad mon der sker dernede?
                         Mangler der noget eller hvad?

JK Racing Team har i denne sæson udvidet teamet med to garvede servicefolk. Michael startede i teamet fra sæson start, hvor i mod Kristian trådte hjælpende til ved løbet i gammelrand hvor alle mand måtte trække i arbejdstøjet natten imellem fredag og lørdag for at reparere kobling. Kristian og Michael er to garvede servicefolk som har været med i gamet i flere år for forskellige teams, så de ved hvad de har med at gøre. Det er samtidig et par gæve gutter der ikke står tilbage for at hjælpe andre teams hvis de har problemer. Ved KDAK sprintet på Fyn hjalp de lige en Peugeot 106 med at blive rettet så meget ud efter et uheld, at den kunne fortsætte med at deltage i løbet. Ved NCC rallysprintet i Gammelrand var Michael ikke længe om at smide sig ind under Anders Rygårds Honda, da denne lige skulle have skiftet en kobling midt i det hele.
Så det er et par raske drenge vi har fået med i teamet, og vi sætter meget stor pris på deres hjælp.

                   
                         Michael                                      Kristian

 

1. August

Efter vores deltagelse i NCC rallysprintet, så er der nogle ting der skal forbedres på bilen. Vi havde en meget varm motor i to heat, samt en tænding der ikke er i orden endnu. Motoren kan heller ikke få luft nok. Der arbejdes i øjeblikket stærkt på at få løst alle disse problemer, desværre ser det ud til at der godt kan 2-3 uger før bilen er klar igen. Vi forventer dog at være klar til Yokohama cuppen på Tåstrup Raceway d.26. august.

John


22. Juli
   
                           Se flere billeder fra løbet her.

God weekend for teamet. 

I weekenden deltog vi med vores 30 år gamle rallybil i det traditionsrige rallysprint i Nyrand grusgrav ved Gammelrand. Det var 25. gang at KOMO afviklede dette rallysprint.

Efter at være udgået de sidste to gange vi har deltaget i løbet, så var målet at fuldføre, og helst med et godt resultat. 

Rallysprint Trofæet:
Blev nr. 2 efter en meget tæt kamp.

Teamet deltog først i kampen om rallysprint trofæet, her var der ca. 50 biler til start, og deraf 8 i vores klasse, og på grund af det store deltagerantal blev de første 2 af 4 heat afviklet fredag aften. Vi har kørt dette løb flere gange, så vi er rigtigt godt kendt med prøven, og derfor blev der lagt ud i et meget højt tempo fra starten. Da vi skal ud til andet heat var der problemer med bilen, tandkransen på svinghjulet var faldet af, og lå imellem svinghjulet og motorblokken og raslede. Vi valgte efter en meget kort overvejelse at skubbe bilen i gang, og så håbe at den løse tandkrans ikke ville beskadige noget. Det blev et rigtig godt heat hvor vi fik en rigtig god tid. Efter de første 2 heat lå vi nr. 2 i klassen, et halvt sek. efter Michael Lund fra Slagelse, og 6 sek. ned til Kim Madsen. Efter at vi sammen med vores 2 servicefolk Michael og Christian havde skruet på bilen til kl. 03.00 var vi igen klar til kamp. Kl. 06.30 ringede vækkeuret og vi drog igen til Nyrand grusgrav.
Efter at vi lå så tæt på nr. 1 i klassen om fredagen, så var vi enige om at det skulle der gøres noget ved i tredje heat, der var dog bare det problem, der var fugtigt på prøven, så tiden blev ikke god, vi tabte nemlig hele 4 sek. til Michael Lund på prøven.  Det sidste heat i Rallysprint Trofæet kørte vi igen på en god tid. Det samlede resultat i Rallysprint Trofæet blev at vi tabte første pladsen til Michael Lund med 3 sekunder, og bliver nr. 2 med 3 sek. ned til Kim Madsen på tredje pladsen, og vi kommer alle fra Slagelse Auto Sport. Ud af de i alt ca. 50 biler der var til start, der bliver vi nr. 10 generelt og Michael Lund nr. 6. Det er et rigtig godt resultat set med de historiske briller, at 30 år gamle biler, med, som nogen vil sige, halvgamle mænd bag rattet, kan køre sig så langt op generelt. Det var noget, der fik løbsspeakeren og publikum til at spærre øjnene op, så vi havde rigtig mange besøgende på vores service plads.

Rallysprint Finale:
Manglede fart i bilen. 

Lørdag eftermiddag blev Rallysprint finalen så afviklet, her var der 24 seedede biler med, samt ca. 21 biler fra Rallysprint Trofæet som havde kvalificeret sig, og ud af dem var der 5 historiske biler.
Efter middagspausen startede vi så igen med at køre en god tid. Vi opdager så i pausen før andet heat at vores kølervinge er faldet af den elektriske motor, så der ikke var nogen køling af motoren, dette fik vore service folk dog hurtigt rettet, så vi var klar til det andet heat og tredje heat, men kørte dårlige tider. Vi gjorde hvad vi kunne, men manglede lige pludselig fart. Servicefolkene opdager at termostatkontakten til den føromtalte blæser af og til svigter, så motoren måske blev for varm. Til det sidste heat vælger vi så at sætte blæseren på konstant for en sikkerheds skyld, samtidig med at vi ændrer lidt på kørerstilen på den del af prøven hvor der er grus. Det giver bonus, vi kører igen en god tid.
I Rallysprint Finalen taber vi tredje pladsen med 4/10 af et sek. til Kurt Meyer. Kim Madsen fra Slagelse vinder, og Michael Lund bliver nr. 2. Vores generelle resultat blev en plads som nr. 28 af 45, ikke tilfredsstillende, men som løbet skred frem så må vi sige at vi er godt tilfreds med weekendens resultat.

Vi havde en rigtig god weekend, hvor vores familie var taget med, det var en stor opbakning, og måske medårsag til dagens gode resultater, Johns hustru Sanne, havde sørget for det helt store diner’ transportable var klar, så der var ikke nogen der manglede hverken mad eller drikkelse. Der var også flere sponsorer der havde fundet vej. Vi vil samtidig takke de andre historiske deltagere for et rigtig godt race, og et fantastisk sammenhold. 

Der var i øvrigt flere der ville købe vores bil, men den er selvfølgelig ikke til salg. Det går jo lige så godt. Det ser ud til, at vi er ved at være kommet os over forårets problemer, resultaterne begynder da i hvert fald at blive gode igen.   

Endnu en gang tak til familien, sponsorer og konkurrenter for en god weekend, hvor vores største målsætning var at fuldføre, at det var med så gode resultater er bare top dollar.  

JK Racing Team

Karsten & John



 

17. april

Hej Allesammen.

 
Nu er vores sommerferie forbi, og Teamet skal igen i aktion. Denne gang er det Rallysprintet i Gammelrand som afvikler deres løb for 25. gang. Løbet har deltagelse af knap 90 biler, heriblandt flere af de bedste kørere herhjemme. Det er et løb som henvender sig meget til publikum, da der er utroligt gode muligheder for at se noget godt race.
 
På fredag kl. 19.00 køres de første 2 af 4 kval heat, og lørdag kl. 10.00 køres så de sidste 2. De bedste fra de 4 kval heat skal så deltage sammen med de 26 seedede kørere lørdag eftermiddag.
 
Vi håber at se jer deroppe, vi får brug for al den opbakning vi kan få. En del familie, venner, og sponsorer har nævnt at de vil kigge op for at støtte os.
 
I kan læse mere om sted, deltagerliste, tider mv. på http://www.komorally.dk/sprint.htm
 


27. juni
                              Billeder fra løbet på Fyn

Se de flotte billeder, som er taget af Allan Post, Rallyinfo.dk og Jimmi Hansen. Vi takker for dem.
 

25. juni.
                   Endelig succes for Jk Racing Team

Søndag var vi en tur på Fyn hos Munck asfalt for at køre 2. afdeling af Dasu mesterskabet i klubrallysprint. Det blev en dag der startede med nedtur, men endte alligevel med at værre en succes.

Der skulle køres 2 forskellige prøver, den ene skulle køres 3 gange, og den anden 2 gange. Begge prøver var asfalt. Om formmiddagen havde vi en let gennemkørsel af prøverne, og der skulle det vise sig, at godt nok var det asfalt, men der var utroligt meget grus og masser af sten på prøverne. Allerede på gennemkørslen kunne vi godt mærke at der skulle passes på. Vi valgte efter gennemkørslen at skifte til helt nye Toyo dæk, for at minimere risikoen for punktering, samt bedre at kunne få greb i underlaget.

Til prøve 1 var vi enige om at det ikke kunne betale sig at oversatse, bilen skulle gerne med hjem i et stykke, så der skulle passes på. Allerede på anden omgang var det ved at gå galt, for en over en top der drejer til venstre, der mister vi totalt grebet i asfalten, og skrider sidelæns et godt stykke ud af sporet. Da vi skulle til at sætte i gang igen, der må vi så holde tilbage for ikke at køre ind i siden på en konkurrent, i øvrigt Martin Jensen som vi deler servicefolk med. Vi får kørt prøven færdig, dog med et par mindre udskridninger mere. Også  prøve 2 bliver kørt, og uden nogen større problemer. I mål kan vi konstatere at vi ligger på en 5. plads i klassen ud af 8, og nr. 10 generelt.

Da prøve 3 skal køres, så var der efterhånden blevet kørt et rimeligt rent spor, så vi gav lige bilen lidt mere gas, og det skulle vise sig og være en god ide. Vi kørte anden hurtigste tid i klassen, 26 sek. hurtigere end første gang. Prøve 4 gik også godt. I mål viser det sig at vi rykkede op på en 2. plads i klassen.

På prøve 5 skulle det så vise sig om vi kunne holde fast i placeringen. Vi køre et rigtigt godt heat, kun med et par små skønhedsfejl, og i mål viser det sig at vi har kappet yderligere 5 sekunder af vores tid. Med en margen på 2 sek. til nummer 3, så lykkedes det endelig at komme på podiet med en meget tilfredsstillende 2. plads, vinder af klassen og generelt er Niels Jørgen i Team Magic Manta. At vi ikke slog ham, det kan vi godt leve med.

Næste løb for Teamet er Rallysprintet i Nyrand hos NCC d. 21. juli.
 


17. Juni

Så er vi klar igen.

Efter det sidste løb for 3 uger siden, så er der blevet forbedret endnu flere ting på bilen. Bilen er i dag søndag hentet hjem fra troldmanden (ham der justerer vores motor), der var lige lidt der skulle finjusteres efter de sidste ændringer vi har foretaget på vores motor. Der er blandt andet kommet et nyt udstødnings manifold på, indsugningsmanifoldet er også blevet skiftet, for at få plads til vores store luftfilter, samt for at få en hurtigere respons på karburatorerne. Ligeledes er tændingen blevet ændret, så derfor var bilen en tur hos troldmanden. I den kommende uge bliver bremserne lige efterset en ekstra gang, da vi tidligere har haft problemer der.

På søndag d.24 juni skal vi til Fyn for at deltage i et rallysprint, dette løb bliver brugt til at teste bilen af. Vi vil gerne være helt sikre på at alt arbejder optimalt før vores næste store opgave, som bliver Rallysprintet i Gammelrand d.21/7

Bilen er klar, vi er klar.

Vi ses derude.


2. Juni

Vi er i øjeblikket ved at foretage nogle ændringer på vores motor, og i den sammenhæng så får vi nogle dele i overskud. Klik ind på Salg ikonet til højre og se om der er noget Du kan bruge.

28. Maj                

Lige ved og næsten. 

Søndag d. 27. maj var så dagen hvor vi for tredje gang skulle teste bilen af. De to foregående gange er vi jo udgået med defekt generator, så det var med en vis spænding, at vi begav os til Avedøre Holme for at deltage i et klubrallysprint, som havde Thürmer A/S som hovedsponsor.
Vi har i ugen siden DM1 i Sorø arbejdet med at løse vores problemer med bilen. Ud over at den igen fik en ny generator, så blev der bl.a. med Kim Hansens hjælp lavet et remhjul, der gør, at generatoren kun kører med den halve hastighed. Bremsecylinderne er også blevet udskiftet, så bilen nu igen kan bremse.
Løbet i lørdags bestod af 4 prøver, hvor der skulle køres tre omgange. Vi havde om formiddagen kørt et træningsheat i silende regn, og der havde vi tredje hurtigste tid af alle, men der var dog flere biler som ikke kørte alle omgange for at spare materiellet. Da første heat starter, er det holdt op med at regne, så vi kan starte ud på vores Toyo dæk, vi havde dog sænket trykket lidt for at kunne få mere varme i dem. Prøven vi skulle køre, passede godt til Escortens nye motor. Prøve 1 går rigtig godt, indtil vi skal ud på tredje omgang, så laver John en sjælden, men kæmpe fejl, han kører forkert ved en chikane ved målfeltet, og Teamet må indkassere en tids straf på 6min for fejlen. Denne fejl gjorde at vi kom til at ligge bagerst i feltet. Til prøve 2 var der talt meget om hvordan den fejl kunne undgås igen, der var nemlig flere andre biler der havde lavet samme fejl. Prøve 2 blev kørt uden nogen fejl, og med den hurtigste tid af alle de klassiske biler på 4min15sek, det var 4 sek. hurtigere end ham der førte den klassiske klasse, så det så jo godt ud. Prøve 3 kører vi på 4min14sek, 6 sek. hurtigere end ham der fører. Prøve 4 køre vi på 4min13sek, og det var 8 sek. hurtigere end ham der så endte med at vinde. Så den fejl John lavede på prøve 1 kostede os altså en suveræn sejr. Det kan der jo ikke ændres på, men vi kan konstatere, at der er kommet rigtig god fart i bilen, og John er også ved at finde ud af at håndtere de nye mange kræfter der er i den. Tal kan jo bruges til meget, men når vi går end og ser på tider generelt, så havde vi uden Johns fejl kørt os til en suveræn sejr i klassen, og en 7 plads generelt i hel feltet, og det er vi rigtig godt tilfredse med.
Nu skal der så laves de sidste ændringer på motoren, før den er som vi vil havde den. Og så skal vi formodentlig til Fyn d. 24. juni for at teste bilen ved endnu et rallysprint. Sådan at vi er 100 % sikker på at den er klar til Rallysprintet i Gammelrand d. 21. Juli.  

24. Maj

Så er JK Racing Team ved at være klar igen, efter vores lidt for hurtige exit ved DM1 omkring Sorø. Der er bestilt en ny generator, som forhåbentlig kommer i dag torsdag, og fejlen på bremserne er fundet og udbedret. Vi skal på Søndag d. 27. maj deltage i et Rallysprint på Avedøre Holme. Og der forventer vi og vise, at det ikke bare var et tilfælde at vi førte historisk generelt efter de første 3 prøver ved det nyligt afholdte DM. Så kom ind og kig, der bliver givet gas.
Torsdag aften d.24. Maj skal vi lige en tur til Slagelse. Der afholder Slagelse kommune den årlige platte fest for at hædre sidste års mestre, og der er vi inviteret på grund af vores tredje plads i sidste års DASU cup for historiske rallybiler.
                     

Start og mål:              Thürmer a/s                                  Hammerholmen 18, 2650 Hvidovre       

   Tidsplan:                   

08.00 - 10.00                Teknisk kontrol og licens kontrol
10.30 - 12.00                Gennemkørsel, max 2 gennemkørsler 12.00 - 13.00                Middagspause
13.00 - 18.00                4 heat, alle tæller.
18.30                             Præmieoverrækkelse

Alle præmier er sponsoreret af Thürmer a/s.
Resultatlisten opdateres løbende via www.rallyresult.dk

 

20. Maj

Det startede ellers så godt ved første afdeling af DM i Rally.
 
Lørdag d. 19. maj var så dagen hvor første afdeling af det danske mesterskab i rally skulle køres på vejene omkring Sorø / Slagelse.
Vi har brugt mange timer på at klargøre vores 30 år gamle Ford Escort MK2 til dette løb. Vi deltager i klassen for de historiske rallybiler, som skal være fra før 1981, og at holde sådan en bil kørende, samtidig med at den skal være konkurrence dygtig er lidt af en opgave. Sidst vi var ude og køre var i påsken, og der udgik vi med en defekt generator. Så vi var meget opsatte på at vise publikum og vores sponsorer at der er fart i den gamle Escort.
Dagen startede godt, det var tørevejr fra morgenstunden. Men da vi rullede ud fra servicepladsen for at begive sig ud til den første prøve, så begyndte det at regne. Derfor var vi tvunget til at køre de første 3 prøver på slicks, og ikke regndæk, da der ikke var mulighed for at skifte. Da den første prøve starter er vi enige om at der ikke skal oversatses, netop på grund af det forkerte dækvalg, samt at det er det første løb hvor vi endelig kan prøve den nye motor af som vi har bygget i vinterens løb. Men allerede da vi når frem til det første skarpe venstre sving, opstår der problemer, der er stort set ingen bremse kraft i bilen, og det er kun med nød og næppe at jeg får redet situationen, og kommer rundt i svinget, tempoet bliver så afpasset efter de dårlige bremser, senere på prøven bliver bremserne dog en anelse bedre og derfor kan tempoet også hæves lidt. Prøve 1 gik fornuftigt, de dårlige bremser taget i betragtning. På prøve 2 sætter vi også et tempo der passer til bremserne, og kommer godt igennem den regnvåde prøve. På prøve 3 er det lige ved at gå galt, asfalten her er utroligt glat, flere andre biler var allerede kørt af på prøven. Jeg får dog i sidste øjeblik rettet bilen op og kan fortsætte til mål. Da vi kommer ind til service efter de første tre prøver, kommer Teamets servicechef Michael med en god oplysning, de ligger på en samlet første plads generelt blandt alle de historiske biler, så farten var ikke så ringe endda, dette skyldes selvfølgelig også Karstens fantastiske måde at formidle noterne på. Nu skulle bilen lige gås efter inde de næste tre prøver. Servicefolkene gjorde hvad de kunne for at finde fejlen på bremserne, det lykkedes dog ikke helt, men det blev bedre. Prøve 4 blev kørt, og her kørte vi igen en god tid, dog stadig med dårlige bremser. Da vi skulle køre frem til prøve 5, kunne bilen ikke starte, der var problemer med strømmen, bilen blev skubbet i gang, og starten kunne gå, men 500m inde på prøven var det slut, ikke mere strøm. Den nye generator der var monteret netop op til dette løb, var brudt sammen. Og uden strøm kan benzin pumpen ikke køre. Nu skal der arbejdes stærkt på værkstedet i Herluflille. For der er kun en uge til at vi igen skal i aktion. Årsagen til fejlene skal findes og udbedres. Vi skal allerede i den kommende weekend deltage i første afdeling af DASU mesterskabet i klubrallysprint som køres på Avedøre Holme søndag d. 27. maj. Dette løb er et rigtig godt publikums løb, hvor der køres tre hastigheds prøver på samme område. 


11. Maj

Så er JK Racing Team klar til DM1

I dag har John været ude og køre i bilen for første gang i over en måned. Efter lang tids forberedelse, ser det ud til at alt igen virker som det skal. Der har været mange små ting der skulle rettes, ændres og justeres, for at få bilen klar. Men teamet nåde det, og har nu en uge til de sidste detaljer. Teamet glæder sig enormt til at komme til Sorø/Slagelse for at køre DM, og der bliver givet fuld gas fra prøve 1. Bilen har fået en rigtig god lyd, som en Escort nu en gang skal lyde, så der er noget at glæde sig til.

7. Maj

Teamet knokler for at blive klar til DM1 i Slagelse, der har dog vist sig flere problemer med bilen siden den var ude og køre sidst. Men i løbet af ugen forventes det at den bliver klar. Den blev dog trukket ud af værkstedet i Lørdags for at få taget lidt billeder. Til DM1 er vi med garanti 100% klar til at tage kampen op, vi er jo en del bagud på point i First Stop Historic Rally Cup, ved det at vi udgik i første afdeling, og ikke havde mulighed for at stille op i anden afdeling.


27. April

Nyhedsbrev

 Nu har vi fået overstået Caspers konfirmation, (John’s søn). Så nu står der klargøring af Escorten til DM1 i Slagelse, som køres d.19. maj.
Tirsdag var bilen så på liften, og efter en gennemgang af de ting der voldte problemer langfredag i Kongensbro ved Randers, så kan vi konstatere, at der er en hel del ting der skal forbedres og rettes. Bl.a. havde vi problemer med at vores kardanaksel slog op imod bunden af bilen, når vi landede efter et hop, vi var heller ikke helt tilfredse med bremserne, vores tændingssystem er ikke helt optimalt endnu, og vores generator ser ud til at havde opgivet, den vil i hvert fald ikke lade mere, vores udstødningssystem skal også ændres, samt flere andre småting. Der bliver arbejdet på højtryk, for at løse problemerne med bilen.
Når vi når d.19. maj, så kan vi garantere for, at Escorten vil være 100 % klar, og det samme vil hele Teamet være, så vi forventer os et løb, hvor vi være med helt fremme i det historiske felt.

 Ny sponsor / samarbejdsaftale

Vi har indgået en aftale med Nordisk Dækimport, som bl.a. er importør af TOYOs R888 dæk. Dette dæk testede vi ved flere løb sidste år, og er blevet utrolig glade for de præstationer som dette dæk kan. Bl.a. brugte vi dette dæk ved DM5 på Møn i November 2006, et løb som blev kørt i silende regn, og hvor dækket havde et rigtigt godt bid i asfalten. Nu har vi så indledt et samarbejde med NDI, som gør, at vi vil køre på TOYO R888 hele sæsonen. Vi er rigtig glade for denne aftale, og håber at dette kan være med til at udbrede kendskabet til dette dæk i Rallykredse, og ikke mindst hos den almindelige bilist, for selvom dækket er udviklet til race, så er det også godkendt til gadebrug. Vi ønsker NDI velkommen i JK Racing Team, og håber at de må få stor gavn af at hjælpe os.


14. April

                   Vores løbskalender er opdateret.

Vi har nu opdateret vores løbskalender. Der er desværre nogle løb som vi havde planlagt at skulle køre, der enten er blevet aflyst, eller flyttet til datoer hvor vi ikke har mulighed for at deltage. Så vores løbskalender er ændret, vi satser nu bl.a. på at deltage i de tre afdelinger af Rallysprintet Thürmer, som Mini Clubben afholder med firmaet Thürmer som hovedsponsor.
Vi deltager også i FSHRC, dog mister vi 2. afdeling, da den er blevet flyttet for kort tid siden, og vi kan så desværre ikke deltage. I denne serie skal vi bl.a. deltage i tre DM afdelinger.
I Yokohama cuppen har vi kun mulighed for at deltage i to afdelinger, og kan således ikke forsvare vores mesterskab fra sidste år.
Det ser ud til at vores sæson bliver lidt anderledes end planlagt, men vi regner med at komme til start i 11-12 løb.

8. April

Ikke nogen god sæson start for JKRT.  

Se billeder fra Kongensbro her.

Rally sæsonen er nu i gang for JK Racing Team, og vi kom ikke for godt fra start ved Langfredagens store DESIGNER RALLY GRAND PRIX i Kongensbro mellem Århus og Viborg. Løbet havde godt 77 deltagere, deriblandt det meste af den Danske rally elite, og løbet var samtidig også tællende som 1. afdeling af Først Stop Historisk Rally Cup. Vi fik en placering generelt i historisk som nr. 6 og en 4 plads i klassen, årsagen vil jeg vende tilbage til senere.

Det blev en lang, men trods alt en god dag som startede tidligt med afgang fra Herlufmagle kl. 4 og efter en køretur på ca. 300km, landede vi i Kongensbro kl. 8, klar til dagens strabadser. Vi havde for første gang vores nye service mand Michael med, og det var en stor og dejlig hjælp, så imens vi var til teknisk kontrol havde Michael lavet frisk kaffe og havde gjort servicepladsen klar til vi kom med bilen. Efter morgenkaffen og et besøg af Jette fra nitt-foto, var det tid til at John og jeg tog en runde til fods på banen, for at lave de noter som vi senere skulle kører efter, imens tog Michael sig af bilen, dejligt. Kl. 1030 var alle biler på banen til en præsentations runde og vi var nu klar til selve løbet, troede vi, det skulle vise sig at der blev problemer som så desværre fulgte os hele dagen. 

Problemerne startede på vej tilbage fra præsentationsrunden, hvor det virkede som om motoren kun gik på tre cylindere. Det blev undersøgt men det tegnede mere på strømmangel vi kunne nemlig heller ikke starte uden start hjælp. Vi kom til start på 1. heat efter at have kæmpet med at få bilen køreklar. Det rumlede godt nok lidt i maven, det var jo første heat i 2007 sæsonen, men vi var helt klare og skarpe. John fik dog et hårdt heat, det var meget glat og med alt for hårde dæk, blev det megen sidelæns kørsel for publikum og en ikke så god tid for os. 

Inden 2. heat blev der skiftet til, Toyo dæk, nogle lidt blødere. Der blev også ladet på batteriet for det var stadig som om at der manglede noget. Efter lidt tumult omkring starten på 2 heat, kom vi i gang og det gik rigtigt godt. De blødere dæk gav et noget bedre vejgreb og det afspejlede sig da også i tiden, nemlig hele 12 sek. bedre end i 1. heat, så vi var nogenlunde tilfredse.

Vi blev klar til 3. og sidste heat. Og efter at have været klar og ventet i køen i 10-15 min blev det vores tur. Men hvad nu? De første 100m gik godt, men efter en chikane  var det som om at bilen ikke ville mere. Den kørte ikke, men nærmest humpede sig af sted og efter ½ omg. måtte vi trække til siden og løbet sluttede for vores vedkommende. Vi måtte gå den tunge gang op forbi tilskuerne og lade bilen stå, til heatet var slut. Derefter fik vi læsset den på trailer, og kunne pakke sammen. 

Efter en god stor pølse, blev der lidt tid til at se afslutningen på løbet, hvor det blev Brian Madsen fra Slagelse i 106 Maxi som vandt. Herefter gik turen hjemefter og undervejs blev problemerne vendt og der blev spist citronmåne og drukket cola. Vi var hjemme omkring kl. 20, så efter en lang og trods alt god dag kunne vi ønske hinanden en god påske.

Nu er der godt en måned til DM1 i Slagelse, og der er en hel del der skal forbedres, skiftes og justeres på bilen før den er så klar som vi gerne vil have den, så der bliver brug for en del skrueaftner i April og Maj måned.

 Karsten          


2.April
                                       
JK Racing Team er klar.

Bilen har været en tur i byen for at blive justeret, og er nu hjemkommet. Vi har kun haft mulighed for at prøve bilen af, da vi hentede den, samt et par små ture. Det virker som om at der er kommet rigtig godt skub i den, det bliver spændende at se effekten i forhold til vore konkurrenter.
Dette får vi mulighed for på fredag d. 6. april, der tager teamet nemlig op til  Rally Designa Grandprix ved Kjellerup. Det er første afdeling af FSHRC, og netop derfor er der mange historiske rallybiler til start, hele 9 biler fra før 1980 stiller op. Der er i alt tilmeldt 78 biler til løbet, bl.a. alle de danske topkørere kommer til start, flere af dem i helt nye biler.

Efter at bilen er blevet justeret, har det vist sig at vores udstødning ikke er god nok, der er simpelt hen for lidt flow i den, så den skal vi have ændret inde vi skal deltage i første afdeling af DM i maj måned. Det viser sig også at vores tændings system ikke er godt nok, dette skal vi også se om vi kan få løst før DM1. Men bilen er så klar som vi kan nå at få den til rallysprintet i Kjellerup, nu må vi så se hvilket resultat vi kan hjembringe. Godt nok skal vi lige vænne os til den nye kraftige motor, men vi har da en forhåbning om at kunne ende i top 3.

I kan se mere om løbet på www.rallyshow.dk, bl.a. deltagerlisten ligger her.  


23. Marts
                
Teamet havde besøg af sponsorerne,
                            og fik præsenteret bilen.

Traditionen tro havde Teamet arrangeret sponsor aften d.22/3. Der var et utroligt flot fremmøde, flere af dem havde endda taget deres bedre halvdel med. Aftenen blev indledt med at der blev kigget og snakket en del om bilen, især den nye motor var et godt emne. Derefter blev der serveret nogle lækre sandvits, med et koldt krus fadøl til, og snakken fortsatte sponsorerne imellem, flere af dem kender hinanden fra tidligere, og Steen Hansen fra SKH som er teamets nye hovedsponsor, brugte ikke lang tid på at falde ind i snakken.
Karsten brugte lejligheden til at fortælle lidt om fremtiden, og hvad der ellers sker i teamet, derefter takkede han alle for at de mødte op. Det er utroligt fedt at have sådan en opbakning fra sponsorerne. Karsten takkede derefter samtlige sponsorer for deres støtte til teamet, for uden dem kørte vi med garanti ikke rally.  Så det var en rigtig god aften, hvor
snakken gik lystigt, og der blev vist endda udvekslet visitkort.
  

Teamet har til denne sæson sat deres servicebil i stand, så nu præsentere den sig også, uden alt det der røde noget i skærmene.
  

23. Marts
                 Mistede en sponsor i den forgangne uge.

Efter 16 år som sponsor for JK Racing Team, har Duponts Autogenbrug valgt at stoppe, men forhåbentlig kun for en kort periode. Vi skylder Lennart Dupont en meget stor tak for al den hjælp han har ydet os i så mange år, det har været en ubeskrivelig stor hjælp.
Det hele startede med, at vi kunne hente lidt gratis reservedele til vores gamle Escort mk1 i 1990, til at han var en af vore tre Hovedsponsorer i 2006. Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med Lennart, dette håber vi at vil fortsætte, og at Han vælger at hjælpe os som sponsor igen i 2008.
"Tak for hjælpen, Lennart"

18. Marts
                           
Motoren har været startet op.

Nu begynder det at ligne noget. I onsdags blev bilen færdigsamlet, og er nu næsten klar til det første løb d. 6april i Kjellerup. Motoren har været startet, og efter en lille prøvetur lørdag, ser det ud til at der er kommet væsentlig mere skub i bilen, men den skal lige justeres rigtig ind før vi kan komme ud og teste den rigtigt. Vi glæder os utroligt meget til at komme i gang igen. Vinteren er ved at være forbi, og solen står af og til højt på himlen, så det kribler meget i kroppen for at komme ud og køre igen.
Vi har også været så heldige at få lokket Michael til at hjælpe os som servicemand ved minimum de tre DM løb vi skal køre, og muligvis også andre løb, det kommer dog lidt an på hans øvrige planer. Han plejer at skrue for Martin Jensen, men det er lidt usikkert om han kommer ud og køre. Vi mener dog at Michael er kommet til det helt rigtige team, vi kører Ford, både som rallybil og servicebilen. Og da Michael til daglig arbejder som mekaniker hos Ford Selandia i Næstved, håber vi at kunne få rigtig meget glæde af hans viden.

  
    


DASU har lavet en plakat som hænger rundt om i hele landet, for at lokke unge til at køre rally, i stedet for gaderæs. Se lige hvilken bil de har sat øverst på deres plakat

5. Marts
                            
Klar til at lægge motoren i.

Nu er de sidste ting på motoren monteret. Så vi satser på at lægge motoren ned på plads i denne uge. Vi mangler dog lige at gøre motorrummet klar, det skulle forhåbentlig være færdigt i løbet af et par dage. Det var lige noget med nogle skader efter en tidligere motorbrand som kun var midlertidigt udbedret.
Vi har også haft en del på besøg i værkstedet, det var dog i forbindelse med den oprydning i gamle dele vi har foretaget, der er nu solgt en hel del, men der er stadig en del 1300 kent motordele tilbage.
Omkring hjemmesiden, så har der været en del fejl siden den kom op og køre igen, jeg håber at jeg snart har fundet alle fejlene.

 


2. Marts

                         Hjemmesiden har været ustabil.

Vores hjemmeside har været meget ustabil de sidste par dage, eller slet ikke virket. Danmarks.nu har lovet at problemet med deres server nu skulle være løst. Vi krydser finger for at det er rigtigt.


2. Marts
                               
 Motoren er ved at være klar.

Nu begynder det at lysne, vores motor er ved at blive samlet. Dog har der været lidt problemer med nogle dele, men det er løst nu. Gearkassen er efterset og har fået et nyt hus, da det gamle var revnet. Bagtøjet har fået en lidt højere gearing, som gerne skulle passe bedre til vores nye motor. Vi forventer at kunne lægge motoren ned i bilen i løbet af en uges tid. Og så skal den justeres ind, og køres til. Om vi når at komme ud og køre d. 25. marts er stadig et åbent spørgsmål, men lad os nu se.


17. Februar
                             
Motoren er kommet hjem.

Nu er alle motordelene kommet hjem fra cylinderservice, og så skal flere af delene lige males. Når det så er gjort, så skal den samles. Vi regner med at motoren kan lægges ned i motorrummet om ca. 14 dage, derefter skal den så lige en tur i byen for at blive justeret.
Her er et billede af motordelene da de kom hjem fra cylinderservice.
Der er også bestilt en ny kardanaksel, det så ud til, da den gamle blev kontrolleret, at der er en lille revne i svejsningen i den ene ende, og med en helt ny motor, med forhåbentlig en del flere heste ind sidste år, så tør vi ikke tage nogen chancer.


                                                 Nyt tøj.

Vi har i den forgangne uge været en tur ude hos Profilbutikken for at bestille nyt tøj, der er bl.a. bestilt T-shirt, sweatshirt, og caps.
Hvis alt går efter planen, så vil Teamet blive præsenteret ved et åbent hus for sponsorerne sidst i marts.

                                 Dekorering af bilerne.

I den kommende uge skal både rallybil og servicebil ud til Claus Skilte og Reklame for at blive dekoreret med de forskellige sponsorlogoer.

Så med kun godt en måned til sæson start, så får vi meget travlt i den kommende periode.

 John


8. Februar
                             
Nye planer for 2007 igen.

Nu var vi lige ved at have fået brikkerne til at falde på plads, så det kunne blive muligt at deltage i hele DM sæsonen 2007. Nu viser det sig at der er udskrevet en DM afdeling mere, så der i alt er 5. Det kan vi ikke få plads til i budgettet i år, da 3 af afdelingerne er i Jylland og 1 på Bornholm, og den sidste i Slagelse.
Vi vælger så at satse på de 3 afdelinger af DM som tæller med til FSHRC. Det er vel også meget passende at når vi kørte et DM i 2006, og så køre tre DM i 2007, og så kan vi jo satse på at køre en hel DM sæson i 2008. Der skal vi forhåbentlig ikke bruge penge på at bygge en helt ny motor, som vi gør i år.

De 3 DM rallyer der tæller med i FSHRC.
First Stop Historic Rally Cup
Yokohama cuppen.

                               Sidste nyt om motoren.

Vores nye stempler fra England er nu kommet, og de er også afleveret hos cylinderservice hvor resten af motoren ligger. De skal nu i gang med at tilpasse blokken til de nye stempler, og krumtappen skal afbalanceres. Topstykket er de færdige med, så nu vare det ikke længe før at alle delene kan hentes hjem, og samlingen af motoren kan begynde. Vi satser stadig på at blive klar til det første løb d. 25 marts, et løb som kun skal bruges for at træne, og ellers se om motoren går som den skal. Vi er meget spændte på effekten i den nye motor, vi håber at der bliver nok til at vi har bedre chancer for at blande os i top striden i FSHRC.

John

4. Februar.

Nu er vores løbskalender ved at falde på plads, se kolonne til højre. Der er i år 6 løb med i First Stop Historic Rally Cup 2007, hvoraf 3 er DM løb. Da der kun er 4 løb med i DM i år, så arbejder vi i øjeblikket på at skaffe økonomi til at køre hele DM serien. Vi havde ellers alle sponsorer på plads, men da vi så i kalenderen til FSHRC at 3 af 4 DM rallyer talte med der, så kunne vi lige så godt prøve om ikke det kunne blive muligt at deltage i alle 4 afdelinger. Der har vist sig en mulig sponsor mere, og hvis det falder rigtigt ud, så vil JK Racing Team være at se ved alle DM rallyerne i år, det er det største vi nogensinde har prøvet. Vi har kun tidligere deltaget i et enkelt DM løb, og det var på Møn i 2006, og med et godt resultat.

Så i år forventer vi at deltage i:

Alle 4 DM rally.
First Stop Historic Rally Cup
Yokohama cuppen.


27.. Januar 2006

Der er stor travlhed hos JK Racing Team, alle sponsor aftaler er nu på plads. Servicebilen er ved at være klar, den har fået fjernet lidt rust, og så er den blevet malet, og i øjeblikket er der gang i indretningen af bilen, der er lidt der skal ændres i forhold til sidste år.
Rallybilen står og venter på at servicebilen forlader værkstedet så den kan komme til. Vi har endnu ikke fået vores motordele tilbage fra cylinderservice, der arbejdes på højtryk hos dem for at få delene klar. Det vare nok 8-14 dage endnu, da vi står og venter på de sidste dele fra England, bl.a. de nye stempler.
Både servicebil og Rallybil skal ud til Claus Skilte og Reklame for at blive dekoreret, og dette skal forhåbentlig ske i starten af februar.
Teamet skulle gerne kunne præsentere en veltrimmet Escort for sponsorerne sidst i februar, eller senest starten af marts.


29. November

Sæsonen 2006 er slut for Teamet, og vi kan se tilbage på en rigtig god sæson med mange gode resultater, spændende løb, og meget få tekniske problemer.
Vi skylder vores sponsorere en stor TAK for deres hjælp i år, og håber, at de alle er med igen, når sæsonen starter op til foråret. På nuværende tidspunkt har de første 2-3 stykker givet deres tilsagn.

Vi har den sidste måneds tid overvejet planerne for den kommende sæson. Og som det ser ud til i øjeblikket, så vil vi fortsætte i Dasu cuppen for historiske rallybiler, vi vil også prøve at generobre mesterskabet i Yokohama cuppen. Og efter at have deltaget i vores første DM i år, så har vi fået blod på tanden, så vi arbejder på at skabe økonomisk grundlag for at deltage i 2-3 DM afdelinger i 2007.

Ud over at planlægge, og skaffe sponsorere, så skal der også forbedringer til på bilen. Vi skal have bygget en ny motor, bagtøj og gearkasse skal renoveres. Selve karosseriet skal gås efter for mindre skrammer, og undervognen skal renses og males. Vores service bil skal også have en stor omgang, der har rusten gjort sit indtog. Så vinteren bliver travl. Familien vil jo også gerne se os lidt, da vi jo har brugt mange timer i år på sporten, så dem skylder vi også en stor TAK.

 
 Resultaterne for Teamet i 2006 er:

Nr. 1 i Yokohama mesterskabet Øst.
Nr. 1 i Yokohama mesterskabet Øst for hold, kørte for Slagelse.
Nr. 3 i DASU cuppen for historiske rally biler.
Nr. 3 generelt i  First Stop Historiks Rally Cup.
Nr. 3 i Klassen op til 2000ccm i First Stop Historiks Rally Cup.
Nr. 2 i Klassen op til 1600ccm i First Stop Historiks Rally Cup.

Vi takker vores sponsorer for den uundværlige hjælp i har ydet Teamet. Det er lige så meget jeres fortjeneste at det er gået så godt i år.

John



12 nov. 2006

En fantastisk dag for Teamet ved DM5.

Teamet fik hjælp af Søren Lindemann fra Lindemann Performance og Casper Madsen ved DM5. Vi takker for jeres indsats i det våde vejr.


Lørdag d.11 november deltog vi i DM5 på Møn. Det er det første DM vi nogensinde har kørt, så vi var meget spændte på om vi havde fart nok i bilen, og om den kunne holde, og ikke mindst, om vi selv kunne holde koncentrationen på så langt et løb.
Løbet strakte sig over ca. 130km hastighedsprøver fordelt på 14 prøver, og hvor de 12 af dem var meget hurtige prøver, og det er ikke lige det vores bil er bygget til, vi har simpelt hen ikke topfart nok i bilen, til gengæld var der 2 meget snævre prøver på sukkerfabrikken, og der havde vi den anden hurtigste tid af de historiske biler, og var endda hurtigere end mange af de mere potente biler. Så vi kan sagtens være med hvor det gælder, vi mangler bare lige noget mere motorkraft på de lange hurtige prøver.
Løbet var et rigtigt godt løb, desværre havde vejrguderne udset sig dagen til regn og blæst.
Da dagen starter og vi skal ud på prøve 1, der står vandet ned i stænger, så det er med at passe på ikke at skøjte af. Vi lagde ud i et rimeligt tempo og følte at vi med vores helt nye dæk, godt kunne få et rimeligt bid. Vi havde dog et lille problem, for når vi kørte med topfart, så løftede viskerne sig fra ruden, og vi kunne intet se for vand, så der var jeg meget taknemmelig for at noterne fra Karsten passede. Prøve 2 blev aflyst, så imens vi fortsatte til prøve 3 blev der ringet ind til service folkene at de skulle fremstille en lille spoiler til at montere på viskerne. Vi kommer godt igennem prøve 3, og kan så køre ind til service hvor bl.a. den hjemme byggede spoiler blev monteret, samt tanket og kontrolleret at alt var i ordnen. Spoileren hjalp, problemet forsvandt. Efter de første par prøver var det lige som om nervøsiteten også forsvandt, og vi kunne give noget mere gas, og stadig køre på det sikre, vi skulle ikke være en af de mange biler som i løbet af dagen kørte af vejen rundt om på prøverne, og dem var der mange af.
Resten af dagen gik rigtig godt for os, vi havde dog kommunikations problemer på 2 prøver, da der var knækket en ledning i stikket til Karstens samtaleanlæg så jeg ikke kunne høre noterne, så der blev brugt fingrer og armbevægelser for at guide mig, men det lykkedes. Vi fik ved hjælp af en konkurrent i pausen løst problemet, så vi var klar igen.
Den sidste halvdel af prøverne havde vi overhovedet ingen problemer med hverken bil eller samtale anlæg, og vi havde et rigtigt godt samarbejde i bilen, så da vi klokken 19.00 lørdag aften kører over målstregen, er det et par rigtige stolte kørere der stiger ud af bilen. Og glæden blev ikke mindre, da vi opdagede, at vi blev nr. 3 i klassen, og nr. 4 generelt blandt de historiske biler.
Efter at havde pakket sammen, så var der spisning i Møns hallen, samt overrækkelse af diverse pokaler. Vi vidste at i First Stop Historic Rally Cup blev vi nr. 3 i klassen for biler op til 2000 ccm, og nr. 2 i klassen for biler op til 1600 ccm, grunden til at vi fik placeringer i to klasser, er at vi startede sæsonen i 1600 klassen, men så rykkede op i 2000 klassen. Det vi var allermest spændte på, det var resultatet i det samlede mesterskab for Historiske biler 2006. Da de 3 mandskaber der var blevet nr. 1, 2 og 3 blev kaldt op på podiet, var vi nr. 3, og det var nok den bedste nyhed vi kunne få. Ud over First Stop mesterskabet, så var der også udskrevet en DASU Cup for de historiske biler, og der blev vi også nr. 3.
Så vi må erkende at sæsonen 2006 er den bedste nogensinde for Teamet.

Resultaterne for Teamet i 2006 er:

Nr. 1 i Yokohama mesterskabet.
Nr. 3 i DASU cuppen for historiske rally biler.
Nr. 3 generelt i  First Stop Historiks Rally Cup.
Nr. 3 i Klassen op til 2000ccm i First Stop Historiks Rally Cup.
Nr. 2 i Klassen op til 1600ccm i First Stop Historiks Rally Cup.
 


Nyt, billeder fra Nykøbing her.

I Søndags d. 29 0ktober var teamet i Nykøbing Falster for at køre sidste afdeling af Yokohama cuppen. Løbet skulle bruges til at teste bilen og os selv før DM5 om 14 dage. Til det første heat foretog vi et forkert dæk valg, vi kunne slet ikke få bid, det medførte en meget dårlig tid, og det blev ikke bedre af at jeg forbremsede mig i mål, og vi fik yderligere 10 sek. straf for denne denne fejl, så det gav den dårligste tid i klassen, som bestod af 7 biler. Vi valgte så vores 15" hjul til andet heat, og det blev en del bedre, men vi følte slet ikke at vi kunne få fart nok i bilen, og det blev ikke anderledes i de to sidste heat. Vi sluttede på en samlet 5. plads i klassen. Men en ting kan vi da sige, og som billedet viser, vi kæmpede alt hvad vi kunne, det var bare ikke nok. Så det er godt at mesterskabet var i hus før dagens løb.
Nu skal bilen så lige efterses før DM5 på Møn, for der skal vi have meget mere fart i bilen, hvis vi skal have den plads i top 3 generelt som vi ligger til.

John


Så er Teamet ved at være klar DM5

Bilen er så godt som klar. Vi har siden det sidste løb d. 24 September, gået hele bilen efter, bl.a. har vi skilt bagtøjet ad, vi havde en mistanke om at det ikke helt var som det skulle, men efter at have skilt det ad, ser det ud til at være i orden, dog er spærret lidt slidt, men det står til  renovering på listen over vinterens opgaver. Desuden har vi fået bygget en lygte bom, da DM finalen skal køres d.11 November, og der bliver det jo tidligt mørkt. De to service folk vi troede vi havde fået fat i, kunne ikke alligevel. Men fra en helt uventet kant kom der tilbud om hjælp. En af vores trofaste sponsorer, Søren Lindemann, fra firmaet som producere ABCON produkterne tilbød at hjælpe os. Han mente at han trængte til en fridag, og så har han jo også en interesse i at løbet går godt for os. Så det er ret betrykkende at have Søren, med den viden han har, ved vores side til DM5.
Vi har dog et problem, som vi ikke ved om når at blive løst. Til Rallysprintet i Gammelrand blev to af vores helt nye fælge skæve. Vi har så klaget til Minilite via Bruno Hansen, hvor de er købt, for vi mener ikke at en racer fælg så nemt må blive skæv. Vi havde hverken påkørsel, eller noget andet der skulle kunne gøre dem skæve. I Juli måned blev den ene af fælgene sendt til England, men endnu er der ikke nogen afklaring på problemet. Hvis vi ikke får nogen fælge sendt over før DM, ja, så har vi kun 6 fælge at gøre godt med, det er ikke meget til et DM. Vi har godt nok 4 Compomotive fælge, med forkert indpresning, dem kan vi blive nød til at bruge. Vi håber dog til det sidste at det lykkes for Bruno Hansen at få Minilite til at indse problemet, og at de hurtigst muligt skal sende nogle fælge over til os.
Men før at vi skal til DM5, så skal vi lige køre sidste afdeling af Yokohama Cuppen d.29/10, dette løb skal vi bruge til at teste, om bilen kører som den skal, hvad vi selvfølgelig forventer. Vi ved endnu ikke lige hvor løbet køres, det eneste vi ved er at de kalder det for Nykøbing Ringen. Dog ved vi meget mere om det sidst på ugen.
Efter dette løb, så bliver bilen lige gået efter en gang til, der skulle helst ikke være noget der driller os til vores første DM løb nogensinde. Vi skal over målstregen, og helst med et godt resultat.

John

8. Oktober

Deltager i DM5

Teamet skal deltage i 5. afd. af DM i rally, som køres på Møn d. 10-11 November. Det er det største løb vi nogen sinde har deltaget i, så forberedelserne til dette løb har stået på et stykke tid. For ud over at klargøre bilen, så er der mange andre ting der skal på plads, f.eks. skaffe servicefolk, skaffe overnatning til hele teamet, få styr på hele afviklingsformen i et DM, køre noter på prøverne, skaffe økonomisk grundlag for at deltage, pressemeddelelser og meget andet.
Omkring bilen, så skal vi lige have bygget en lygtebom + installation i bilen da en del af løbet skal køres i mørke, og det har vi ikke prøvet før. Hele bilen skal gås efter, da den skal kunne holde til små 120 km SS prøver, og 145 km transport etaper, så der er nok og se til. Vi håber det bedste, bilen har kun svigtet os en gang i år, og det kan nok tilskrives 1.køren mere end bilen. Så hvis bilen er lige så stabil som den plejer, så skal det nok gå. Der står meget på spil, da løbet er sidste afdeling af First Stop Historisk Rally Cup, et mesterskab hvor vi ligger nr. 3 i klassen, og nr. 3 generelt tæt forfulgt af to andre deltagere.
Vi skal også ud og teste i mørke, for det er vigtigt at det hele fungere når mørket sætter ind. Vi skal til Sydsjælland d. 29 Oktober for at køre sidste afdeling af Yokohama Cuppen, et mesterskab vi har vundet efter de første 3 afdelinger, så løbet skal kun bruges til træning, og for at kontrollere det hele af endnu en gang.
Omkring servicefolk, så er de ikke helt på plads endnu, vi har to mulige emner, de har dog endnu ikke givet endeligt tilsagn, så hvis der er nogen der har lyst til at afse Lørdag d. 11 November, så kunne vi godt bruge lidt hjælp. Der er Rallycentrum i Stege, og der foregår servicen hele dagen. I kan kontakte John på mail john@jkracingteam.dk

25. September
Se billeder fra Faxe her

Faxe Rally blev et godt løb for teamet.

Det var med nogen spænding og lidt sommerfugle i maven at John og jeg startede ud i Faxe Rally 2006. Årsagen var jo nok et det var meget lang tid siden at vi havde kørt et rigtigt rally og var derfor nok lidt rustne i det at køre efter noter. Når det så samtidig var nogle svære landevejsprøver, blev vores kunden sat på en gevaldig prøve.
Det krævende rally startede stille og roligt med, at vi i almindelig bil fik mulighed for at gennem køre prøverne en gang, udelukkende for at kontrollere de sikkerheds noter vi senere skulle køre hastighedsprøverne efter. Det var en ikke helt nem opgave og en af prøverne Fakse Ladeplads Havn, skrev vi da også vores egne noter. Efter godt 2 timers kørsel og 15 min pause, hvor der var lidt stres på, fik vi racerbilen i parc fermè og 10 min efter var vi i gang med Rallyet og på vej de 10 km ud til første prøve.
Sparresholm 1. var 7,5 km lang og startede med et svært stykke igennem en skov på asfalt og senere et langt grus stykke sluttende på asfalt. Jeg havde dog noget besvær med at få noterne til at passe så tiden blev også derefter 4.31 hele 13 sekunder (sek.) dårligere end 2. gang vi kørte prøven og det skulle senere vise sig at være noget af den tid vi kom til at mangle.
På anden prøve, Leestrup gik det lidt bedre, tiden var rimelig og i forhold til de 8 deltagere i den Historisk klasse rakte det til en 5 plads, 10 sek. efter nr. 3 Troels Lund.
Prøve 3 var igen Sparresholm vi kørte 13 sek. hurtigere en første gang og hele 6 sek. fra Troels. På prøve 4 Fakse Ladeplads Havn hentede vi yderlig 4 sek. på Troels så nu stod vi helt lige på en delt 3 plads. Nr. 1 i klassen er og blev Per G. Hansen i sin Porche 911 og nr. 2 er og blev Kurt Mejer i en Volvo 142, de er begge helt suveræne og slutter da også i top 10 hele 2 min. foran os.

Vi har nu kørt halvdelen af løbet og vi er helt lige med Troels og nærmeste bag fra er 2, 26, 32, sek. efter så det ser helt godt ud.

På prøve 5 Leestrup 2. køre vi godt nok 3 sek. hurtigere end første gang og på Prøve 5 Fakse Ladeplads 2, bruger vi også 4 sek. mindre end før. Desværre køre Troels samme tid som os på prøve 5 og henter 2 sek. på prøve 4 så nu førte han med 2 sek. Inden de 2 sidste prøver som begge skulle køres i Faxe Kalkbrud.

Efter endnu en service pause skulle vi til prøve 7 og 8 i Kalkbruddet. Det er et sted som mange rallyentusiaster forbinder med fantastiske hastighedsprøver, mange tilskuere og mange rallyer er også blevet afgjort her. Også for os er der minder dog af den mere triste slags, det var nemlig her vi tilbage i fordom tid havde en meget kraftig afkørsel som kostede en bil, heldigvis slap vi med små knobs.

Vi holdt nu igen klar til start og da det var første start i kalken siden uheldet, lå det nok lidt i baghoved lige inden start. Men nu skal der køres ræs og så er alting næsten glemt og vi var jo 2 sek. efter Troels så der var noget at køre efter. Det gik bare rigtigt godt der var god rytme i bilen, noterne passede perfekt og farten var der, det til trods for at underlaget var 80 % kalk og 20 % asfalt. Første gang blev tiden god men samme som Troels så han førte stadig med 2 sek. Inden sidste og afgørende prøve. Vi gik til den og havde også en enkelt berøring med en afmærknings pind dog uden de støre skader. Tiden var rigtig god hele 15 sek. Hurtigere end første gang så nu var det bare at vente på tid Troels kørte. Den var som vores, utroligt 1. gang samme tid og 2. gang samme tid, så han var stadig 2 foran ØV vi tabte.

Det rakte dog til en 4 plads kun 2 sek. efter Troels, men hele 1 min. 27 sek. foran nr. 5.

Alt i alt er vi meget tilfredse med resultatet og med at vi fik bilen hel i mål.
Efterfølgende kan vi se, at vi nu rykker op fra nr.6 i det generelle Historiske mesterskab, til nr. 4, og med en lille smule held mere, så kan vi slutte som nr. 3 i det samlede mesterskab, det er noget bedre end vi overhovedet havde troet på da sæsonen startede.

Næste store opgave er ved DM som køres på Møn i starten af november, der skal det endelige opgør om mesterskabet stå, men allerede den 15. oktober er det sidste afdeling af Yokohama Cup det gælder.

På vegne af teamet, Karsten


17. September

En rigtig god dag for JK Racing Team i Tåstrup.
 
Så fik vi endnu en sejr i hus ved Yokohama Mesterskabet øst, og nu fører vi samlet i mesterskabet med 25 point ned til nr. 2. Og da der max kan scores 20 point for en sejr, så er det samlede mesterskab også i hus, selvom der mangler en afdeling. Ud over at vinde det individuelle mesterskab, ser det også ud til at vi er med til at vinde holdmesterskabet for Slagelse. Anders Rygård har nu vundet klasse 4 i 3 afdelinger og Kenneth Petersen har vundet klasse 1 i første afdeling, så det går jo godt.  Det er et resultat vi er meget tilfredse med, da vi jo motormæssigt er noget handicappet af kun og have 115-120 hk i år.
Løbet i dag blev kørt i et industri område ved Ikea i Tåstrup, også kaldet Tåstrup Racevay. Det er en utrolig spændende prøve, med flere forskellige og krævende sving, samt et hop på langsiden, nok en af landets bedste rally sprint prøver.
Escorten kørte et fejlfrit løb, ikke et eneste problem med den. Det er en fornøjelse og køre når det hele bare virker. Det gør også at vi kan koncentrere os 100% om at køre, når grejet bare virker. Dog skal det retfærdigvis siges at udstødningen i sidste heat fik en lidt høj lyd, det viser sig at et rør er revnet, men det er jo småting. En rigtig god dag, vi var endda så heldige, at ved lodtrækning imellem de deltagere som stillede op på yokohama dæk, at vinde et gavekort på 1500,- og dagen blev ikke dårligere, efter at vi fik lagt pointene sammen, og kunne konstatere at mesterskabet var i hus.
Vi takker Brøndby for at de arrangere sådan nogle rigtig gode løb, vi glæder os allerede til det næste løb i Brøndby.
 
Næste gang vi skal i aktion er på Søndag d. 24 sep. hvor vi skal køre en afdeling af SM i rally ved Faxe, som samtidig tæller til det historiske mesterskab. Ved dette løb skal der gives gas fra første meter, vi vil jo meget gerne op og blande os i top 3 generelt i den historiske del af feltet, men så skal vi også have heldet på vores side, da vi i øjeblikket ligger nr. 6, men det kan lade sig gøre. 


16. September

 
Så skal vi i aktion igen. Denne gang er det 3. afdeling af Yokohama cup øst, et mesterskab hvor vi ligger nr. 1 blandt de historiske biler. Løbet skal køres i Tåstrup, helt nøjagtig ved Ikea, på Helgeshøj Alle'. Det er en rigtig spændende prøve, med mange sving kombinationer, hop og meget andet godt. Det er et rigtigt godt sted for publikum, og der er gratis adgang, og der kan købes mad og drikke på stedet.
Løbet starter kl. 10.00, og vi håber at nogen af Jer kan finde tid til at kigge derind.
 
Søndag d. 24 september skal vi deltage i SM ved Faxe, et løb der også tæller til det uofficielle DM for de historiske biler.
 
Hvis det går så godt Faxe, at vi ligger til en god placering i generelklassementet, så skal vi til Møn d. 10-11 November for at deltage i det største løb vi nogensinde har prøvet, nemlig sæsonens sidste DM løb. Noget som vi allerede er begyndt at gøre bilen klar til, der er jo mange flere kilometer hastighedsprøver end vi er vant til, og noget af løbet foregår i mørke, men vi glæder os til opgaven, og håber at vi kan få det hele til at klappe. Sådan et løb er en kostbar sag, men vi håber at kunne få økonomien på plads. Hvis alt går godt, så er det nok ikke sidste gang at vi vil deltage i de store DM løb.
 
God weekend, og vi håber at vi ses på Søndag.
 



28. August
                              Yokohama cup i Vejen

Teamet havde en god dag i Vejen i går Søndag, vejret holdte, kun ganske lidt regn, men uden betydning for løbet.
John og Karsten var dog en del spændt på om de kunne følge med på den meget lange lige prøve. Prøven var en 2½ km lang rundbane, som skulle køres 4 gange, og med nogle meget lange lige stræk, hvor Escortens forholdsvis svage motor ville komme til kort over for de andre biler i klassen, som har noget mere potente motorer.
Til det første heat blev bilen monteret med 15" hjul, for at få så meget topfart som muligt, men tiden i heatet var ikke god, så til 2. heat blev der forsøgt med at montere de 13" som teamet egentlig ikke regnede med at skulle bruge mere. Tiden blev forbedret med hele 6 sekunder, det på grund af en hurtigere acceleration. Både i 3. og i 4. heat blev der kappet endnu mere af tiden, så teamets gode gamle små hjul skal ikke gemmes væk før bilen har så meget motorkraft at de kan udnytte de nye 15" optimalt.
Resultatet af dagens anstrengelser blev en 4. plads generelt blandt de historiske biler, og en 3. plads i klassen for 1600-2000 ccm. Og i det samlede felt på ca. 65 biler blev placeringen omkring nr. 38.
Teamet er nu rykket fra en 9ende plads i det samlede mesterskab for de historiske biler til en  6. plads, og med kun 3½ point op til nr. 4 vil der blive kæmpet med næb og klør, vær sikker på det.

Bilen kørte perfekt uden nogen former for problemer. Bagtøjet, som lige er blevet repareret, kom ikke med en eneste mislyd, så det virker igen. 

Den 17. september skal der køres den 3. af 4 afdelinger af Yokohama Cup øst, og her fører Teamet den historiske klasse generelt efter 2 afdelinger. Så der er meget at kæmpe for her i sidste halvdel af sæsonen.

Se billeder fra Vejen her.


24. August

Teamet drager på Søndag til Vejen for at kæmpe om point i First Stop Rally Cup.

Bilen er blevet støvsuget for kalk efter løbet i Boesdal, og vores bagtøj har været adskilt for at få rettet den fejl der var årsag til den mislyd der gjorde mig nervøs for om det ville holde. Så nu er vi klar til kamp.

Vi har desværre opdaget at 2 af de nye Minilite fælge vi købte til sæson starten er blevet skæve ved løbet i gammelrand, og det skulle ellers være racer fælge som skulle kunne holde til lidt af hvert. Den ene fælg er nu på vej til England, for at blive undersøgt, da det jo ikke kan være rigtigt, fejlen er på indersiden, og der har ikke været kørt på, selvom det ellers er det leverandøren mener.

6. August

En kamp opad bakke!

Se billeder fra kalken her.

Løbet i Boesdal Kalkbrud blev for teamet en kamp opad bakke efter det første heat.
Resultatet af kampen blev dog til en 4 plads i tiden 23,27 min. 4 sekunder efter nr. 3.
Et resultat som vi slet ikke er tilfredse med, men vi kan kun takke os selv for at det ikke blev bedre.
Et forkert dæk valg til første heat blev årsagen til at vi skulle kæmpe op ad bakke resten af dagen. Vi har altid i Boesdal kørt på nogle grove grusdæk, og det med nogle gode resultater, men i år blev der efter at have gået prøven igennem, valgt at forsøge med slicks. Det skulle vise sig at være et rigtigt dårligt valg. Efter det første heat tabte vi nemlig 20 sekunder i forhold til de øvrige. Allerede på prøve 1 kunne John mærke, at det var noget xxxx, det var svært at få bid med både for- og baghjul, så de næste to prøver blev også meget vanskelige at køre, men trods det satte vi kun 20 sekunder til. Nu var det opad bakke resten af dagen, ud af 7 deltagere i klassen, lå vi efter første heat som nr. 6. Så i pausen mellem 1 og 2 heat blev der så skiftet til de gode gamle grove grusdæk. Det gav bonus, så på de tre prøver i 2. heat var vi 20 sekunder hurtigere og kunne dermed igen følge med de hurtigste. I 3-4-5 heat var det en noget længere prøve som skulle køres, så der var her mulighed for at hente ind på dem som var foran os. Så der måtte satses, men som det også kan gå når der satses, laves der fejl, for efter vi har skåret ind i en lang venstre kurve og skal til højre kommer bilen ud af sporet og havner i rabatten, der må bakkes og vi taber nok 8 sekunder.
I 4 heat går det bedre og i 5 og sidste heat sætter vi en god tid, faktisk samme tid som vinderen, så farten er der, men heldet manglede. Det blev som nævnt til en 4 plads i år, ikke det vi havde regnet men bedre end vi havde troet efter vores dårlige dæk valg til 1 heat.
Når der ses på resultatet, ville de 20 manglende sekunder fra det første heat, havde rakt til en samlet 2. plads, men det kan vi jo ikke bruge til andet end at vi ved grunden til det.
Næste gang teamet er i aktion er den 27. august når vi deltager i DM i den Historiske klasse. Det foregår i Jylland, nærmere betegnet ved Yokohama rallysprintet i Vejen.
Men før vi tager derover skal bilen lige støvsuges for kalk, der er støv alle vegne i bilen. Vores bagtøj skal også skilles ad igen, så vi kan få rettet den fejl der stadig er i bagtøj.
 


3. August

Teamet er så klar vi kan blive til kalkprøverne i Boesdal lørdag d. 5. aug. dog er skaderne som vi fik på bagtøjet i Gammelrand ikke helt udbedret endnu, da skadernes omfang ser ud til at være større end først antaget. Vi vælger dog at stille op, men nok ikke for fuld kraft, simpelt hen for ikke at forværre skaderne. Men når først flager løftes er det spørgsmålet om vi kan holde os tilbage, men nu må vi se.
 



 31. Juli

I skrivende stund er vi ved at udbedre skaderne på bagtøjet efter løbet i gammelrand.
På lørdag d. 5. august kl. 12.30 skulle vi gerne deltage i Kalkprøverne hos Stevns Motorklub, så vi håber at vi kan nå og få bilen klar. Vi gør i hvert fald hvad vi kan.
Vi håber at de får samlet deltagere nok, der er desværre ikke nok der endnu har tilmeldt sig, men det kan nås endnu, gå ind på www.stevnsmotorklub.dk for at tilmelde jer, sidste frist er Tirsdag aften. Det er et rigtig sjovt løb, hvor der kun køres på grus.

23. Juli  

Først optur, så nedtur for JK Racing Team ved NCC Rallysprintet.

 
Lørdag d. 22. Juli var Teamet til start i NCC Rallysprintet i Gammelrand.
Teamet har flere gange deltaget i dette løb, og kendte alt til de skumle sving, hop og hvad denne Rallysprint prøve ellers kan byde på. John og Karsten var meget opsatte på at kæmpe alt hvad de kunne. Der skal dog lige indføres, at Teamet har været tvunget til at skifte motor midt i sæsonen, og denne motor mangler 60-70 Hk i forhold til konkurrenterne, så de havde ikke de store forhåbninger om at kunne vinde deres klasse, men håbede dog at kunne placere sig i den bedste halvdel af klassen, som var på i alt 9 biler.
 
Om formiddagen kørte de om Rallysprint Trofæet, der skulle køres i alt 4 heat, hvoraf de 3 var tællende. Efter heat 1 lå Teamet til deres egen store overraskelse på en 2. plads, skarpt forfulgt af en anden Ford Escort, efter heat 2 og 3 lå de stadig på 2. pladsen, men træerne gror jo som sagt ikke ind i himlen, for i 4. heat kører Hans Ammekilde, ham i den Escort der lå nr. 3 i de 3 første heat, en kanon tid, og det ender med at han får en samlet tid for de 3 tællende heat på 9.51.08 og hvor John og Karsten får en tid på 9.51.30 og dermed tabte 2. pladsen med 3/10 af et sekund, og må tage til takke med en plads som nr. 3. Et resultat som de på forhånd ville havde givet meget for at opnå, men som nu var noget af en nedtur.
 
Om eftermiddagen kørte de så med i det store Rallysprint, deltagerne i klassen var de samme, der var dog faldet en enkelt fra med defekt gearkasse. John valgte så at ændre kørestilen, for de måtte jo se om de kunne hente lidt ekstra tid, for efter at havde ligget på 2. pladsen hele formiddagen, og så tabe det hele til sidst, det ville de ikke prøve en gang til. Men det skulle vise sig at Hans Ammekilde havde fået blod på tanden, for han tog 2. pladsen i både heat 1 og 2 foran John og Karsten. Så til 3. heat skruede John endnu mere op for gassen, ikke fordi der var mere at skrue op for, men der blev bremset senere og kørt hurtigere i svingene, og det så efter de første 2 omgange ud til at hjælpe, Karsten kunne i hvertfald på sine mellemtider se, at der var kommet mere fart i bilen, så det tegnede godt da de kørte ud på sidste omgang. Desværre var heldet igen ikke med John og Karsten, for nede for enden af olievejen, som et stykke asfalt der er ligesom et forstørret vaskebrædt kaldes, knækker den ene trækaksel, og Teamet må rulle de sidste firehundrede meter der er til mål, og sætter så ca. 7 sekunder til. Så blev der travlhed på servicepladsen, for der lå en ekstra trækaksel i servicebilen, men kunne de overhovedet nå at skifte den, Teamet havde ikke nogen service folk med, så de skulle klare det selv, resultatet blev efter en hurtig overvejelse at de måtte kaste håndklædet i ringen. Og efter et kig på resultat listen viser det sig at der faktisk var en Opel Ascona der lå lige i hælene på dem, og som kørte et par gode tider i de sidste heat, og det gjorde at JK Racing Team blev nr. 4 i klassen, uanset om de kunne køre 4. heat eller ej.
 
Så efter at havde sundet sig, og tygget lidt på dagens resultater, så må Teamet se sig tilfredse med en 3. og en 4. plads ud af dagens anstrengelser.

Der var flere af Teamets sponsorere som havde valgt dagen til at se noget godt ræs, det var hyggeligt at de havde tid til at kigge forbi.


 

6. Juli

Der arbejdes i øjeblikket på at gøre bilen klar til Rallysprintet hos NCC ved Svebølle d. 22. Juli. Siden det sidste løb i Køge, har vi bestilt nogle nye fjeder, bilen var for blød foran efter at vi har lagt den nye 2.0 ltr. motor i. Der ud over skal hele bilen lige gås efter, der skulle helst ikke være noget der svigter ved sprintet. Vi vil satse alt på et godt resultat, trods det at vi er noget underlegne rent motormæssigt.

Lørdag d. 1. Juli havde EL HUSET, en af vores hovedsponsorere 25 års jubilæum, og dette vil vi selvfølgelig ønske tillykke med.



13. Juni

Vi har fået nogle kanon gode billeder fra Køge Havn i søndags. Billederne er taget af www.nitt-foto.dk  se dem under Galleri.

11. Juni

Vi har i dag deltaget i 2. afdeling af Yokohama Cup på Køge havn. Et løb vi var meget spændte på.
Vi har skiftet vores gode gamle og trofaste 1.6 ltr. motor ud til en større RS2000 motor. Der er bare det minus, at vi ikke har tid til at få bygget en optimal motor ud af den. Så resten af sæsonen kører vi med de ca. 125 hk den har, og det må så give det der er muligt.
Ved løbet i Køge havde vi problemer i de to første heat med at finde det dækvalg der var bedst, Det kneb med at stå fast, men til tredje og fjerde heat valgte vi at montere vores gode gamle 13" som var monteret med Yokohama dæk, det hjalp. Vi forbedrede tiderne, og havde det ikke været for en dum fejl 40 ved nedbremsningen til mål i sidste heat, så var vi blevet nr. to i klassen. Men at køre for langt i mål området giver 10 sek. straf, og vi tabte anden pladsen med 7 sek. Så den dumme fejl var direkte årsag til, at vi blev nr. tre.
Et resultat vi faktisk godt kan være bekendt, det er første gang vi kører med motoren, og den er så godt som standard. Så vi er optimistiske med hensyn til resten af sæsonen.
Det ser ud til at vi stadig fører mesterskabet, dog kun meget knebent, så nu er der ikke plads til flere fejl 40. ( 40cm bag rettet).
En spændende dag med høj sol, og godt humør.

9. Juni

Så er vi klar igen.
I tirsdags blev vi færdige med at samle bilen, og onsdag + torsdag var bilen i byen for at få justeret motoren efter den store reparation. Efter en kort test kan vi konkludere at tingene ser ud til at virke som de skal. Nu er det så spørgsmålet om tingene virker under løb.
På søndag d. 11. juni på Køge havn vil det så vise sig, for der deltager vi i 2. afdeling af Yokohama cuppen. Et løb hvor vi vandt 1. afdeling, så der skal gives gas, for den placering har vi ikke tænkt os at afgive frivilligt. 

 

d. 25. maj

Teamet har ikke været ude og køre siden d. 30. april, og det er ikke fordi vi ikke vil. Vi skulle ellers have været til Kjellerup sidste weekend for at køre DM, men kunne slet ikke nå at få bilen klar.
Der har desværre vist sig nogle store problemer med både motor og gearkasse. Og det har taget en del tid at finde løsningen på disse problemer, det er nu lykkedes og vi har snart fået alle de stumper hjem som vi skal bruge for at få bilen køreklar igen.
Både motor og gearkasse ligger i øjeblikket på værkstedsgulvet, men monteringen forventes at starte i næste uge. Vi skal til Køge havn d. 11. juni, for at køre 2. afdeling af Yokohama cuppen, og det skal nås, tiden bliver stram, men vi gør hvad vi kan. Går det helt galt, så må vi tage nætterne til hjælp.

30/4

Sejr til JK Racing Team

JK Racing Team deltog her i weekenden i det traditions rige Lille Matts Rally Sprint i Hässelholm, Sverige. Vi var tvungne til at bruge fødderne, og gå prøven igennem, da det ikke var tilladt at gennem køre den 8 kilometer lange prøve i rally bilen før løbet. Vi fik lavet noterne, men Karsten måtte dog lige rundt en gang til, da der var noget der ikke stemte overens, og så kunne det ellers gå løs med heat 1.
Inde løbet blev vi dog lige gjort opmærksom på, at de dæk, vi havde forestillet os at køre på, ikke var tilladte i den Historiske Rally Cup, så vi var heldige, at vi havde taget nogle af vores gamle dæk med fra 2004, som er tilladte.
Heat 1 skulle imidlertid vise sig at blive 2 forsigtige omgange på den meget lumske prøve, der var kombinationer af halv vådt asfalt, toppede og våde brosten, samt beton, tiden viste 7min. 10 sek. og vi var på en samlet 5. plads i Historisk Rally Cup.  
Vi valgte at blive på vores gamle dæk til heat 2. Det skulle vise sig ikke at være noget dårligt valg. Heat 2, blev kørt på 7min 08sek. og vi var avanceret til en samlet 4. plads.
I heat 3 skulle der for alvor gives gas hvis vi skulle have en chance for at blande os i toppen. Vi valgte at montere regnvejrs dæk, da vor herre mente at vi lige skulle have lidt mere vand fra oven. Undervejs på prøven havde jeg en fornemmelse af, at det gik lidt stærkere, men det skulle vise sig at være en dårlig fornemmelse, vi kørte nemlig i en tid på 7min 14sek, væsentlig dårligere end i de to første heat, men det skal også dertil siges, at der var meget vådt på banen.  
Anstrengelserne rakte til en sejr klasse 14, og en 3. plads generelt i Cuppen. Der var dog ikke den store deltagelse i klasse 14, som vi kører i. Flere af vores konkurrenter var ikke klar med deres biler til dette løb, så vi var de eneste i denne klasse. Vi håber dog at se dem snart, så vi må slås lidt mere for pointene, men max point til dette løb, er altid rart at kunne sætte ind på kontoen. 
Cirka 100 danske og svenske rallyhold stillede op til landskamp i både nye og gamle rallybiler, og da det hele var gjort op, var det Danmark, der løb med den samlede landskampsejr.


15/4
Lige ved, og næsten.

Det var meget tidligt Langfredag morgen, nærmere kl.4. da vi drog af sted mod Jylland, for at deltage i Designa Køkken Rally Grand Prix, som blev afviklet i Kongensbro ved Ans, Sydvest for Randers. Efter sejren i sidste løb, så vi frem til et godt resultat ved rally sprintet over vest på, og det gik da også ganske godt, det blev til en 2 plads og kunne nemt været blevet til en placering øverst på skamlen.
Som sagt var det tidligt hjemmefra og efter ca.4 timer på landevejen, landede vi i Kongensbro, og efter at have fundet vores service plads og fået bilen igennem tekniskkontrol, blev der også tid til en kop morgenkaffe, inden vi skulle en tur banen rundt. Rundturen banen rundt foregik til fods, da vi endnu ikke måtte køre på banen. Formålet med denne rundtur var for at få lavet de noter (anvisninger) som vi under selve løbet skal bruge og køre efter.
Der var nu begyndt at komme rigtig mange deltagere og tilskuer og kl. 10:30 var der en præsentationsrunde, hvor vi blev præsenteret for publikum samtidig med at vi kørte en omgang på banen.
Nu var det endeligt blevet tid for noget ræs og der kom rigtigt gang i den
på den meget kuperet og snoede bane. Det første af 3. heat var præget af at banen var meget våd og glat. Tiden var også der efter, men trods det fik
vi den bedste tid i vores klasse. I 2.heat var banen tørret lidt mere op og
vores tid blev også væsentligt forbedret, desværre måtte vi ud i en
overhaling da vi indhentede den forankørende. Bedre gik det i 3.heat hvor
der blev gnavet yderligt nogle sekunder af tiden, men også her måtte der en overhaling til og det koster tid. Resultatet af det hele blev som nævnt en
2. plads, kun et par sekunder efter nr.1. En lille trøst var dog at vi havde rimelig fart i bilen, vores samarbejde virkede perfekt og havde vi ikke haft de to overhalinger var vi efter al sandsynlighed havnet på en 1. plads. John mener dog at han finder mere fart i bilen, han skal bare lige have vænnet sig til den nye undervogn, samt at vi ikke har kørt siden 2004.
Næste gang vi er i ilden er den 30 April hvor det går løs ved Hasleholm i
Sverige.

9/4
Første sejr til Teamet i år.
Så er sæsonen startet for JK Racing Team, og endda rigtig godt. I dag søndag d 9. april var vi i Glostrup for at køre 1. afdeling af Yokohama Cuppen. Da Karsten er på ferie, måtte min søn Chris træde til som 2. kører.
Vejret var ikke det bedste, koldt, blæsende, regn og også lidt slud. Men der skal mere til at stoppe et rallyteam. Ved gennemkørsel af prøven, måtte vi konstatere at de bløde slicks vi havde sat på hjemmefra, slet ikke kunne stå fast, banen var våd, der var også en del grus på asfalten flere steder, så vi vælger at montere de ny indkøbte regn dæk, selvom det egentlig ikke regnede nok til at køre på denne type dæk, for hvis der ikke er vand nok, så slides de alt for hurtigt. Men hellere det, end ikke og kunne stå fast.På prøve 1 har vi en del problemer med at stå fast alligevel, og kunne ikke rigtigt finde de rigtige bremsepunkter, men går dog ud og kører hurtigste tid i klassen, 2 sek. Foran nr. 2.Prøve 2 går noget bedre, vi har fået mere fart i bilen, men taber 6 sek. til ham vi slog i første heat, så altså et minus på 4 sek.
Til prøve 3 og 4 er banen blevet ændret, så vi kører modsat vej rundt. Der kører vi også en fornuftig tid, dog må vi spilde et par sek. da vi må give plads for en hurtigere bil. Det viser sig ikke at være så tosset alligevel, vi henter 3 sek. på ham der nu fører klassen, så nu er der kun et minus på 1 sek.
Da prøve 4 skal startes, er vi noget i tvivl, skal vi skifte til slicks, eller fortsætte på regn dæk. Vi vælger at fortsætte på de samme dæk. Vi kunne desværre se, da vi startede prøven, at den var begyndt at tørre op, så vores dæk valg var forkert. Men det er der jo ikke noget at gøre ved. Starten går, og vi kører alt hvad vi overhovedet mener, er fornuftigt. Da vi kommer i mål, har vi hentet endnu 1 sek. på den førende bil, så nu står vi lige. Da vi var hurtigst på prøve 1, så er det os der render med sejren.

28/3
Reception
Tirsdag var så dagen, hvor alle vores sponsorer, var inviteret til reception i værkstedet i Herluflille. Ud af 12 virksomheder, der var de 7 repræsenteret, dette synes vi var utroligt flot, når de blev inviteret med kun 1 uges varsel. Der blev serveret en let buffet, og lidt god vin. Det er første gang vi prøver denne form for sponsorpleje, men tilbagemeldingen fra dem der var til stede var, at de syntes det var en utrolig god ide, som Steen fra Profilbutikken havde givet os. Der blev endda knyttet nogle kontakter imellem nogle af de tilstedeværende, som med tiden forhåbentlig kan blive til glæde for både dem og os.
Karsten fortalte også lidt om hvordan, vi startede med o-løb for mange siden, og så hvordan vi efterhånden er kommet op og køre Rally.
Det er ikke sidste gang, at vi vil takke vores sponsorer på denne måde. Og vi skal nok invitere dem med lidt længere varsel næste gang. 
 


24/3
I starten af den kommende uge, der afholder vi en lille reception for vores sponsorer. Det er meningen at vi der vil fortælle dem lidt mere detaljeret om planerne for sæsonen, samt vise dem bilen som den er kommet til at se ud til denne sæson. Der vil så også være mulighed at de kan hilse på hinanden. Det er første gang vi i Teamet prøver denne form for sponsorpleje, men efter at en af vore sponsere foreslog det, syntes vi det lød som en rigtig god ide.
Vi glæder os meget til at have alle sponsorerne samlet, vi håber det bliver en hyggelig dag.

25/2.
Så er tiden kommet, Karsten har været forbi værkstedet, og har offentliggjort bilens nye udseende. Her er et enkelt billede, se flere på galleri 2006.

21/2.
I lørdags var bilen i Ringsted for at få justeret undervognen, og i dag Tirsdag d 21/2 har den været til syn, og blev godkendt.
I fredags blev Claus Skilte & Reklame færdig med at lave skilte til Rallybil & Servicebil, og de fleste blev så monteret i Søndags.

6/2-2006
                              Velkommen til vores
                                  nye hjemmeside.
 
 
Efter at have haft det samme layout i et par år, mente vi, at der skulle ske
 noget her også. John har prøvet at lave en side der helst skulle kunne
 vises på de fleste webbrowsere. Der kan godt være lidt små fejl hist og
 her. Er der nogle problemer med siden, så send en mail til John.


23/1-2006

JK Racing Team er på vej igen.

Nu er vinteren på sit højeste, og Karsten er i Kosovo, men det til trods, så er der stor aktivitet i Teamet. Siden oktober-november har der været skruet på bilen, der er forhandlet sponsor aftaler, der er arbejdet på denne nye hjemmeside, og meget andet. Da Karsten ikke er hjemme, ja, så er der kun en tilbage i teamet til al arbejdet. Men her sidst i januar ser det hele ud til at være ved at falde på plads. Bilen skal til syn inde længe, de sidste dele er ved at komme hjem, planen for den nye sæson er ved at falde på plads.

Der er indgået gode sponsoraftaler til den nye sæson, der er kun en der mangler at give besked. Så på denne front er alt stort set på plads.

Det er rart med mail, så er der ikke langt til Kosovo når tingene skal vendes med teamets 2. kører.

Planen for teamet i den nye sæson 2006, vi skal deltage i den historiske klasse for rallybiler fra før 1981, det er et uofficielt DM, hvor vi satser på at komme højt til tops. Vi skal også deltage i en del rallysprint, samt et par enkelte klub løb, lige for at banke rusten af fødderne før de store DM løb køres.

Mere fra teamet senere


Teamet er nødtvunget til at holde en pause.

Ja, og det er ikke kun for vinteren, for da Karsten bliver sendt til Kosovo til Sommer, og inde da skal på en del øvelse, har han ikke tid til at køre. Ligeledes kniber det ogsålidt for mig, damin søn Chris skal på efterskole til sommer, og det er ikke billigt, så der har jeg valgt også at holde en pause og så koncentrere mig om hans anden sæson som ungdoms kører i folkerace (æblet falder ikke langt fra træet), Chris’ første sæson rakte til samlet 2. plads ved KM i Næstved Motorklub.

Pausen vi holder forventes at vare ca. 1½ år, men vi vil fortsætte udviklingen af bilen. I vinter vil der blive skruet en hel del på den, det er planen at den stort set skal skilles helt ad og gås efter, motor og gearkasse skal hovedrenoveres, bilen skal have ny undervogn, som skal være bedre egnet til asfalt løb. Bilen skal også have nye og større bremser hele vejen rundt. Vi har et karosseri der trænger til noget maling efter to hårde sæsoner og en motorbrand i sommers. Så teamet vil ikke bare ligge stille, der vil blive arbejdet på at komme tilbage med noget grej der er endnu bedre end det var i år, så I har endnu ikke hørt det sidste fra JK Racing Team. Vores hjemmeside vil også løbende blive opdateret med hvad der rør i teamet.
 Med venlig hilsen og tak for en god sæson i 2004, Karsten og John

Sæsonen er slut for JK Racing Team, og vi gør her status.

Efter en hektisk sæson hvor ikke alt er gået efter planen (vi havde lidt for mange tekniske problemer i starten af sæsonen), kan vi nu opsummere resultatet af sæsonens løb. Vi valgte i år at starte sæsonen med at deltage i stort set alt hvad vi kunne komme til, for at komme i så god form som muligt. I løbet af juni måned tog vi så beslutningen om, hvilke løb / mesterskaber vi skulle satse på. Vi havde hverken tid eller penge til at køre det hele; så ud af 4-5 mesterskaber valgte vi så at deltage i SM i Rally kat. 2, Yokohama cuppen, Rallysprintet i gammelrand samt Kalkprøverne i Boesdal kalkbrud + lidt andre små løb.
Ved løbet i Boesdal, lykkedes det os at hjemkøre en samlet 4. plads, både i klassen og generelt.

 Ved SM i Rally kat. 2 var vi ude i en hård kamp, vi udgik i første afdeling på Fyn, og ved anden afdeling i Faxe området fik vi kæmpet os til en 4. plads i klassen, til trods for at vi fik motorproblemer sidst i løbet. Da der desværre blev aflyst en enkelt afdeling blev vi sammenlagt nr. 4 i dette mesterskab.

 Til Sprintet i gammelrand måtte vi desværre udgå, efter at jeg lavede en kørerfejl og ramte en grusbunke og derved bukkede en stræberarm til styretøjet.

 I Yokohama cuppen blev der kørt 5 afdelinger, og af dem er de 4 tællende til mesterskabet. Desværre havde vi kun mulighed for at deltage i de 3 afdelinger, men det lykkedes også her at opnå en samlet 4. plads i klassen. 

Derudover har vi deltaget i forskellige løb, hvor vores bedste placering blev en tredje plads til et klubrally løb ved Store Heddinge. 

Så det mål der blev sat ved sæson starten, har vi ikke kunne indfri. Vi satsede på at komme i top tre, så med flere fjerde pladser er målet ikke nået. Men det var tæt på, og vi syntes selv, når der nu kan ses tilbage den sæson, der er slut, at resultaterne er meget fornuftige og at vi sådan set er tilfredse. Vi skal jo også huske, at den bil vi deltager med, er en af de ældste i feltet, og at vi derfor må arbejde meget med materialet for at kunne hænge på. Vi har ved samtale med nogle kolleger fået gode tips til, hvordan både bilen og vi fortsat kan udvikles

                 

     DI-BA posten nr. 4

 Her er forklaringen på hvordan vi er havnet på forsiden af DI-BA posten, et blad som banken udgiver fire gange om året.
I maj måned ved et løb i Store Heddinge, blev vi om morgenen, før løbet gik i gang, kontaktet af en ung mand ved navn Sune. Han fortalte at han var ude for at skulle lave nogle billeder til sin eksamens opgave, han var nemlig i lære som fotograf  og det syntes vi da lød spændende. Grunden til at han valgte os ud af et deltager felt på over 50 biler var noget med at vi havde en bil i en god farve samt at vi havde ens køredragter på. Han fortæller at han skal bruge 1-1½ time af vores tid, men så meget tid havde vi ikke før efter løbet, det var også i orden, han gik så hele dagen og ventede på at vi dukkede op i Boesdal kalkbrud, der havde vi mål og han havde i øvrigt fundet et godt sted til at tage disse billeder. Under samtalen imens der tages billeder viser det sig at hans mester faktisk er fast fotograf for DI-BA, som jo også er en af vores sponsere, det er da pudsigt. Efter at vi er færdige med kameraet lover han at sende et par kopier til os, det tror jeg han har glemt for vi har ikke hørt fra ham siden, men så en dag ringede de fra DI-BA og fortalte at de var i besiddelse af et kanon godt billede, og det ville de meget gerne have lov til at bringe i DI-BA posten og det ender så med at der bliver lavet et portræt ud fra vores hjemmeside, og her under teksten kan I se resultatet ved at klikke på billederne. Om Sune bestod sin eksamen ved jeg ikke, men med det billede vil jeg da mene det, haha.


Søndag den 31. oktober deltog vi i sæsonens sidste løb, finalen i Yokohama Cup, et Rally 2 løb.
Vi havde i forvejen store forventninger til dette løb og ville gerne afslutte sæsonen med en succes oplevelse.
Vi blev ikke skuffede, for i klassen blev det til en placering som nr. 7 af 11 deltagere, kun 1 sekund fra nr. 6, (surt) og generelt rakte det til en placering som nr.25 af 42 deltagere. Det skal nævnes at nr. 1 generelt også var i vores klasse så det var de store drenge vi sloges med.  

Løbet skulle have været kørt i et område på Amager, men blev flyttet til et par industri grunde i Ejby ved Glostrup. Om løbet kan siges at det var en glat og fedtet affære. Underlaget var en blanding af asfalt beton og grus. I det fugtige vejr og med nedfaldende blade samt et område med store mængder af små sten, betød det at køreren var på en stor opgave. Det er nemlig sin sag under disse forhold at skulle køre stærkt uden at snore rundt i de løse sten og sørge for på det fedtede underlag ikke at miste grebet og derved sætte bilen af enten i en beton kant eller i en af de lastbiltrailere som vi kørte tæt op af.
Vi skulle køre 4 heat. Efter prologen (gennemkørsel hvor der laves noter) var vi lidt skeptiske, for der var meget glat og John syntes ikke han kunne stå fast og vi havde også lidt problemer med at kunne bremse. Men vi prøvede at sænke dæktrykket for på den måde at få lidt mere varme i dækkene og derved også et bedre vejgreb, og så var vi klar til 1 heat. Tiden bar præg af de svære forhold og det at vi jo også gerne ville ha bilen hel med hjem. Det gik straks bedre i 2 heat hvor vi hørte 8 sek. hurtigere, det hjalp at bremserne begyndte at virke optimalt igen. Heat 3 og 4 blev hørt den anden vej rundt og da banen på enkelte steder var tørret lidt op og der lige som var kørt et spor, forbedrede vi os yderlig, dog sinket lidt af en vi måtte overhale.

Vi var glade og tilfredse med dagens løb og var enige om at det var en god måde at slutte sæsonen på.

 Med venlig hilsen
Karsten

J.K. Racing Team

Da dette brev blev lagt på hjemmesiden var den samlede stilling i mesterskabet ikke gjort op, men alt tyder på at
vi kan slutte sæsonen med en samlet 4. plads i klassen 1300-1600ccm i Yokohama mesterskabet, hvis det holder, er det et resultat vi er ovenud godt tilfredse med, men vi må lige vente og se hvad den endelige fintælling siger.

John
 

Nyt fra JK Racing Team 

Søndag d 26-9-04 var dagen hvor Teamet skulle til Faxe for at kæmpe om sjællandsmesterskabet i rally. Kl. 5.15 var der afgang fra værkstedet i Herluflille med en fuld pakket servicebil og en racer der var gennemgået fra a-z og skulle være fuld kampklar. Kl.7.00 var vi fremme og havde fået rejst vores telt og ellers gjort det hele klar, og så var det til licens og teknisk kontrol før vi skulle ud og køre prolog. Under prologen viser det sig at de arrangerende klubber har overgået sig selv med valg af prøver, de er endnu bedre en sidste år hvor de ellers var gode, det er et utroligt kuperet terræn med mange hop, lumske sving, smalle veje og et langt grusstykke.
Efter at have set prøverne og konstateret at de var fugtige og lidt smattede nogle steder valgte vi at skifte fra vores 15” med slidte dæk til nogle helt nye vi havde på 13” fælge, dette ville bevirke at vores tophastighed ville blive nedsat med ca. 5 %, men hellere det og så kunne stå fast. Der skulle køres i alt 10 prøver, der var 5 prøver der alle skulle køres 2 gange.
Kl.10.20 startede vi ud på prøve 1, vi var lidt rustne da det er over en måned siden vi sidst har kørt, men farten var i bilen lige fra starten og sådan fortsatte det. Efterhånden som dagen skred frem blev Karsten mere og mere hæs af at læse noter op, til trods for samtaleanlæg i hjelmene er der utroligt meget larm i en rallybil når den går med 7000 omdrejninger, så der skulle næsten råbes. Vi laver faktisk kun en graverende fejl, og det er på et tidspunkt hvor Karsten har, som man siger, tabt noten, dvs. at han ikke lige er med, at der efter et skarpt venstre sving kommer en chikane bestående af 3x3stk lastbildæk til at nedsætte farten før vi kommer ind i en lille by, der sker det fordi jeg ikke får en note der siger chikanen kommer, at jeg ligger bilen ind i venstre svinget på en sådan måde og med en fart der gør at jeg ikke kan få bilen bremset ned og komme igennem chikanen, så jeg må tage et hurtigt valg, skal jeg køre frontalt ind i chikanen, eller prøve at få bilen højre om og ud i rabatten (i venstre side stod der tilskuer), jeg satsede på rabatten, og på mirakel vis lykkedes denne manøvre og endda uden det helt store tids tab. Der stod et par officials ved chikanen, de kom over efter løbet og roste os for den redning, de havde set, at de skulle over og fjerne en skadet Escort.
Resten af dagen gik næsten perfekt, efter prøve 8 lå vi på en delt 3. plads i klassen, efter prøve 9 lå vi stadig på en delt 3. plads, men denne prøve var hård ved bilen, ud over at der var et par kraftige hop hvor vi i ordets bogstaveligste forstand fløj over med meget stor fart og dermed en meget kraftig belastning af undervognen da vi landede, så begyndte motoren også at lyde noget syg, og da vi kun har en prøve tilbage vil vi bare ikke udgå, så vi beslutter at starte på den sidste prøve og så ellers bare liste ud og så få max tid, men da starten er gået tager jeg en beslutning, jeg vil køre ræs til det sidste, og så må det briste eller bære, vi skal i hvert fald ikke tabe 3. pladsen uden kamp, men for at skåne motoren bare lidt kører jeg den knap så hårdt, dette resultere i at vi taber 8 sek. i forhold til første gang vi var på prøven. Da vi kom i mål viser det sig at Kim i VW Golf som vi havde sloges med hele dagen, havde kørt en kanon tid på sidste prøve og dermed sikrede han sig 3. pladsen i klassen.
Vi er efter dette løb hvor alt stort set virkede for os, godt tilfredse med en 4. plads i klassen og nr. 25 generelt ud af 50 startende, nu går der ca. en måned før vi skal køre igen, men inde da skal vi have adskilt motoren, der er noget der ikke lyder godt, spørgsmålet er så om den har taget så meget skade at vi ikke kan nå at få den klar, de næste 14 dage er der nemlig ikke tid til at skrue. Men vi vil gøre alt for at få den klar igen.
Her til slut skal der lyde en stor tak til løbsledelsen, det var et kanon flot løb I havde stillet på benene, det er de bedste prøver vi nogensinde har kørt, og vi har kørt siden 1996. Jeg har læst at I er blevet opfordret til at lave et DM til næste år, det lyder godt, men det vil så desværre gå ud over os der ikke har budgetter til DM, det er jo i forvejen ikke mange R2 løb der køres på sjælland, så jeg beder til at I stadig vil lave R2 løb

 Med venlig hilsen
John

Søndag d 26/9-04 skal der køres 2. afd. af Rally SM i og omkring Faxe.
Der er JK Racing Team selvfølgelig til start, og bilen skulle være 100% klar.
Efter løbet i Boesdal kalkbrud hvor vi opdager en utæt pakning i den ny renoverede
gearkasse og kun tror at det er et lille problem, får vi et chok til næste skrueaften da vi 
får pillet den af og åbnet den, den er helt fuld af metal spåner, hvad fa..... er der sket.
Det viser sig at da jeg samlede gearkassen sidst enten har glemt at spænde møtrikken til
5. gears hjulet eller låsningen af møtrikken ikke har kunne holde, i hvert fald var møtrikken kørt 
af og havde fræset en hel del i skjoldet. Efter den oplevelse var der kun en ting at gøre, total
adskillelse og rengøring af alle dele og så en udskiftning af de dele der havde taget skade.
Gearkassen er nu samlet og monteret, og det ser ud til at det hele virker som det skal, nu
må vi så se om bilen kan klare over 200 km rally hvoraf omkring de 50 er SS km.
Da vi og det andet mandskab der var på Fyn for at køre 1. afd. af SM i rally udgik, og
3. afdeling er aflyst, så er løbet på søndag det eneste i mesterskabet, derfor skal der gives
fuld gas fra start, og det gør vi så.

Læs mere om løbet på www.fom.fakse-net.dk

 

Lørdag d 4/9 deltog vi i årets kalkprøver på Stevns, som blev afviklet i Boesdal kalkbrud, et løb vi har deltaget i mange og som regel med gode resultater. Løbet bliver afviklet med 3x3 prøver og i år hvor der desværre og helt uforståeligt kun var 16 mandskaber tilmeldt, sluttede vi af med en gennemgående prøve hvor vi kørte alle tre prøver igennem, et spændende tiltag syntes vi fra JK Racing Teams side. Vi har lidt ondt af Stevns motorklub når deltager antallet ikke er større, de lægger trods alt et stort stykke arbejde i arrangementet, samtidig er det alle tiders chance for at køre på løst underlag. Nå men lad det ligge, men der er åbenbart nogen der er bange for at få kalk på bilen. Efter vores havari med både kobling og gearkasse ved det sidste løb på Fyn fik vi endelig de sidste dele, og i torsdags blev det hele samlet igen, så det var med nogen nervøsitet at vi startede på Stevns, for var tingene nu også helt i orden. Det viste sig at alt igen virkede som det skulle, så der blev bare gået til stålet. Dagens anstrengelser indbragte Teamet en 4. plads i klassen og også en 4. plads generelt, foran biler med langt kraftigere motorer, så alt i alt et resultat vi kan være godt tilfredse med. Efter løbet viser det sig at der er en utæthed i gearkassen så der drypper olie ud, derfor skal gearkassen i løbet af ugen pilles af igen, adskilles og gås efter en gang til med nye pakninger, det ser ud til at det bare er en pakning der ikke er tæt, men det vil tiden vise. 


Onsdag d 25/8

I går havde vi skrueaften, alle (næsten) vores bestilte dele var kommet så vi kunne begynde at samle kobling og montere gearkasse igen. Det viser sig desværre bare efterhånden som aftenen skrider frem at der er flere problemer end først antaget, svinghjulet viser sig at være revnet så et andet blev i dag sendt i byen for at blive klargjort. Ved endnu en gennemgang af gearkassen bliver vi lidt nervøse da det viser sig at der er problemer med endnu en syncromesring så gearkassen blev derefter skilt totalt ad, for nu skal vi være sikre på at den er helt i orden. De dele vi nu mangler skulle vi gerne have senest fredag og så er det bare med at få samlet det hele igen så vi kan komme ud og køre d 4. september på Stevns, et løb vi har deltaget i mange gange og med gode resultater det skulle vi også helst denne gang. Her under kan det ses hvad der sker med en kobling når den giver op ved max. omdrejninger i 5. gear.



Torsdag d 5/8

I går onsdag blev gearkasse og kobling skilt ad, det var ikke noget kønt syn der ventede os, koblingen lignede noget der burde være løgn, den var totalt knust så der er ikke nogen tvivl om hvorfor den pludselig opgav, spørgsmålet er så? hvad gik galt og hvordan kunne det ske, det er svært at vide men i dag blev der bestilt en ny racer kobling i England. Så var der problemet med gearkassen, det var ikke så slemt som frygtet, det viste sig at det var en syncromesring der havde sat sig fast, uagtet af hvilken grund for der var masser af olie på, det problem fik vi ordnet allerede i går, og så skal den gerne kunne holde sæsonen ud, da planen  så er at gearkassen skal adskilles totalt og have nye lejer og syncromesringe mm.
Da Teamet desværre er forhindret i at komme ind og køre næste afdeling af yokohamacuppen har vi omkring en måned til at få bilen fuld kampklar igen, før det går løs på Stevns, et løb vi har deltaget i mange gange og med gode resultater.

Mandag d 2/8

Vi har i lørdags været på Fyn for at køre en. afd. af SM i Rally Div. 2, løbet var det første af en serie på tre løb der alle er tællende til mesterskabet, så planen var klar, der skulle point med hjem og da vi kun var to mandskaber fra sjælland til start ville vi kunne have et godt forspring før de to sidste afdelinger på sjælland hvor der normalt vis plejer at komme mange deltagere, og derfor en hårdere kamp om pointene.

Bilen var blevet gået efter, lidt små justeringer fortaget, men ellers var bilen i topform og klar til at udfordre de fynske veje. Lørdag kl. 7.15 satte vi i fuld solskin kurs mod Fyn hvor der absolut ikke var skyggen af sol, vandet stod ned i stænger, men det til trods var vi 8.45 klar til teknisk kontrol, der virkede lidt kaotisk da den arrangerende klub vist ikke havde forberedt sig på hvor meget 65 rallybiler med service biler og autotrailere fylder, nå men vi fik bilen igennem og var klar til at køre ud til den første prøve ved Ørbæk, en rundbane prøve der skulle køres 1.7 omgang. Vi havde om fredagen anskaffet os nogle 15” fælge, for vi har en gearing på bilen der er så lav at vi meget hurtigt når vores max hastighed på omkring 170 km/h på de 13” fælge vi plejer at køre på og da de prøver vi skulle køre havde nogle lange lige stykker hvor vi ville ramme omdrejningsbegrænseren ville vi sætte for meget tid til, men det viser sig da vi ville montere disse at der lige er et problem med at vores bolte er for korte, men da det regner så voldsomt må vi alligevel ty til vores 13” da de er de eneste vi har der er dæk på der kan bruges til dette vejr.

Vi kører ud til den første prøve for at køre prolog, dvs. en gennem kørsel af prøven hvor vi kan rette i de noter vi har fået udleveret og som vi skal køre efter, dette forløber udmærket og det er nogle gode noter vi har fået, og så tilbage til service hvor Jan, vores servicemand er klar til at vi lige skal have ændret dæktrykket, det for højt, så vi kan ikke få varme nok i dækkene i det regnvejr, Karsten får lige lavet de sidste justeringer af noterne og så er vi klar til at gå til den.
Ud til start på prøve 1, og der er vi enige om at der ikke skal oversatses på den meget våde bane, bilen skal hel igennem. Starten går, det kniber med at få bid, men vi kommer godt af sted ned mod en H2, dvs. et 90 grader sving til højre, der er ekstremt glat på prøven, flere steder på prøven holder der biler der er kørt af, det ser også ud til at der er en der har spildt olie hele vejen på prøven og dette samtidig med meget vand giver en spejlglat overflade. Nå men vi kommer rimeligt rundt første gang, og så ud på det lange stykke efter starten hvor vi kørte med max hastighed, men da jeg så skal bremse ned til den føromtalte H2 fra 170 km/h går koblingen i bund og bliver der uden at jeg kan koble ud, nå men jeg får bilen bremset ned og tvunget den ned i 2. gear og så rundt i svinget og af sted men kun i 2. gear, desværre viser det sig da jeg vil prøve at få den op i 3. at gearkassen har låst sig fast i 2. gear, dette samtidig med at jeg ikke kan koble ud er ikke heldigt, så for at få bilen stoppet ved mål er jeg tvunget til at bremse den i stå, så er problemet bare at få bilen flyttet igen. Det lykkedes at få den ind til siden ved at køre den på starteren og så ud af bilen for at se hvad der er galt, det eneste vi kan konstatere er at koblingskablet ikke er knækket, nu var spørgsmålet om vi skulle trække os ud nu eller prøve at få bilen frem til service, vi vælger det sidste, vi vil ikke give op så let, problemet er bare at starte en bil der er låst i 2. gear og ikke har nogen kobling. Så Karsten må ud og skubbe samtidig med at jeg prøver at køre den på starteren, det lykkedes og så måtte Karsten løbe hurtigt for at komme ind i bilen igen, det lykkedes til trods for at der også lige var et rør til buret der først skulle forceres. Nu var det så bare at køre 13 km i 2. gear så ville vi være fremme, det lykkedes at få bilen helt ind til service, men det havde taget så lang tid at vi kun havde 15 min tilbage til at udbedre skaderne, vi kan bare ikke komme i nærheden af koblingen da udstødningen går lige forbi og den er ekstrem varm efter den lange tur, og så prøver vi at åbne gearkassen, det kan vi gøre inde fra bilen, men på grund af den megen regn lader det sig ikke gøre uden at gearkassen i så fald vil blive fyldt med vand. Resultatet bliver så at vi må trække os ud af løbet efter kun at have kørt en prøve, brand ærgerligt da det var vigtige point vi var taget der over for at få med hjem. Så nu måtte vi vende næsen hjem mod sjælland igen, en kedelig oplevelse rigere.
Hjemme på værkstedet viser det sig ved en kort gennemgang at vores specielle kobling er knust og at tryklejet derfor gik i bund, omkring gearkassen ved vi pt. ikke noget, men det ser ikke lovende ud, og der ud over er starteren stået af, men i løbet af ugen bliver det hele skilt ad og så bliver vi meget klogere.
 

I skrivende stund er teamet ved at gøre klar til første afdeling af SM i rally div. 2 som køres på Fyn d 31 Juli. Og ikke Juni som tidligere skrevet. Der skal derudover køres 2 afdelinger på Sjælland senere på sæsonen, vi forventer at deltage i alle 3 afdelinger for at se om vi kan få en god placering i det samlede resultat. Løbet på Fyn d 31 juli køres på en sådan måde at vores service bil skal flyttes 2-3 gange under løbet, hvilket har bevirket at vi har måtte ud og finde en til at hjælpe os, vi har desværre ikke nogen service folk fast tilknyttet teamet, hvilket gør at vi plejer at må lave det hele selv, men både køre rally og flytte service bil på en gang det er os ikke muligt, så derfor har Karstens svoger Jan lovet at han nok skal hjælpe os. Samme dag skal John's søn Chris ud og køre 3 afd. af KM i Folkerace for ungdomskører i Næstved, og da Han kun er 14 år er han også nød til at have nogen til at køre for sig, samt hjælpe med at skrue, så det har været lidt af en opgave at få det hele til at hænge sammen, men det ser ud til at lykkedes.
Omkring bilen har vi et problem med vores undervogn, selve benene foran som støddæmperne sidder i, er slidt, og efter hvad vi har fået oplyst er det ikke muligt at udskifte de slidringe som sidder nede i disse ben, alternativet er så at udskifte hele benet, og det er ikke en udgift vi lige har plads til i budgettet i øjeblikket, resultatet bliver nok at vi vælger at køre sæsonen færdig med den nuværende undervogn, og håbe at det holder. Og så må vi udskifte hele undervognen til næste sæson, for den nuværende undervogn er faktisk bedst egnet til grus og det er det vi kører mindst af, så vi kunne nok hente nogle sekunder hvis vi fik monteret en asfalt undervogn. Men det vil næste sæson vise, for nu gælder det SM div. 2 hvor vi håber på en placering i top 3.


Fra vores deltagelse i 2 afd. af Yokohama Cup. 

Efter hektisk aktivitet i ugen op til i søndags så vi frem til et roligt løb som skulle afvikles i et industri område i Tåstrup . Her havde man afspærret et stort område både private grunde og en del offentlige veje, det gjorde at det blev en kanon god og rigtig udfordrende bane, hvor der skulle køres 4 heat a’ 9,5 km og med 4½ omgang pr. heat, gav det virkelig noget at se til.
Lad mig sige det med det samme vi blev ikke nr. 1, men det havde vi heller ikke regnet med da den klasse vi kører i også har deltagelse af de virkelige proffer og som har kørt i mange år og hvor kun det bedste materiel er godt nok (Pegeout 106 Kitcar mv.). Vi fik dog et rigtigt godt løb hvor vi gjorde forbedringer heat for heat og når der køres så lang en prøve får man virkelig en rytme i bilen. Det drejer sig nemlig ikke kun om at køre stærkt, men også om at placere sig rigtigt i indgangen til svingene så man kan have så høj en fart ud af svinget som muligt og om at bremse på det rigtige tidspunkt, hverken for tidligt eller for sent. Også valg af gear og motor omdrejninger skal passe så man får det rette moment i motoren. Samtidig med alt dette skal der også køres den rigtige vej og her er det at 2. køren giver en masse informationer til køren i form af noter om retningen, vejforhold, forhindringer, hastighed og advarsler om farlige passager.
Efter at havde kørt et godt første heat i tiden 8 min 30 sek. gik vi til andet heat med det for øje at kører sikkert men prøve en lidt anden linje og det gav også lidt, til trods for at vi måtte give plads for to overhalinger som kostede 4 sek., fik vi tiden 8 min 29 sek. i dette heat.
Til de to sidste heat skulle vi køre den modsatte vej rundt og på grund af mål og start placering er de også lidt længere, så på gennemkørslen inden det for alvor går løs kan vi se at prøven nok ligger til at køre lidt hurtigere. Det viser sig at holde stik så selv om prøven er lidt længere kapper vi yderlig 4 sek. af tiden så den nu er 8 min. 24 sek. en ret god tid som også rykker os en placering op. Nu syntes vi for alvor at der er flow i det vi laver og farten er også i bilen, så inden vi går ud i 4 og sidste heat er vi enige om at vi ikke skal oversatse men køre optimalt og få materiellet helt med hjem. På det tidspunkt er der en del som har lavet buler. Vi kører en optimalt sidste gennemkørsel men desværre henter vi en anden deltager og de sidste 1500 m. må vi holde lidt igen fordi han ikke giver os den fornødne plads til at komme forbi, så jeg tænker, der røg den gode tid. Men da vi går i mål og jeg ser på uret står den på 8 min. 17 sek. JA ! vi tog yderlig 7 sek. af tiden, mere end vi havde regnet med kunne lade sig gøre. Det viser bare at kører man optimalt uden at oversatse kan det godt lade sig gøre at forbedre tiden.
Vi sluttede midt i feltet og det var vi trods alt tilfreds med.   

Ud over at vi havde en dag hvor det bare kørte for os, havde vi også en dag hvor bilen bare kørte som en drøm, det eneste vi gjorde ved den imellem heatene var at hælde benzin på, og tjekke dæktryk, hvorimod mange andre skruede som gale for at holde grejet kørende. En anden fed oplevelse vi havde, var på langsiden, hvor vi gik med 100-120 km/h og passerede et hop på banen som gjorde at vi blev flyvende, at komme med den fart og så opleve den fornemmelse det er når alle 4 hjul slipper asfalten, det er spændende. Alt i alt en god weekend, nu er der så 1½ mdr. til at vi skal køre næste gang, og det er 1 afd. af SM i Rally Div 2 som køres på Fyn. Så nu har vi lige lidt til at få gået vores undervogn efter, for det ser ud til at den er ved at være godt slidt.

I må alle have en god sommerferie. 

Med venlig sommerhilsen 

JK Racing Team
Karsten & Joh
n

 Maj 2004

Efter en travl uge med at udbedre skaderne efter NCC rallysprintet og hvor vi har været i byen
for at låne en stræber arm, tak for hjælpen Neller, er vi nu ved at være igen. Vi må desværre
konstatere at vores undervogn ikke har den rigtige opsætning og også er ved at være slidt op,
vi har ikke nået at fremskaffe nogen anden, men ellers er vi klar til at give den gas i
2. afd. af Yokohamacuppen som køres i morgen Søndag i Tåstrup.
Efter dette løb så holder Teamet sommerferie frem til d 31/7 hvor vi skal til Fyn for at køre 1. afd.
af SM i Rally div. 2. Så vi regner med at få skiftet undervognen inde da, så vi kan være med
i kampen om pladserne. 
Er der nogen der ligger inde med dele til undervognen på en Escort, så giv mig et kald.
Vi mangler: Bladfjeder bag - 21/4" spiral fjeder i 10" ca. 300/55 - og muligvis også støddæmper
foran Bilstein 300/70 - og et komplet sæt stræberarme.
Vi må erkende at vores nuværende undervogn er alt for blød, er der nogen der har et tip til
en god opsætning.
Ring til mig hvis Du har et godt tip eller dele, 20286217.


31-5-04

JK Racing Team har været til NCC Rallysprint med blandede følelser.

Pinselørdag, og efter megen forberedelse oprandt dagen hvor JK Racing Team skulle deltage i NCC Rallysprintet i Gammelrand ved Kalundborg. Lad mig sige det med det samme det gik ikke helt som vi havde planlagt. Vi kom dog i finalen som håbet, men måtte trække os da vi havde bøjet en stræber arm til højre forhjulsophæng. Det vil jeg vende tilbage til.
Man skal tidligt op sådan en dag, for vi tog hjemmefra kl. 0530 da vi skulle møde ved 1. tjek in kl. 0700. Herefter gik det til service området hvor vi indrettede os med bl.a. telt. Derefter til teknisk kontrol og snart var det tid til gennemkørsel af banen. Her gik alt perfekt, banen havde et par små ændringer mest på grus stykket, men vi fik lavet de noter der var brug for.
Nu var det tid til en kop kaffe for kl. 0915 skal vi starte på 1. af de 4 heat. Hvert heat er på 4.2 km. svarende til 3 omgange.
I 1 heat gik det faktisk rimeligt, vi lave en enkelt lille fejl oppe i det der kaldes spidsen hvor vi måtte en tur ud i græsset, og John havde lidt problemer med at holde omdrejninger på motoren i svingene da han havde valgt at bruge et for højt gear, dette blev dog bedre i resten af heatene.
I 2. heat vidste vi hvilke småting der skulle ændres på, så det gjorde vi og kørte 11 sek. hurtigere.
I 3. heat var der skub på og vil man hente tid skal der bremses senere, og det blev der også, måske lidt for sent til det ene sving, vi gik lidt på tværs og tabte 2-3 sek. det blev dog ikke bedre af at vejen længere fremme næsten var spæret af en anden bils afkørsel, så vi måtte liste forbi og tabte godt 5 sek. i dette heat.
I 4. heat så alt godt ud indtil i 3 og sidste omgang 40 m. fra mål i en chikane, vi gik ind som normalt men på udgangen mister John grebet i rattet (fejl fyrre) og bilen køre et par meter lige ud og op i en grusbunke, vi prøver med bakgear men hænger fast. John vinker nu af publikum som strømmer til og det føles nu som om at hele bilen ligefrem bliver løftet ud af gruset. Vi er fri og kører de 40 meter til mål.
Så går det igen hurtigt, under afløbet efter mål tester John styringen ved at dreje fra side til side og bremse kunne vi også, men hvor stor er skaden ?
Så snart vi lander på service pladsen er det ud og både vores 2 service folk, John og jeg går i gang. Bilen skal op, hjul af, alt skal tømmes for grus, og fortøjet skal kontrolleres, venstre forskærm og frontspoileren havde haft en hård medfart og må rettes. Her viser det sig at den arm som holder forhjulet så det ikke går bagud er bøjet. Den må af og vi forsøger at rette den, den knækker, John forsøger nu om der blandt de øvrige deltagere er nogle der har en i reserve vi kunne låne, det lykkedes ikke men vi får den til gengæld nødtørftigt svejst sammen. Vi valgte dog at trække os ud, belastningen på den svejste arm er meget stor og der er stor risiko for at den vil knække igen, gør den det når vi køre med stor fart har det katastrofale følger.
Det var meget trist ikke at kunne deltage i finalen, men risikoen var for stor. Vi havde trods dette en køremæssig god dag og ikke mindst, vi fik vist flaget.
Læs mere under Nyheder omkring den meget dårlige afvikling af løbet.

 

31-5-04

NCC rallysprint, tæt på en skandale af et løb. 

Om selve afviklingen af løbet kan vi kun sige at det nok er sidste gang vi vælger at bruge så megen tid og penge på at deltage, det er på kanten til at man kan kalde det en skandale af en afvikling. For det første er sjællændere de eneste der skal betale for at deltage og for at have service folk med (650.-for vores vedkomne), det kan så endda være, men være er, der kom ingen information om tider, placeringer, hvornår vi skulle være klar til start eller andet op så det var til at følge med, og de tider der kom op var helt forkerte, biler der havde meldt afbud fik tider som om de havde kørt, en fik tider der var så hurtige at ikke engang de hurtige 4 hjulstrukne biler kunne være med, andre fik tider der slet ikke passede det mindste overens med de tider de selv havde på deres stopure, nogen som var kørt af i heatet fik også tider selvom de slet ikke kom i mål. En blev udelukket fordi han ikke var fremme til start til tiden, han vidste bare ikke hvornår han skulle starte, det stod jo ikke nogen steder.
Omkring flagfolkene tror jeg man havde glemt at fortælle dem hvorfor de var der, de flagede i hvert fald ikke når der var brug for det, et eksempel, i svinget før chikanen er der en toyota der holder halvt oppe i grusbunken og er i stor fare for at blive påkørt, han ligger bag os da han kører af, men da vi efter en hel omgang kommer om hvor han holder har flagmanden stadig ikke opdaget at han skal advare os andre om faren ved toyotaen. Ude på olie vejen er der en der kører af og holder i ydersiden af en venstre kurve, han holder der i mindst to heat uden at blive hjulpet væk, der står desværre også mennesker ved bilen, og det vil sige at var der en anden bil der røg af samme sted kunne det have kostet menneskeliv, vi ved jo hvor farlig olievejen er, og hvor tit nogen kører af på dette stykke. Sådan kan vi blive ved med eksempler, men det kan vi ikke bruge til meget, så  JK Racing Team er nok ikke at finde til start i gammelrand mere når der afvikles Rallysprint, KOMO bruger så meget krudt på at profilere løbet, men sørge for en fornuftig afvikling af løbet, det lykkedes ikke, til trods for at det er 20. gang det afvikles.
Vi undrede os godt nok da vi så deltager listen, der var rigtig mange der glimtede ved deres fravær, og det kunne vi ikke forstå, men en for dårlig afvikling af løbet kunne måske være en af årsagerne, vi ved det ikke, da vi kun har deltaget de sidste to år som aktive kørere, men på meldingerne fra mange af de andre deltagere er vi absolut ikke de eneste der mener at afviklingen var for dårlig pinselørdag.

24-5-04

I søndags deltog Teamet i 3. afd. af SM i klubrally som foregik omkring Store Heddinge, dette blev et løb med megen spænding, og en dag hvor vi tilfredse kunne pakke sammen efter at have opnået en 3. plads i klassen og en 4. plads generelt ud af 58 startende biler.
Men det var kun med nød og næppe at vi kom til start, for efter at bilen havde været i ”byen” for 14 dage siden for at få trimmet motoren og alt var klar ville jeg lige ud og køre en lille tur torsdag morgen (Kristi himmelfartsdag) for at tjekke det hele en gang til, halvvejs ude af værkstedet sker det værste der kan ske, der udbryder brand i motorrummet, så ud af bilen sammen med den ene af de to obligatoriske pulverslukkere fra bilen, splitten ud og ups. den virkede ikke, til trods for at de tjekkes regelmæssigt, så fat i den anden, den virkede og ilden blev slukket. Efter at have prøvet og få et øjeblik over skadens omfang viste det sig at vi trods alt nok have været heldige, skadens omfang begrænsede sig til:

  1. brændte luftfiltre
  2. ødelagte ledforbindelser på karburatorene.
  3. brændt ledningsnet
  4. ødelagt tændspole
  5. en motorhjelm der skal omlakeres
  6. et meget sort og beskidt motorrum

samt flere andre småting, men det løber alligevel op en 3000-4000 kr. penge vi ikke have regnet med skulle bruges på den måde.
Så nu skulle der arbejdes, og da Karsten var på ferie i England måtte jeg klare det hele selv. Tre gange blev motorrummet vasket, før det var til at røre ved. Resten af torsdagen gik så med at udskifte dele af ledningsnettet og finde ud af hvilke stumper jeg skulle prøve at skaffe om fredagen, det lykkedes at skaffe det meste, dog ikke nye luftfiltre, men dem kunne vi godt undvære til søndagens løb da der kun skulle køres på asfalt. Fredag sidst på dagen startede motoren så, og i løbet af lørdagen var bilen så fuld kampklar igen, og Teamet kunne så begynde at gøre klar til søndagens løb.
Pinse lørdag deltager vi i det store Rally sprint i gammelrand ved Svebølle, og dette er alle tiders chance hvis der er nogle der vil se godt ræs, vi starter med at køre kvalifikation kl. 9.15 og håber så at kunne køre hurtigt nok til også at være med om eftermiddagen, det ville glæde os hvis nogle af vores sponsere eller andre vil kigge derop og hilse på os.
Vi skal nok sørge for at bilen er i topform, og at der bliver noget at se på for de 2-3000 mennesker der plejer at komme og kigge.  

Med venlig hilsen
John

 

17 Maj 2004

JK Racing Team har fået trimmet motoren, og er nu klar til de næste store udfordringer. Det næste store løb vi skal deltage i er NCC Rallysprintet i gammelrand ved Kalundborg d 29/5, der manglede Teamet sidste år 8 sek. i at komme med i finalen om eftermiddagen. Med de mange ændringer der er foretaget på bilen til denne sæson håber vi at kunne nå finalen i år, vi vil i hvert fald gøre alt hvad vi kan. Men før dette løb skal vi lige til Stevns d 23/5 for at køre et Klubrally, så der har vi mulighed for at teste bilen en sidste gang før Rallysprintet, forhåbentlig uden problemer. Da Karsten er i England og først kommer hjem på Lørdag må jeg selv klare de sidste justeringer af bilen. Vi glæder os meget til Rallysprintet, med ny gearkasse, ny bagtøjsgearing og flere omdrejninger i motoren håber vi at det hele vil spille til vores fordel. Vi ses i gammelrand.
MVH

John

8 Maj 2004
Vi har nu deltaget i 2 løb uden de helt store tekniske problemer, men vi synes alligevel at vi vil prøve om det kan lade sig gøre at hive lidt mere power ud af motoren, så i fredags blev bilen så kørt over til en ren troldmand på området, det han ikke ved om at justere sådan en motor ind er ikke værd at vide, vi følte ellers at motoren gik rimeligt godt, men for ikke at overbelaste noget og derved evt. ødelægge motoren mente vi det ville være en god investering. Allerede lørdag blev jeg ringet op af troldmanden, han ville høre om vi havde en anden benzin pumpe, den nye vi havde monteret sidste år, kan simpelthen ikke give benzin nok, det havde vi ikke, så aftalen blev at han skulle skaffe en der dur. Her lørdag aften er jeg noget spændt på hvordan motoren så vil gå da den nu også vil få benzin nok, og også er blevet dysset rigtigt.
De næste løb vi skal deltage i er et klubrally d 23 maj på Stevns, og så skal vi deltage i årets rally sprint d 28-29 maj i gammelrand, og med en ny justeret motor håber vi at kunne klare os godt, sidste år manglede vi 8 sek. totalt på 3 heat af 4 omgange i at komme med i finaleløbet lørdag eftermiddag, de 8 sek. skulle vi gerne have fundet nu hvor motoren er i topform, gearkassen er i orden, og bagtøjet har fået renoveret spæret og monteret en ny gearing. Vi glæder os til at komme i aktion igen, og vise at selvom man kører rundt i en 27 år gammel bil, kan mand godt være med.
Mvh.. John
 

25/4-04:Vi har i dag søndag været på Speedringen i Greve til 1 afdeling af  Yokohama Mesterskabet.Vi opnåede, syntes vi, et fint og tilfredsstillende resultat, i klasse 2 med 11 deltagere blev vi nr. 5 og ud af de i alt 51deltagere rakte det til en generelt placering som nr. 21.
Lidt om banen, der køres 2 x 2 heat på en rundbane hvor hver heat består af  4 omg. på i alt 4,8 km. På de 4 omg. er der over 20 skarpe sving og farten er rimeligt stor, på langsiderne er vi oppe på ca. 130 km/t og gennemsnittet pr. heat er 76 km/t.
Om vores deltagelse kan nævnes at vores materiel holdt til strabadserne, dog mistede vi dækslet til oliepåfyldningen men med hjælp af lidt gaffetape, lånt af Allan Tornvig fra Slagelse (tak for lån), lykkes det at gennemføre også det sidste heat. Vores tider var dog lidt sjove, forstået på den måde at i 1 heat kørte vi en kanon tid, men mente at der var et par detaljer der kunne gøre den tid bedre. Der blev i 2 heat forsøgt med at tage et par af svingene i 3 gear samt at gå i 5 gear på langsiden. Vi syntes det gik hurtigere, men tiden løb fra os og det kostede faktisk et par sekunder, surt.
I pausen mellem 2. og 3 heat blev der hyggesnakket med de andre deltagere, der er nemlig lidt ekstra tid da banen skal ændres, der skal nemlig køres den modsatte vej rundt.
3. heat gik efter bogen, men da vi kom til service viste det sig at vores før omtalte oliedæksel havde valgt at forlade os. Der blev nu travlhed i teamet for næste heat var næsten startet, men vi nåede det. 4. heat blev måske også det mest spektakulære. Udover at læse noter op for John havde jeg et vågent øje på olietryksmåleren, kunne vores nød reparation holde? det gjorde den. Men også John og tilskuerne fik en lidt uventet oplevelse. Der var nemlig en anden deltager, som vi gav mulighed for overhaling, grundet den tætte start, men han fik så i næste skarpe venstre sving næsten sat den på tværs, så John måtte bremse hårdt op for at undgå en påkørsel. Det stoppede dog ikke med det, for lidt efter var den gal igen. Da vi havde været nede i fart var den næste nået op og da John gav ham plads var han så ivrig at han i næste sving bremsede så sent at den gik på tværs og John måtte lave en dobbelt undvigemanøvre for ikke at ramme ham og det kostede os et par sekunder, men vi kom sikkert i mål.

Trods alt en god, fornøjelig og lærerig dag.

MVH  Karsten
J.K.Racing Team


14 April

Så lykkedes det, vi kom til start og fuldførte.

Efter megen hektisk aktivitet omkring bilen i påsken for at få bilen færdig, lykkedes det os søndag at få den køreklar, så vi mandag, 2.påskedag kunne stille op til start i 2. afdeling af SM i klubrally som foregik i Nykøbing F. John kørte derned i bilen for lige at få den kørt bare lidt til inden det for alvor gik løs. Karsten fulgte så bagefter med Duponts service bil + trailer.
Turen der ned foregik uden nogen former for problemer, der er dog efter de mange ændringer af bilen kommet en del nye lyde vi lige skal lære at kende, så vi kan høre når det er noget kriminelt og så forholde os til det.
Vi var noget anspændte og nervøse før starten skulle gå, for var det nu godt nok det vi havde gået og bygget om på bilen og kunne det holde. Det skulle vise sig at det alt sammen virkede som forventet, motoren gik rigtig godt, gearkassen opførte sig som håbet og den nye bagtøjsgearing gjorde at det hele gik op i en højere enhed. Vi havde start som nummer 46 ud af 51 og da vi kørte ud fra prøve 1 fik vi besked om at vi ud af de første 46 havde den hurtigste tid, det var jo en rar melding at få, men så satte vi det hele over styr på prøve 2 hvor vi misforstod prøven og derfor fik max tid. De næste 4 prøver gik godt, vi blev mere og mere dus med bilen, og da vi efter de første 6 prøver kom til pause lå vi nummer 5 i klassen, vi var ikke helt tilfredse med denne placering, men alle de andre havde jo allerede deltaget i mindst to løb hvor det var vores det første i år. Efter pausen var der 7 prøver, en ny og resten de samme som før pausen, vi ville prøve om vi kunne hæve tempoet lidt, for at se om vi ikke kunne avancere en plads eller to. Prøve 7 som var den samme som prøve 1 gik godt, vi kørte et sekund hurtigere end første gang vi var der, på prøve 8 som var den vi fik max tid på første gang, lavede vi en forkert vending som igen kostede max tid, så nu var chancen for at avancere væg, troede vi, men efter at have givet alt hvad vi havde i os på resten af prøverne lykkedes det os at nå op på samme tid som nummer 4, og på grund af vores hurtige tid på prøve 1 var det os der løb med 4. pladsen i klassen, og det rakte til en generel placering som nummer 7 ud af 51 startende biler.
Vi mener selv at det tegner lovende, nu har vi lige lidt småting der skal ses efter, blandt andet viste det sig at vi havde en utæt pakning der gjorde at når motoren kørte med høje omdrejninger lækkede den olie, men det bliver ordnet inden vi skal køre Yokohama cup den 25. april i Brøndby. 

John

10/4-04:Så lykkedes det, vores nye dele til bagtøjet er kommet, Flemming har samlet og justeret det, og i dag lørdag har vi monteret det hvor det hører til. Så efter en kort test tur som forløb over al forventning, er vi meget optimistiske med hensyn til at vi skal til Nykøbing F på mandag og kører SM i klubrally. Da hverken motor, gearkasse eller bagtøj er blevet kørt til endnu, vælger vi at jeg kører derned i bilen, bare lige for at se om det hele virker, og for at delene lige kan køres til. Vi glæder os meget til at komme i gang, det er træls når de andre er startet og vi ikke kunne nå at blive klar.

John
 

5/4-04:  Nu er vi blevet lovet at stumperne til bagtøjet, som vi nu har ventet på i over en måned skulle lande på værkstedet tirsdag med postmand Per, men lad os nu se. Hvis det holder stik, skulle vi gerne nå at få monteret de sidste dele så bilen er klar til 2. påskedag hvor anden afdeling af SM i klubrally køres i Nykøbing F. I løbet af weekenden har jeg været ude og teste bilen så småt, dog med en standard gearing der er al for højt gearet dvs. ca. 235km/timen i 5 gear, og uden vores spær der også er til reparation. Denne forsigtige test tegner lovende for sæsonen, men det er svært at sige før vi har den rigtige gearing monteret. Vi glæder os enormt til at komme i aktion.

John 

30/3-04:  Vi venter stadig på reservedele til vores bagtøj, de er bestilt for 1 måned siden. Resten af bilen er ved at være klar, motoren står nu for at skal have de sidste justeringer, og de sidste skruer skal spændes efter, men ellers er vi ved at være klar. Desværre ser det ud til at manglen på stumper til bagtøjet kommer til at koste os 1. afdeling af SM. i klubrally, og det kan blive dyrt da alle 7 afdelinger er tællende. Så det var ikke lige planen, men midt i al den stres og jag, der er i Teamet i øjeblikket er der også et lyspunkt, jeg er ved en tilfældighed kommet i kontakt med en Web designer der brænder for motorsport, og Han har tilbudt os at designe en helt ny hjemmeside og stå for al vedligeholdelse, det vil jo spare mig for en hel del arbejde, dette samarbejde ser vi meget frem til og er spændt på hans udkast til den nye side. Det er skønt når der er nogen som selv kommer og tilbyder deres hjælp, hvem Han er bliver offentlig gjort lige så snart vi har set hans udkast.

17/3-04:  Vi har i dag fået endnu en sponsor, Ole Ingemann Johansen VVS har valgt at støtte os i vores bestræbelser på at nå et godt resultat i år. Vi siger Ole mange tak for støtten.
Status på værkstedet er: Gearkassen er klar, vi mangler stadig dele til bagtøjet, motoren skulle gerne samles færdig i løbet af ugen, så det nærmer sig.
 

11/3-04:  Teamet ser ud til at blive godt klædt på til sæsonen, vi har indgået en samarbejdsaftale med Profilbutikken i Næstved, de skal stå for beklædning af Teamet, en aftale vi ser meget frem til.
Bilen er i dag blevet monteret med de fleste sponsor logoer ude hos CT Reklame i Næstved, nu mangler der bare et par enkelte.
Den gearkasse som vi har lånt, den har vi nu købt og den er ved at være færdig samlet. Desværre viste det sig at den 5.1 gearing vi havde anskaffet os var lige til brokkassen og da spærret blev gået efter var det i en lige så ringe stand. Så nu har vi taget den beslutning at der er blevet bestilt helt nye stumper, vi vil ikke løbe den risiko at få et total havari med bagtøjet.
Omkring motoren, så er jeg i fuld gang med at samle den, og håber at den kan puttes ned i hullet hvor den hører til, i løbet af en uges tid.
John

5/3-04:  Vi har fået en aftale i stand med ABCON. Så i den kommende sæson skal vi køre på deres olie produkter, nogle af de problemer vi havde sidste år med vores gearkasse skulle kunne undgås når vi nu kommer deres produkter på, det ser vi frem til med glæde, de har flere produkter i deres program som vi skal teste, mere om det senere.
Vi fået vores stempler og plejlstænger tilbage fra cylinderservice, så nu skal jeg i gang med at afveje og tilpasse dem, så jeg i løbet af ugen kan begynde at samle motoren, gearkassen er ved at være samlet og klar, der mangler kun lige nogle småting. Bagtøjet mangler vi lejer til, de skulle vi gerne have fat i snarest. Onsdag skal bilen ud og dekoreres hos CT Reklame, og i uge 13 skal bilen over til One Two Pipe for at få bygget en ny udstødning.
John

29/2-04:  Efter at jeg har fået gipsen af min arm er der igen stor travlhed på værkstedet, i tirsdags blev motoren prøve samlet for første gang, så vi kunne se om alt passede sammen, der er lige lidt der skal ændres før den endelige samling af motoren kan begynde. Der er ikke en endelig afklaring på vores gearkasse, planen var at der skulle indkøbes en ny, men det ser ud til at gå i vasken, til de første par løb er vi blevet tilbudt at låne en af anden kører som har en og ligger som reserve, dette tilbud tager vi nok imod og håber så at vi kan finde en løsning i løbet af en måned. Omkring renoveringen af vores bagtøj, er alle delene i dag søndag afleveret til en god ven af Teamet som vil samle den for os. Bilen skal om 8 dage ud til CT Reklame for at blive dekoreret med nye logoer og måske lidt andet spændende, lad os se hvad Claus fra CT Reklame kan ryste ud af ærmet. Omkring sponsorer forhandles der i øjeblikket med 3-4 stykker, de to af disse har givet deres tilsagn og lige så snart den endelige aftale er klar vil disse firmaers navne blive offentlig gjort her på siden.

John

20/2-04:  Vi er ved at have vores sponsor aftaler på plads.
Herunder dem som har støttet os i flere år og som stadig bakker os 100% op.
Dupont's Autogenbrug  Deres hjemmeside er ikke klar endnu.
Herlufmagle Auto
EL HUSET
Dansk Elektroværk

Di-Basom vi har fået en toårig aftale med.
CT Reklame
Vi er også heldige at have fået nogle nye aftaler i stand.
Bl.a. har vi i dag fået en aftale i stand med One Two Pipe.
Og der forhandles med flere seriøse emner, som forhåbentlig snart falder på plads.
Så det ser ud til at den del af projektet er ved at være på plads, nu mangler der så dekoration af bilen, motoren skal samles og ned i hullet, den nye gearkasse skal samles og monteres, bagtøjet skal have skiftet gearing. Vi håber og tror på at vi bliver klar til at starte d 4/4, men inde da skal den nyrenoverede motor lige tilkøres.

John

11/2-04:  Der er i øjeblikket tvivl om hvorvidt JK Racing Team kommer til at deltage i SM i Klubrally. Årsagen til dette er at reglerne omkring dæk valg er blevet ændret til denne sæson, og det bevirker at for at kunne deltage skal vi køre på et bestemt dæk som Rally udvalget har bestemt, det giver Teamet følgende problemer.
Punkt 1. Vi skal ud og investere i flere fælge, minimum 6 stk.
Punkt. 2 som faktisk er det værste, vi kan så ikke bruge klubrally som trænings mulighed før andre løb hvor det er vigtigt at kende sine dæk.
Regl ændringen er kommet fra Rallyudvalget fordi en enkelt jysk kører har stillet det som forslag, vi håber at de vil indse at det var en fejl da der er mange kørere fra sjælland der er utilfredse.
Spørgsmålet er så om Rally udvalget er til for hele det danske Rally folk eller kun for de jyske.

I 2003 var der 5 klasser fordelt således:
Kl. 1  Klubrallylicens (R3), Standard biler, klassede dæk.
Kl. 2  Klubrallylicens (R3), Standard biler, frie dæk.
Kl. 3  Klubrallylicens (R3), rallysynede biler, klassede dæk.
Kl. 4  Klubrallylicens (R3), rallysynede biler, frie dæk.
Kl. 5  Rallylicens (R1), uanset ccm, frie dæk. 

I den kommende sæson vil de ændre sådan, at Kl. 5, der kun må køres hvis man har en R1 licens, skal køres på Klassede dæk, dvs. gadedæk. 

Som I kan se kan man som nybegynder eller hvis man vælger kun at have licens til klubrally godt få lov til at køre på frie dæk, men når man så er blevet bedre og vil prøve kræfter med andre løbsformer og vælger at rykke op til en R1 licens, ja så må vi ikke køre på frie dæk mere, er det forskels behandling eller hvad, problemet kunne løses hvis de herrer i rallyudvalget ville udskrive en Klasse 6 på frie dæk som Mesterskabstællende
Det kan ikke være rigtigt at når man vælger at rykke op til R1 licens og dermed som regel også har brugt meget tid og mange penge på at bygge sig en god Gruppe H racer med en fornuftig undervogn mm. skal tvinges til at køre på slatne gadedæk hvis man vil ud at køre Klubrally, Rally 2 løb er der jo ikke mere end 2-3 løb af på Sjælland på en hel sæson, det er jo ikke mange løb at deltage i hvis man da ikke lige har budget til at køre DM.
Vi har i vores lille Team set Klubrally som et godt supplement til de øvrige løb vi ellers har kørt, vi har haft stor glæde af at kunne bruge vores lidt slidte Racerdæk i Klubrally og derved opnået en god træning på denne slags dæk.
Jeg kan kun se en rigtig forklaring på dette tiltag fra Rally udvalgets side, og det er at gøre det så surt for Gruppe H kørere at de vælger helt at stoppe, så slipper de jo også på sigt fra dem i DM. 

John
 

9/2-04:  Nu skete det der ikke må ske, jeg kom til skade ude på værkstedet i Lørdags, en nedstryger valgte at skære min venstre pegefinger halvt over i stedet for det stykke jern der var planen, det resulterede i 1½ times operation Lørdag aften og så hele underarmen lagt i gips i foreløbig 14 dage, så nu er klargøringen sat i stå, det er noget Beep, nu ender det vel med at vi igen kommer i bekneb med tid men vi må vente og se.
John

5/2-04:  Alle delene til motoren er hentet hjem, så nu skal stempler og plejlstænger lige have en omgang, og så skal motoren samles igen. Vi har fået anskaffet os en anden gearing til bagtøjet. Sponsor aftalerne er ved at være på plads, vi mangler en endelig afklaring fra nogle få.
John

10/1-04:  Så er julen vel overstået, og der arbejdes på højtryk i Teamet.  
Bilen skal have en stor omgang.
Motoren er totalt adskilt og dele af den er ved at blive sendt af sted for at blive trimmet, nye dele er bestilt.
Der skal snart bestilles en ny gearkasse.
Vi er i gang med at skaffe en anden bagtøjsgearing.
Og ellers er der tusind ting der skal laves før sæsonstart.
Der arbejdes på at få sponsoraftalerne på plads.
Hjemmesiden skal have et nyt udseende samtidig med at vi er ved at få designet os et logo.
Der ud over er Chris og jeg i fuld gang med at klargøre hans folkeracer..
John
 

6/12-03:  Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og det betyder stor travlhed på JK Racing Teams værksted.
Der er mange ting der skal gøres ved bilen før vi er kampklar igen. Bilen skal stort set skilles helt ad og gås efter i alle krogene, motoren skal også skilles ad for at blive set efter og for at få monteret nogle nye dele, vi skal have øget maks. omdrejningerne fra i dag ca. 7000 til omkring 8000, det sammen med flere andre ændringer skulle gerne gøre bilen mere konkurrence dygtig.
Vi regner med at gå i gang med JK Racing Teams Ford Escort mk2 lige omkring juletid. I øjeblikket er vi på værkstedet i fuld gang med at bygge en folkeracer op, det er Johns søn Chris på 14 år der skal til at prøve kræfter med banesporten. Chris har valgt at kalde hans Team for Venning Motorsport, bilen der bygges på er en Ford Escort mk4 fra 1987 hvor der bliver lagt en XR3I motor på ca. 105 hk.
 

29/9-03:  I går søndag deltog vi i tredje og sidste afdeling af SM i Rally div. 2. som foregik omkring Fakse. Vi udgik af første afdeling i Nykøbing F, og ikke var til start i anden afdeling på Fyn, derfor kunne vi ikke gøre os gældende i det samlede mesterskab. Og da løbet blev afviklet på samme måde som var det et DM, skulle vi køre efter noter, og det er noget vi i Teamet ikke har prøvet så meget af før, så derfor var det planen at løbet hovedsaligt skulle bruges til træning. De første prøver var tempoet ikke så højt, da Karsten ikke følte han kunne nå at sige noterne så hurtigt og de rigtige steder, dette blev dog bedre i løbet af dagen. Til løbet havde vi været heldige at få lokket min søn Chris, samt min Svoger Peter, til at hjælpe os med at  lave service. Indtil prøve 7 havde vi ikke haft nogen problemer af nogen art, udover at der kom lidt kølevand ind i bilen og ramte mine sko og pedaler, det var noget fedtet. Men det fik vi løst i en service pause. 
Da vi så starter på prøve 7 er vi enige om at der ikke skal oversatses og at bilen skal hjem i et stykke, det går også uden problemer på de første 2/3 af prøven, så kom vi til et langt lige stykke, der var meget smalt. På dette stykke var der opsat en chikane af lastbil dæk, fordi en borger havde krævet at farten skulle sættes ned ud for hendes hus. Det blev den også for vores vedkomne, indgangs hastigheden til chikanen var dog lidt for stor, så derfor kommer bilen for langt ud, på vej igennem. På vej ud af chikanen, ligger bagenden af bilen en anelse for langt ud til venstre. Det er normalt ikke noget problem, hvis ikke det lige er, at der står en halv meter høj sten i rabatten, som vi rammer  så voldsomt med venstre baghjul, at bilen bliver kastet op i luften og lander så hårdt på højre baghjul at al luften bliver slået ud af dækket, og derefter  lander på fælgen. Efter dette stunt holder vi helt den gale vej, men det er bare om at få bilen på ret kurs igen, og så se at komme i mål på fladt hjul. Efter mål er det bare ind til siden for at få monteret reservehjulet så vi kan komme til service, det ser ikke ud til ved et hurtigt øjekast, at der er sket noget alvorligt med bilen. På vej til service kan jeg godt mærke at der er noget galt med styretøjet. Til service skal vi have skiftet dæk da vi skal ud og køre en grusprøve på Feddet. Ved et hurtigt check ser det kun ud til at bagtøjet er slået ud af justering, vi vælger at fortsætte løbet, trods de meget dårlige køreegenskaber bilen har fået. På ottende  prøve, som er grusprøven er bilen utroligt levende, og næsten ikke til at styre, men vi gør hvad vi kan. Efter denne prøve skal vi så have  vores asfalt dæk på  for at køre prøve syv igen, bare som nummer ni, denne gang havde man fjernet chikanen fordi den borger der havde bedt om den for sikkerhedens skyld, godt kunne se at det var farligere at chikanen var der, og derfor bad om at få den fjernet. Der var vistnok en anden deltager der havde kørt lige ind i de store dæk.
 Vi kommer i mål og bliver trods alt nummer 2 i vores klasse, som hedder 1400 - 1600 ccm med frit dæk valg. Så alt i alt har det været en utroligt lærerig dag, og et meget spændende løb med nogle fantastiske prøver. Jeg kan efterfølgende fortælle at jeg her til aften har undersøgt bilen, og godt kan forstå at den var svær at køre med til sidst, vi har bukket det yderste stykke af bagtøjet i venstre side, så imens at de tre hjul på bilen vil lige ud, så vil det venstre baghjul helst til venstre. Så der er lige et bagtøj der skal udskiftes.
MVH John

21/9-03:  Så lykkedes det, vi fuldførte en afdeling af Yokohama cuppen. Da vi drog hjemmefra kl. 8.00 Søndag morgen så vejret rimeligt ud, men udsigterne havde lovet regn. Det var vi ikke så glade for, da vi stadig ikke har nogen regnvejrs dæk, men pyt, vi må køre det vi kan. Før vi når at komme ud at køre 1. heat begynder det at regne, så var gode råd dyre, hvilke dæk skulle vi vælge, de 4 gamle gade dæk med mønstre på eller de racer dæk vi har brugt hele sæsonen, men som vi havde to helt nye af. Vi valgte det sidste, det viste sig at være et godt valg. Det 1. heat kørte vi i en tid på 5.23, som rakte til en 7. plads i klassen, det var jo en rimelig tid til trods for at vi kørte på tørvejrs dæk. Da heat 2 starter tørrer det op og banen bliver helt tør, det gør at vi forbedre vores tid med 9 sekunder, 5.14, det rakte kun til en plads som nr. 11 i klassen, så de andre må have kørt meget stærkt. Men så var der heller ikke mere tørrevejr den dag. Til heat 3 og 4 vendte man banen, så vi skulle køre den modsatte vej rundt, og det foregik i regnvejr. I heat 3 kørte vi en tid på 5.13, 1 sek. hurtigere end i tørrevejr, og i 4. og sidste heat blev tiden 5.09. De tider rakte totalt til en 6. plads i klassen, og det er vi godt tilfredse med, da prøven var med to meget lange stræk, hvor de motor stærke biler havde en fordel.
Nu er der så kun en uge til at vi skal køre 3. afdeling af SM i Rally div. 2. Det er det længste løb vi nogensinde har deltaget i. Løbet har ca. 45 km. hastigheds prøver, 160 km. transport etaper og ca. 100 km. prolog.
I alt ca. 300 km. på en dag. Prolog er den gennemkørsel man har af prøverne før løbet, hvor man udfærdiger de noter vi skal køre efter. Så søndag d 28/9 går det løs igen. Denne gang i området omkring Fakse.
Dette løb bliver nok det sidste i år, da sæsonen er ved at være slut.

20/9-03:  Søndag d 21/9 kl 10.00 deltager vi i 4. og sidste afdeling af Yokohama cuppen. Løbet køres denne gang på Roskilde dyreskue plads. Løbet er perfekt, hvis der er nogen der kunne tænke sig at se noget godt ræs.
Vi kan fortælle at de to afdelinger af Yokohama cuppen vi tidligere har deltaget i, er vi udgået med problemer omkring gearkasse og kobling. Så denne gang har vi brugt ekstra tid på at klargøre bilen, bla. har Dupont Autogenbrug skaffet os en lettere brugt 5 trins gearkasse, som nu er monteret. Jeg har været ude og teste bilen i  Onsdags, og kan fortælle at alt fungere som det skal. Så vi er meget opsatte på at lave et godt resultat.

7/9-03: I dag søndag har vi deltaget i 6. afdeling  af SM i klubrally. Løbet foregik i Holbæk. I ugen op til løbet har vi kigget meget på vejrudsigter, da vi er i den situation, at vi ikke har nogen rigtige regnvejrsdæk, men vejret kunne ikke arte sig bedre, så vi kunne stille op på slicks.
Løbet bestod af 9 prøver, hvoraf de 3 skulle køres 2 gange. Vi skal starte lige efter Bayer, som vi slog med et sekund, ved 5 afdeling af SM. Det var vi godt tilfredse med, da vi så kunne måle vores tider, i forhold til ham. Prøve 1 er en teknisk svær prøve, vi syntes vi kørte en rimelig tid på prøven, men da vi sammenligner med Bayers tid, taber vi 6 sekunder. De næste  3 prøver kører vi lige op med hinanden. På prøve 5 laver jeg en fatal kørerfejl, der senere viste sig at blive dyr. Ved indgangen til en tredie gears chikane får jeg lagt det ene hjulsæt ud i rabatten, og der kan man hverken bremse eller dreje, det resulterede i, at vi nedlagde lidt minestrimmel, samt den jern pæl der holdte strimlen, så jeg måtte tage bak gearet til hjælp og så af sted igen. Resten af prøverne gik uden de store problemer. Vi er klar over, at vi i dag taber til Bayer, men sådan er det jo. Så da resultatet bliver offentlig gjort, ligger vi nummer 3, men hov, Bayer ligger nummer fire, det viser sig, at han havde kørt fejlbane på prøve 1, hvilket gør at han får max tid på prøven, og dermed en dårliger tid ind os. Tredie pladsen er vi såmænd godt tilfreds med, men vi taber med kun et sekund til nummer to, så det var en dyr fejl jag lavede på prøve fem. Det er de små marginaler der tæller, en fejl og så er man bagud.
Vi havde ikke nogen tekniske problemer som sådan under løbet, men vores gearkasse er igen begyndt at volde kvaler, efter løbet, da vi skulle læsse, ville den ikke i bakgearet, og den lød heller ikke rigtig godt under sidste halvdel af løbet. Det er vores største problem i år, så til næste skrue aften ved vi godt hvad vi skal lave.
Om 14 dage, d 21/9,  skal vi deltage i 4. afd. af Yokohama cuppen, denne afdeling køres på Dyreskue pladsen i Roskilde, og dette er et perfekt sted hvis der er nogen der vil se godt ræs.

24/8-03:

JK Racing Team har i weekenden hjemkørt deres første 1. Plads i år. og en 2. plads generelt.


I dag d 24/8 deltog vi i 5. afdeling af SM i klubrally. Dagen tegnede ellers ikke for godt, på den første prøve kunne bilen slet ikke få bid i asfalten, og det til trods for at vi havde monteret slicks i soft, det skulle tilsyneladende havde været supersoft, men pyt der var ikke andet at gøre end at kæmpe med det vi havde. De næste prøver gik nogenlunde, grebet var ikke for godt, men alligevel kunne vi fornemme at de tider vi kørte var rimelige. Efter at havde kørt 6 prøver havde vi pause, den skulle efter planen havde varet mindst en ½time, men på grund af forsinkelser ved flere af prøverne blev den kun på ca. 10 min. Så vi nåde ikke at se halvvejs resultatet, men regnede med at vi lå i top 5 i klassen, ud af 11. Indtil prøve 9 går det udemærket, der er rimelig fart i bilen, men på prøve 9 begynder den elektriske benzin pumpe at volde problemer, det resultere i et tidstab i forhold til første gang vi var på prøven på 1 sek. Så efter prøven var det bare om at finde et skyggefuldt sted og så i gang med at finde fejlen, så imens at Karsten regnede på hvor meget tid vi maks måtte bruge på opgaven, for ikke at blive udelukket, knoklede Jeg med at finde fejlen, efter 40 min. var vi klar igen, og skulle lige kunne nå de tre sidste prøver inde for tidsgrænsen. Da vi når frem til prøve 10 er de ved at pakke sammen, men får meget travlt med at gøre klar igen, og meddele prøve 11 og 12 at vi stadig er med. Fordi alle de andre deltagere var kommet i mål, havde vi ingen ventetid på resten af prøverne og kunne derfor holde varme i dækkene, det gjorde at vi satte nogen gode tider på de sidste tre prøver. Da vi kommer i mål kommer Richard Bayer og ønsker os tillykke med sejren, vi slog ham med 1 sek. (han fører mesterskabet i klassen) Det viste sig da vi gik resultatet igennem, at vi allerede ved pausen førte i klasse, det vidste vi bare ikke. Så til trods for lidt småproblemer, blev det en kanon god dag.
Dagens anstrengelser resulterede i en 1. plads i klassen og nr. 2 generelt, ud af ca. 40 deltagere. Det kan vi vist godt være tilfreds med. Nu skal bilen gås efter igen, da Klubrally er utroligt hårdt ved bilen. Om 14 dage kører vi 6. afd. i SM i Klubrally, det foregår i Holbæk.
 

18/8-03: Teamet er nu klar til at deltage i Klubrally på Søndag. Efter problemerne i Yokohama cuppen i Greve, hvor koblingen drillede er vi nu klar igen. Vi har brugt et par aftner på at få løst problemet. Det viste sig at den nyrenoverede centermetal kobling var 1mm for tyk, det er så blevet løst ved at skifte svinghjulet ud med et der var drejet ud i, det løste samtidig problemet med starteren, det nye svinghjul var nemlig også 2-3 mm større i diameter, det modvirkede den lidt større afstand starteren sad fra akslen.

10/8-03: Træerne gror stadig ikke ind i himlen. Efter at havde haft et godt løb sidste lørdag var det tid til at køre Yokohama cup inde i Greve i dag Søndag.
Vi havde i teamet hørt en del om prøven, bl.a. at det var en højhastigheds prøve, så vi gik i gang onsdag med at skifte til den 5 trins gearkasse, samt nye kobling vi havde fået anskaffet os. Torsdag da de sidste beslag og småting var monteret var det ud at afprøve den, men ak, starteren skramlede, og værst af alt, koblingen tog ikke ordentligt fat. Så Fredag blev det hele skilt ad igen, en anden trykplade blev monteret, samt en anden starter, det så ud til at hjælpe. Søndag morgen valgte vi at John kørte ind til Greve i bilen for at se om alt virkede, der var en tendens til at koblingen ville skride, men det så ud til at hjælpe lidt da den havde kørt et stykke. Vel ankommen til Greve, og efter at havde fået parkeret service bilen (der velvilligt stilles til rådighed af Dupont Autogenbrug) og fået rejst teltet så vi kunne få lidt skygge, skulle vi havde gennemkørsel af prøven, det gik også rimeligt med koblingen, så vi var meget optimistiske da  starten gik til selve løbet. Allerede før vi nåde første sving voldte koblingen problemer igen, lige så snart vi kom op i omdrejninger begyndte koblingen at skride, vi valgte at fuldføre første heat på godt 10 km så godt vi kunne. Da vi kom i mål, var der flere der kom over for at høre om vores problemer, vi valgte at trække os ud af løbet, da vi højst sandsynligt ville ødelægge for meget ved at fortsætte. Da vi gik over for at se på resultatet efter første heat lå vi nummer 7 ud af 15 i klassen, kun 2 sek. fra en plads som nr. 5, hvad kunne det ikke være blevet til hvis grejet havde virket som det skulle. Nu er der 14 dage til næste løb, så nu er det om at få løst problemet, der går nok nogle skrueaftner før den er klar igen, men den bliver det.

03/8-03: Stevns kalkprøver d 2 august blev en succes, både for JK Racing Team og for Slagelse Motorklub, da alle tre deltagende Teams fra klubben kom på skamlen.
Vi havde i lang tid set frem til at køre Stevns kalkprøver, da Teamet før har klaret sig godt på den løse kalk. Det er et løb med 3 prøver lige efter hinanden der køres 3 gange, og alle heat tæller, så der skulle gives gas lige fra start. For at være så forberedt som muligt havde Teamet brugt meget tid i ugen op til løbet på at gøre bilen klar, bl.a. havde vi lånt et sæt grus dæk af Klaus Seidler (tak for lån), men det var 14" så jeg har været rundt mange steder for at finde fælge, og det lykkedes. Så med lånte grus dæk, samt vores egne temmelig grove dæk var vi klar til at indtage kalken. Vi startede med at gå prøven igennem for at danne os et billede af underlaget, så vi kunne vælge de rigtige dæk. Vi valgte at lægge ud i heat 1 på de lånte dæk, aftalen var, da vi vidste at konkurrencen ville være hård, at der skulle gås til den fra start. Det gik nogenlunde, vi kom i mål med en tid på de 3 prøver på 6.29 hvilket placerede os på en 3. plads i klassen, ok det var jo fint nok. Til 2. heat valgte vi at montere de groveste dæk vi selv havde,  da kalken var ved at blive kørt op, det var et godt valg, vi kom i mål på tid der var 8 sek. hurtigere end i første heat, 6.21. Det så jo godt ud, men ak, Palle og Mikkel fra Køge i en VW Golf havde også kørt hurtigt, vi havde nu samme tid, og delte derfor 3. pladsen. Til 3. heat foretog vi ingen ændringer på bilen, da det hele virkede som det skulle. Vi var enige om at der skulle køres hurtigt i sidste heat for at erobre den 3. plads, men der skulle heller ikke oversatses. Da starten går til sidste heat er Jeg meget tændt, måske for meget, første sving på prøve 1, en såkaldt H1, for Jeg lagt bilen for langt ud, og det koster, derude  er der meget løs kalk, det kostede nok 2-3 sek. så Jeg var pisse sur da vi kom frem til prøve 2 og konstaterede, at vi tabte  3 sek. på fadæsen, men det lykkedes Karsten at få mig til at glemme det og så koncentrere mig om de to sidste prøver, fejlen må have tændt noget i mig, eller også er det min rolige 2.kører der forstår at tæmme mig, for da vi kommer i mål, uden at få nogen straf sek. af nogen art, har vi kørt 1 sek. hurtigere end i heat 2, 6.20. Nu ventede vi bare på Palle og Mikkel, da de kom i mål havde de kørt 4 sek. hurtigere end os, men havde væltet en kegle, hvilket giver 5 straf sek. så vi vinder 3. pladsen med et sek. puh ha. Dagens resultat bliver så at vi bliver nr. 3 i klassen og nr. 6 generelt, da vi slutter på samme generelle tid som Kjeld Seidler men havde kørt hurtigst på prøve 1 i heat 1, hvilket vi er meget tilfredse med.
Kjeld og Klaus Seidler i Ford Sierra Cosw. vinder deres klasse, og bliver nr. 7 generelt.
Anders og Thomas i Peugeot 205 vinder deres klasse og generel placeringen kender jeg ikke i dag.
To første og en tredie plads til Slagelse Motorklub er vel ikke så ringe.

Mvh. John

15/7-03: Der arbejdes i øjeblikket på at gøre bilen klar til d 2. august hvor Teamet skal deltage ved Stevns Kalkprøver i Boesdal kalkbrud. Det største problem er vores gearkasse, det er ikke lykkedes os endnu at finde en gearkasse vi kan bruge, så vi må kæle lidt for den gamle, og så håbe på at den vil holde. Men hvis der er nogen der ligger inde med en 5 trins racergearkasse, så står vi og mangler en. Teamet forventer at deltage i 6-8 løb efter sommerferien.

15/6-03: Vi har for første gang deltaget i rallysprintet hos NCC i gammelrand. Det var et løb vi havde set meget frem til, og hørt mange historier om, bl.a. olievejens beskaffenhed, hoppet ved vægten, svinget efter startområdet og det ujævne grus under publikumsbroen. Det var et utroligt spændende sted at køre, det værste var dog gruset hvor der var nogle meget dybe spor i, de blev stører og stører i løbet af dagen. Det omtalte grus med huller var dog også i heat 2 lige ved at sætter en stopper for teamet, vi rammer hullet lidt skævt, det gør at bilen hopper så voldsomt, at den kommer helt ud af kurs, men John når lige at få fanget den igen og rettet den op uden at det kostede ret meget tid, vi ramte dog en 200 ltr. vandtønde der stod som kantafmærkning i svinget, det gav en lille bule i bilen.
Men håbet om at kvalificere os til finalen om eftermiddagen lykkedes ikke, vi manglede 8 sekunder, det svarer til ca. 1 sek. pr. omgang som var 1.3 km. Vi havde nogle problemer med gearkassen, efter hullerne i gruset var der problemer med at få den op i 4. gear, og efter hoppet ved vægten ville den ikke ned i 3. gear i indbremsningen til svinget ned mod chikanen, det kostede lidt tid. Et andet problem var at det kneb med at få varme nok i dækkene, vi havde bestilt nogle nye i SS (super soft) men de nåde desværre ikke at komme frem, så vi måtte køre med dem vi havde i S. Så under de omstændigheder var Teamet godt tilfreds, selve resultatet som nr. 9 i klassen var ikke godt nok, men bilen led ingen overlast, og vi havde en spændende dag i gammelrand. Nu holder Teamet sommerferie indtil  2. August hvor vi skal køre kalkprøver på Stevns. Sommerferien skal så bruges på at gå bilen efter, og få lavet nogle små ændringer, vi skal også have vores gearkasse renoveret, drømmen er at få anskaffet en quaife gearkasse, men det er budgettet ikke til i år, så vi må se at få den gamle til at holde.

5/6-03:  NCC Rallysprint d 14/6.Vi kan fortælle at det ser ud til at vi er blevet klar med bilen, lige bortset fra at vores gearkasse ikke bliver klar før efter sommerferien, så vi må køre med vores standard ind til da, det ser også ud til at den virker rimeligt godt. Vi har i ugens løb fået monteret en anden undervogn foran på bilen, så nu skulle vores styreegenskaber være blevet noget bedre. Vi takker CJ Motorsport for hjælpen med at finde delene, der har gjort at der er blevet en sammenhæng imellem undervognen for og bag.

25/5-03:  Så lykkedes det, vi har fuldført et løb. I dag Søndag deltog vi i et klubrally i Køge, med henblik på at teste om bilen er ved at være klar til Rallysprintet hos NCC i Nyrand d 14/6. Det var et løb med 2x5 gode prøver, vi var lidt spændte om vi ville kunne følge med de andre i klassen, det er en klasse med fri ccm, så der var en del med 2 ltr. motorer mod vores 1.6 ltr. Det gik rimeligt godt, flere af prøverne kørte vi identiske tider med de hurtigste i klassen, så det var med stor ærgrelse at vi fik noteret to fejlbaner som giver max. tid, og at John på prøve 9 ikke fik 2 vendinger til at køre som han plejer. På prøve 10 ser det også ud til også at gå godt, men da vi havde en lang venstre kurve om en kegle, havde John fået lukket lidt for meget op for hanen, lige efter keglen spinder vi lidt for meget, John tager en hurtig beslutning, der skal jo også være lidt ekstra til publikum, han laver en 360g vending i andet gear lige midt på prøven. Til trods for dette lykkedes det faktisk at køre en god tid på denne prøve også. Alt i alt en god dag, det blev til en samlet femte plads i klassen, og med lidt mere held og ingen fejlbaner mv. kunne det sagtens være blevet til en top tre plads. 
Nu skal bilen så gås 100% efter, vi har nogle småting der skal rettes til, et par fjedre foran der skal skiftes. Men det har vi så næsten 3 uger til. Vi er på banen næste gang d 14/6 hos NCC i Nyrand når KOMO afholder Rallysprint. Mere om det senere. 

23/5-03:  Efter en veloverstået konfirmation af vores fotograf og et par skrueaftner er vi nu klar til at prøve bilen af i Køge på Søndag. Vi regner med at bruge løbet som en test af de ændringer vi har lavet siden vi udgik i Nykøbing. Vi har flere ting der skal laves før NCC i gammelrand, undervognen skal gøres endnu bedre, gearkassen skal renoveres, og ellers skal bilen gås efter fra nummerplade til nummerplade. Vi regner med at gå til stålet på Søndag, for uanset om vi kun skal teste, så vil man jo gerne vinde.

12/5-03:  De næste løb vi forventer at deltage i er Klubrally i Køge d 25 Maj, der skulle vi gerne få testet om bilen er helt klar til NCC Rally Sprint i Nyrand d 14 Juni. Vi kan fortælle at NCC Rally Sprintet er et utroligt publikums venligt løb hvor man som tilskuer får noget for pengene, så kom op og kig. Vi vil fra JK Racing Team gøre alt for at komme til start, samt klare os så godt igennem kvalifikationen om formiddagen at vi kommer med i finalen om eftermiddagen.

11/5-03:  Motoren er blevet efterset, og det ser ikke ud til at den har taget skade efter at vi knækkede et olierør på første prøve i Nykøbing. Vi har i samtale med CJ Motorsport fundet frem til nogle dele til undervognen, det skulle gøre at bilen vil blive noget mere stabil i svingene, og dermed kunne øge farten. Stumperne bliver hentet hos CJ. lige så snart Teamets fotograf (John's søn) er blevet konfirmeret d 16/5. John har vist rigeligt at se til i den forbindelse.

21/4-03:  Vi deltog i dag i R2 prøver arrengseret af Nykøbing F. motorklub. Efter at vi ødelagde vores racer gearkasse sidste søndag i yokohama cuppen i Brøndby, havde vi lagt vores standard kasse i, og håbede på at den ville kunne holde, det blev ikke problemet. Dagen startede med at vi ikke havde modtaget nogen slutinstruktion, så vi helt nøjagtigt viste hvornår vi skulle være tilstede, men ud fra klubbens hjemmeside kunne vi se at vi skulle starte 12.03. så vi kørte så vi var der ca. 10.30. I god tid. Karsten går op med vores licenser, men kommer hurtigt tilbage, vi skulle have været der kl. 8.00 for at køre prolog, det viste vi bare ikke. Det blev løst ved at vi deltog uden at køre prolog. Så efter at vi fik lavet nogle notater ud fra sikkerheds noterne, var vi klar til race. Vi kom frem til prøve 1 som var en 4.3 km skovprøve med start - mål. Prøven gik godt, men da vi kom til mål opførte olietryksmåler mv. meget ejendommeligt, så ind til siden og ud at kigge, Ak Ak, olie over hele motorrummet, et rør til trykmåleren var knækket. Nu er det så spørgsmålet om der er sket noget med motoren, det ser vi til næste skrueaften. Nu går der lidt tid før vi skal ud og køre igen, (det bliver forhåbentlig d 25 maj i Køge) da teamets fotograf og service mand skal konfirmeres d 16/5.

13/4-03:  I dag Søndag deltog JK Racing Team i sæsonens første løb, 1. st. afd. af Yokohama cuppen inde i Greve. Vi var noget spændte på om alt det vi har gået og rodet med hele vinteren, også kunne holde, og ville virke. Efter første heat kørte alt som det skulle, motoren, gearkassen, bagtøjet, dækkene, alt opførte sig som vi havde håbet på, og vi kom ud med en tid som nr. 7 i klassen, ud af 11, det var vi meget tilfredse med. I andet heat begyndte gearkassen at volde problemer, den satte sig fast i 2. gear 2 gange, men vi kom i mål med et tidstab til første heat på 4 sek. Inde 3. heat var der gennemkørsel af prøven, og der var der ingen problemer med 2. gearet. Så vi håbede at hvis John kørte den forsigtigt, at den så kunne holde til de to sidste heat, men ak nej. Da vi lagde den ind i sving 2, en H2 satte gearkassen sig uhjælpeligt fast, den var ikke til at få fri igen, så vi måtte liste i mål, og så havde åbnet til gearkassen for at se hvad der var galt, der var ikke noget vi kunne gøre på stedet, hele gearkassen skal ud af bilen og gås efter, hvis ikke vi kan nå at få den klar før vi skal til Nykøbing F. 2. påskedag, må vi montere den standard gearkasse vi har og ligger på hylden, men lad os nu se, det går jo nok. Det var trods alt en god dag, vi fik meget opmærksomhed omkring bilen, og nogle gode tip som vi kan bruge i den videreudvikling af bilen som hele tiden foregår. Vi glæder os til 2. påskedag, så går det løs igen.

10/4-03:  Vi har fået en sponsor mere, Lundstrøm autodele i Næstved, som lige er blevet overtaget af MECA Danmark. Der vil komme mere omkring sponsorerne i løbet af kort tid, vi skal lige havde samlet det sidste materiale sammen.

10/4-03:  Nu har vi styr på olie temperaturen, og vi har monteret et lumenition tændingsanlæg, så de problemer der opstod sidste fredag da Flemming H, havde den ude for at finjustere motoren er nu løst. I dag torsdag er bilen ved at blive finjusteret, og den kommer hjem igen fredag. Så vi er ved at være klar til at deltage i Yokohama cuppen på søndag.

6/4-03:  Vi har været en tur i SAK for at kigge lidt når vi nu ikke selv kunne blive klar. Søndag eftermiddag er gået med at skille oliekøle systemet samt tændingsanlægget ad, for at se om der er andre småting vi mangler, og de ting bliver bestilt mandag. Vi har anskaffet nogle flere fælge som Chris har brugt en del af dagen på at gøre klar til maling. Vi skal til Brøndby d 13/4, og køre Yokohama cup. Vi mangler også at få skilte til bilen med vores sidste sponsor, som vil blive offentlig gjort samtidig med at der kommer billeder af bilen i fuld krigsmaling på hjemmesiden.

5/4-03:  Vi bliver ikke klar til at deltage i klubrally i SAK søndag. Det så ellers i torsdags ud til at vi kunne nå at blive klar. Fredag morgen blev bilen afleveret hos CT Reklame, der skulle dekorere den, 16.00 blev den hentet og kørt direkte ud til Flemming H. som skulle foretage de sidste justeringer på motoren, da klokken var 18.00 kom han med den igen, jeg var med det samme klar over at der var et problem, ellers var han ikke kommet. Der var 2 problemer, termostaten til oliekøleren ville ikke åbne så olien blev alt for varm under testen, det næste var at der var problemer med tændingen når den kom over 6000 omdr. Nu var gode råd dyre, lørdag morgen kørte Karsten og jeg ind til lindebjerg for at hente en ny termostat, og i løbet af eftermiddagen fik vi fremskaffet et  lumenition tændings anlæg. Så nu havde vi stumperne, og skulle bare have det monteret, det regnede vi med, men ak, vingen til rotoren passede ikke, og sådan en finder man ikke lørdag aften, Så vi må opgive at komme ud og køre i morgen  søndag.

2/4-03:  I dag onsdag er det lykkedes at få bilen synet hos statens bilinspektion, det forløb helt uden problemer.
Nu mangler vi lige at den Torsdag skal ud til Flemming H og have foretaget de sidste justeringer. Jan Jensen hos CT Reklame, som står for dekoreringen af bilen, er desværre sygemeldt, vi er blevet lovet at han er der torsdag, så må vi se om han kan nå at blive færdig.
Tirsdag har Karsten fået en spændende sponsor aftale på plads, mere om dette senere.

28/3-03:  Planerne for den kommende uge er.
Mandag: Skrueaften, hvor de sidste ting bliver efterspændt mv.
Tirsdag: Muligvis dagen hvor bilen skal dekoreres hos CT Reklame.
Onsdag: Vi skal til syn og forhåbentlig hjem og montere nummerplader.
Torsdag-fredag: Bilen skal ud til Flemming H og have justeret motoren.
Lørdag: Vi skal lige ud og have kørt motoren til, vel omkring 500 km.
Hvis alt dette går planmæssigt skal vi
Søndag ned og køre Gøngeprøver, og se om det hele virker.
Og så har vi 14 dage til at klargøre den til Yokohama cup.

27/3-03:  I formiddags, blev Vi ringet op fra DASU vedr. syn, de tilbød os en tid 16:30 hos Carsten i Vallø. På dette tidspunkt var både min 2. kører, Karsten, og jeg selv på arbejde og skulle begge to til møder om eftermiddagen på vores job. De aftaler blev hurtigt ændret, hjem til værkstedet i en fart, bilen ned fra liften, et par sidste småting blev lige klaret, op på traileren og så af sted til Vallø. Vi fik den godkendt, nu skal vi onsdag d 2/4 lige en tur omkring bilinspektionen for at få den synet. I løbet af den meget hektiske dag lykkedes det også via Chr. Jacobsen i København at finde nogle nye halsringe til kaburatorene, dem fandt han tilfældigvis hos Peter D.  som bor tæt ved Carsten i Vallø, så der kunne vi slå to fluer med et smæk. Man har vel lov at være bare lidt heldig. 

24/3-03:  Nu er alle stumperne kommet hjem på værkstedet, motoren er blevet samlet og lagt ned i hullet hvor den hører til. Nu skal vi lige have foretaget de sidste justeringer på motoren og have kølesystemet til at fungere optimalt, så er vi ellers klar til syn.  Sidst i denne uge skulle vi gerne til DASU syn, og så til alm. syn d 2/4. Det ser i øjeblikket ud til at vi kan nå blive klar til Gøngeprøverne, som køres d 6/4. 

18/3-03:  Stemplerne kom i går Mandag, i dag blev motorblok og stempler afleveret hos cylinderservice, så blokken kan blive pudset lidt af. Jeg skulle gerne hente delene Onsdag og så hjem at samle motoren. I weekenden eller Mandag håber vi at lægge motoren ned i hullet igen.
Karsten ligger i øjeblikket i forhandlinger med endnu en sponsor, hvis det falder rigtigt ud, ser det ud til at vi har økonomien på plads til en god og spændende sæson.  

10/3-03:  Vores hjemmeside har desværre været ude af drift i nogle dage, da den server den ligger på har haft nogle problemer, men nu er vi klar igen.  Vedr. det vigtigste, bilen, I dag Mandag er det endelig lykkedes at få bestilt de stempler vi mangler til motoren, de kommer fra Burton i England, så vi ved ikke helt hvornår vi har dem. Nu er det bare om at få motoren skilt helt ad, og få afleveret den til cylinderservice, så den kan blive klar til de nye stempler. Derefter forestår så arbejdet med at få den samlet og justeret rigtigt. Da bilen både skal til Dasu syn, og alm. syn samt tilkøres, kommer det nok til at knibe med at blive køreklar til Gjønge Prøverne som køres den 6 april, men vi prøver.

28/2-03:  Slagelse Auto Sport skal afholde Rally DM2 den 27-28 Juni. Den person der skulle stå for arrangementet, har i 11 time meldt fra, så nu var gode råd dyre. Troels Lund påtog sig øjeblikkelig opgaven, han indkaldte til informationsmøde i klubben Torsdag d 27/2 for at løje stemningen blandt medlemmerne, og den var utroligt god. Der var så stor opbakning omkring arrangementet, at Troels var ved at gå bagud af sine sko. Der er utroligt mange opgaver der skal løses, for at det hele kan gå op i en højere enhed. Næsten alle fremmødte til mødet påtog sig en eller anden form for opgave. Troels har haft meget travlt i den forgangne uge med at stable en organisationsplan på benene, så vi har noget at gå ud fra. Det ser ud til at Klubben kan afholde DM2 uden at skulle hente ret meget hjælp udefra. Se, det er en flot medlemsopbakning. Det er skønt at være medlem at en sådan klub, godt gået Troels.                                                  Både Karsten og John fra JK Racing Team påtog sig også deres del, de skal sammen med Preben Gottfredsen stå for en af prøverne, med alt hvad det medfører. JK Racing Team vil her ønske klubben held og lykke med arrangementet.

25/2-03:  Vi er ved at have vores sponsorer på plads, det bliver Dupont's Autogenbrug - Herlufmagle Auto - CT Reklame - El Huset - Dansk Elektroværk - Diskontobanken, det er dem der er på plads.   Men men, vores nybyggede motor har ved en prøvekørsel på ca. 1 km valgt ikke og ville samarbejde, den ødelagde desværre 2 stempler.  Nu er Christian Jacobsen som før har hjulpet os, ved at prøve at fremskaffe 4 nye fra England, vi ved bare ikke hvornår det lykkedes. Vi er derfor ved at komme i tidspres, bilen skal også synes, det kan vi jo ikke uden motor. Vores første løb i år havde vi regnet med skulle være i starten af April, det ser i øjeblikket sort ud. Vi håber på mirakler, og så går det jo nok alligevel. 

31/1-03:  John's søn har fået sin egen hjemmeside, hvor han viser billeder af utroligt mange flotte og som han siger, "seje biler", hans side er http://home20.inet.tele.dk/aabovej15
Siden er ikke i drift mere.

29/1-03: En af vores tidligere sponsorer har vist meget stor interesse for at støtte os, aftalen er ikke endelig på plads, men det ser ud til at de bliver vores hovedsponsor. Onsdag er skrueaften og der bliver de sidste dele omkring bremser og køleren monteret.